Maria gik i overgangsalder og blev en anden på jobbet: "Jeg følte mig pludselig inkompetent"

Undersøgelser viser, at kvinder oplever så store gener af overgangsalderen, at de kan have svært ved at varetage bestemte arbejdsopgaver, og andre takker ligefrem nej til lederstillinger. Samtidig estimeres overgangsalderen at koste samfundet fire milliarder kroner hvert år i tabt arbejdsfortjeneste.

Som den første region herhjemme har politikerne i Hovedstaden netop besluttet, at ansatte i overgangsalderen skal have mere støtte. Vi har talt med medstifter af forummet Menokind, Maria Ørnbøl Trier om, hvordan perimenopause/overgangsalder kan spille ind på karriere og arbejdsliv.

Journalist Maria Ørnbøl Trier begyndte at sove dårligt, havde hjertebanken og uro i kroppen, og hun blev glemsom og mere grådlabil – symptomer, som også kom til at spille ind i hendes arbejdsliv.

Mille Dinesen har fået en uønsket natlig vane: ”Det er så tarveligt”

Mille Dinesen har underprioriteret sin egen sundhed, siden hun for fem år siden blev mor til ønskebarnet Eddie. Men det skal der laves om på. Hun har indset, at hun er nødt til at sætte egenomsorg i kalenderen på linje med arbejde, for kroppen har for nylig sendt hende et tydeligt SOS, og hun mistænker også overgangsalderen for så småt at have meldt sin ankomst med dårlig søvn og heftigt svingende humør.

”Jeg følte mig pludselig inkompetent. Jeg glemte ord midt i møder, følte mig helt ude af takt og begyndte at tvivle på, om