Smilende ung mand læner sig op ad en rød søjle udendørs
Laurids i "Bachelorette" 2026

Laurids ændrede mening i sidste øjeblik: Derfor skiftede jeg kurs

Et moderligt råd fik Laurids til at ændre sin originale plan for den store aften.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det har uden tvivl været en nervepirrende oplevelse for de 19 bejlere at træde ud på den røde løber i "Bachelorette", hvor de hver især har ét skud i bøssen til at give kvinderne et godt førstehåndsindtryk. 

For Laurids Bihls vedkommende havde han lavet en enorm nip-napper, som gav anledning til, at de lærte hinanden lidt bedre at kende fra første færd. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Men det var ikke kun med sin gimmick, at den 26-årige havde planlagt at imponere kvinderne. Også tøjet var nøje udvalgt, men i sidste øjeblik skiftede han kurs. 

Det afslører han i nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet", som han gæster i selskab med 27-årige Anders og 26-årige Theis. 

– Min mor gav mig ét enkelt råd. Det var i forhold til outfittet på rød løber, for jeg tænkte, jeg skulle have et eller andet helt skørt på. Hun sagde: "Laurids, de skal se dig og ikke dit tøj". Så endte det med, jeg tog en hvid skjorte på og sorte bukser, forklarer han. 

Mand holder åbent kort med hjerte foran kvinde i oplyst have om aftenen
Laurids præsenterer sin hjemmelavede nip-napper for kvinderne på den røde løber.

Det får de øvrige gæster til at blive nysgerrige på, hvad det egentlig var for et outfit, Laurids havde i tankerne i første omgang.

– Jeg havde et grønt jakkesæt med. Og det smed jeg ud af tasken lige inden, vi skulle afsted. Det var meget grønt, og jeg har heller ikke brugt det. Det var købt til rød løber, og jeg ser ret godt ud i det, men det er også lidt skørt, forklarer han. Han tilføjer: 

– Det var et godt råd fra min mor. 

Du kan høre hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" lige her, eller der hvor du normalt hører dine podcasts.