Annamette Fuhrmann står med en vifte i hånden og smiler.

Overgangsalder var ved at koste Annamette jobbet: "Det handler om meget mere end hedeture"

Hvorfor findes der ikke en pjece nede hos lægen, som kort fortæller, hvad overgangsalderen er, hvad der sker, og hvad man kan gøre ved det? Sådan spørger Annamette Fuhrmann, der som 44-årig kom i overgangsalderen – totalt uforberedt. Hun er aktuel med ny bog, ’Fuhrmanns hedetur.

ALT for damerne logo

Hvad gør man, når krop og sind pludselig ikke længere føles som ens eget? Det måtte Annamette Fuhrmann finde ud af på den hårde måde, da hun allerede som 44-årig blev kastet hovedkulds ind i overgangsalderen – uden forvarsel og viden.

I dag, otte år senere, står hun et meget mere afklaret og oplyst sted i livet og kan se tilbage på en rejse, der har givet hende en fornyet respekt og taknemmelighed for kroppen og sindets forandringer midt i livet.

– Det handler jo om meget mere end hedeture. Det handler om kvindeliv, og om at der sker så utrolig mange ting både fysisk og psykisk i den her fase af livet. Og derfor gør det mig så glad, at vi har fået sat gang i den her bevægelse. For alt for mange kvinder går fortsat med det her selv, og vi mangler fortsat viden om, hvad vi skal gøre for at få det bedre”, fortæller Annamette Fuhrmann.

I sin nye bog, 'Fuhrmanns hedetur', har hun samlet et potpourri af personlige erfaringer og anekdoter, samt fakta fra den nyeste forskning, så kvinder, om de er i overgangsalder eller ej, kan være forberedt på den.

For vi kommer alle i overgangsalder, og selvom det til tider kan føles som at blive kørt over af en damptromle, er det en naturlig fase, som du ikke behøver at være alene om at komme igennen.

– Man ved ikke, hvornår det starter, og man ved heller, hvornår det slutter. Der findes ikke en “Barnets bog” til kvinder i overgangsalderen, som er inddelt i faser og uger, og hvor man kan følge med i udviklingen. Det kunne ellers være ret fedt, hvis man fx kunne læse, at i uge 12, efter man er indtrådt i perimenopausen, får man tågehjerne, og her er ti steps til at håndtere en huskeliste til en indkøbstur i Føtex. Et forløb i overgangsalderen ser forskelligt ud fra kvinde til kvinde, og ikke alle oplever slemme symptomer. Men selv en kø­replan for milde symptomer ville være rart, så man havde noget at forholde sig til, uanset hvor ramt man bliver.

Læs uddraget fra bogen herunder, hvor Annamette Fuhrmann fortæller om at være ramt af hjernetåge:

Tågehjerne og afbrudt radioudsendelse

I de år arbejdede jeg som radiovært på en radiostation, hvor jeg sendte fire timers formiddagsradio. I et radiostudie er der ure overalt. På væggen og på computerskærme, hvor­fra man afvikler musik og lydbidder. Alt med radio handler om timer, minutter og sekunder. Hvor mange minutter du kan nå at sige noget i et speak, hvor mange minutter en sang varer, og hvor mange minutter en reklameblok varer. Der skal afvikles nyheder, og alt efter om du arbejder på en kommerciel radio, hvor der er reklamer, eller på stats­radiofonien, hvor der ikke er reklamer, skal den time, du sender, passe på sekundet til de nyheder, der skal på. Alt er tilrettelagt til mindste detalje, så man ved præcis, hvad tid man går på i næste speak, og det ved alle, der har stået bag mikrofonen.

Derfor er det sjovt at se tilbage på den dag, hvor min hjerne var så ramt af hjernetåge, at jeg glemte tiden.

Mit formiddagsprogram varede fra klokken 10.00 til 14.00, og hvis jeg skyndte mig efter endt udsendelse, kun­ne jeg nå et tog, der gik klokken 14.06. Det gjorde jeg en gang imellem, så jeg kunne hente mine børn, der dengang gik i SFO og børnehave. Jeg var på det tidspunkt blevet skilt, og afhentningen af børnene var normalt min eks­mands tjans, men nogle gange ville jeg gerne være hende moren, der hentede børnene.

En dag, hvor jeg skulle hente, tog jeg helt fejl af tiden. Jeg troede, at klokken var 14.00, men den var i virkeligheden kun 13.00. Jeg stormede ud af studiet, løb ned på bane­gården og sprang ind i toget. Jeg ringede til en veninde, da jeg havde sat mig, og hun reagerede spontant ved at sige: “Fedt, du har fået tidligt fri.”

Tidligt fri? Nej, jeg havde ikke fået tidligt fri, jeg havde bare skyndt mig afsted fra arbejde, da min udsendelse var færdig. Jeg forsøgte at forklare hende det, men hun sagde så: “Klokken er altså kun lidt over 13.00.” Mit hjerte sank, og alt blodet forsvandt fra hovedet. I et radiopro­gram tilrettelægger man som sagt musikken, så der er et vist antal minutter i hver time, hvor værten kan tale. Derfor er der såkaldt “dead air”, hvis ikke værten siger noget, efter et stykke musik er færdigt med at spille. Stilheden i radio er absolut no-go. Det må ikke ske, og i de fleste systemer, man afvikler radio fra, er der indlagt en digital kodning som sikkerhed for, at musikken starter igen, hvis værten ikke siger noget. Jeg tror dog ikke, at den sikkerhedsforanstaltning er lavet til, hvis kvinder i overgangsalderen har tågehjerne og skrider fra deres udsendelse.

Jeg fik lynhurtigt afsluttet samtalen med min veninde og i panik ringet til min kollega Peter. Han skulle normalt sende lige efter mig og var altid på kontoret mindst en time før. Jeg kunne ikke forklare mig, men måtte på få sekunder bede ham om at styrte ind i studiet, sætte et stykke musik på og altså starte sin egen udsendelse en time tidligere og finde på en god undskyldning for, hvorfor jeg ikke var til stede i radioen som sædvanligt.

Heldigvis er de fleste radioværter, der sender liveradio, gearet til at kunne lave den slags feberredninger, for det skal man kunne, hvis der sker ændringer i ens udsendelse. Og man kan roligt sige, at han reddede min røv den dag. Han syntes, at det var virkelig morsomt – helt så sjovt syntes min chef ikke, det var.

“Hvad fanden laver du, Fuhrmann?” sagde han, da jeg med de rødeste ører i hele verden måtte ringe og forklare mig. 

“Jeg ved det ikke,” måtte jeg jo ærligt indrømme. 

“Mange skøre og mærkelige ting har jeg oplevet i min lange karri­ere som radiovært og som radiochef, men fandme da ikke, at mine ansatte tager hjem, en time før udsendelsen slut­ter!” næsten råbte han.

Jeg kunne godt selv se, at det var meget mærkeligt. I bakspejlet kan jeg regne ud, at jeg har været full blown i perimenopausen, og at mine hormoner drillede mig så meget, at jeg fik hjernetåge. Derfor denne form for out of order-reaktion fra min hjerne.

Jeg blev heldigvis ikke fyret, og jeg kunne heldigvis nøjes med at give en kvajebajer til min kollega, der gerne underholder med historien den dag i dag.

30% fald i hjerneaktivitet

Inden man begyndte at forske i kvinders overgangsalder, vidste man udelukkende, at kvinders æggestokke holder op med at fungere i overgangsalderen. Når vores kønshor­moner falder i takt med, at vi kommer i overgangsalderen, mister vi evnen til at fremkalde en blødning, og vi mister æg, der kan blive befrugtede, så vi kan føde børn.

Vi har længe troet, at overgangsalderen mest handler om, at æggestokkene holder op med at virke. Men faktisk bliver hjernen også påvirket. Symptomer som hedeture, nattesved, søvnproblemer, angst, nedtrykthed, hjernetå­ge og problemer med hukommelsen starter i hjernen. De bliver udløst, når æggestokkene begynder at lukke ned. Hjernen og æggestokkene er nemlig forbundet i et system, man kalder det neuroendokrine system. Det er noget, kvinder er født med, og det betyder, at æggestokkene og hjernen påvirker hinanden hele livet. Når en kvinde går i overgangsalderen, sker der store forandringer i det system – og det påvirker også hjernen, fordi den mister de hormoner, æggestokkene normalt producerer.

Man kan sige, at der sker et renoveringsprojekt i hjernen, både hvad angår energiniveau og blodgennem­strømning i hjernens forsvarssystem og i forbindelsen mellem områderne i hjernen.

Som alle, der har prøvet at renovere en lejlighed eller et hus, ved, så tager en genopbygningsproces altid længere tid end forventet. Den er mere besværlig, koster mere og tester vores tålmodighed. Vi ved også, at der kan være bøvl med håndværkerne, og at der kan opstå nye og ukendte udfordringer undervejs.

Men der er good news – endda fra en hjerneforsker. Ifølge hjerneforsker Lisa Mosconi, forfatter til bogen The Meno­pause Brain, falder vores hjerneaktivitet med 30% fra før perimenopausen til postmenopausen.

Hun minder os om, at det neuroendokrine system ændrer sig, hver gang kvinder kommer igennem en over­gangstilstand, hvor kønshormonerne spiller ind. Som ved en pubertet og en graviditet. Så det er ikke kun i over­gangsalderen, det sker.

Hun er stadig i gang med at forske i kvinders hjerner i overgangsalderen, men har fundet ud af, at det ser ud til at visse områder i hjernen bliver bedre forbundet efter overgangsalderen – især dem, der understøtter følelsesregulering og evnen til at sætte sig i andres sted. 

Resultatet er, at kvinder efter overgangsalderen udvikler større empati. Derudover ser det ud til, at livstilfredshe­den stiger efter overgangsalderen og forbliver relativt høj i årene derefter – i en sådan grad, at nogle kvinder faktisk rapporterer, at de føler sig gladere efter overgangsalderen, end de gjorde før. Der opstår også en bedre hormonel balance efter overgangsalderen, som fører til forbedret følelsesmæssig regulering.

Gode råd fra en hjerneforsker

Ifølge Lisa Morsconi understøtter forskningen i kvinders hjerner i overgangsalderen følgende til­tag for at støtte kvinders hormonelle sundhed og deres hjernefunktion:

  • Motion - træning og bevægelse er afgørende.
  • Kosten bør være rig på fibre og antioxidanter.
  • Søvn skal prioriteres højt – undgå i den forbindel­se kaffe og alkohol.
  • Stressreduktion – det er vigtigt, fordi stresshor­moner balancerer med kønshormoner. Hvis krop­pen skal producere mange stresshormoner, fordi du er meget stresset, bliver den nødt til at skrue ned for produktionen af kønshormoner. Hvis du kan reducere stressen i dit liv, får kroppen mulig­hed for at producere flere kønshormoner, hvilket er en fordel i overgangsalderen, da vores kønshor­moner naturligt reduceres.
  • Undgå miljøgifte – sørg for at leve mest muligt kemifrit. Udskift makeup, cremer, shampoo, sæ­ber, tøj og møbler med noget, hvor der er mindst muligt kemi i.
  • Regelmæssige helbredstjek – der er flere medi­cinske tilstande, som kan forværre eller forstærke symptomerne på overgangsalderen og have negativ effekt på hjernesundheden. Det gælder blandt andet: Insulinresistens, diabetes, over­vægt, hjertekarsygdomme og skjoldbruskkirtel­sygdomme.

(Kilde: Hjerneforsker Lisa Mosconi i interview med Cynthia Thurlow på YouTube)

Hvis du lige nu er lidt bekymret over et fald af hjerneaktivitet på grund af overgangsalderen, kan jeg forsikre dig, at din kognitive funktionsevne ikke bliver nedsat. 

Hjerneforsker Lisa Mosconi fortæller i en TED Talk, at man havde lavet et forsøg med mænd og kvinders kognitive evner, og at kvinders kognitive evner, trods et fald på 30% i hjerneaktivitet, stadig lå højere end mænds. 

Så det kan godt være, at du føler dig træt, men der er ikke noget galt med dig. Jeg vælger at tro, at det er biologien, der snedigt har indrettet os sådan, at vi midt i livet får en hjerne med 30% fald i hjerneaktivitet, fordi der simpelthen ikke er plads til mere bullshit. Smart ikke?

Om bogen

Journalist Annamette Fuhrmann var en af de første stemmer herhjemme, der insisterede på at tale højt om et emne, som i mange år var noget, der kun blev hvisket om. 

Nu er hun aktuel med bogen ‘Fuhrmanns hedetur’, hvor hun uden omsvøb fortæller om sine personlige erfaringer med overgangsalderen og deler ud af gode råd om hormoner, kost, træning og meget mere fra nogle af landets førende eksperter.

Cover af bogen Fuhrmanns hedetur

Annamette Fuhrmann, Fuhrmanns hedeur, PeoplesPress, 250 kr.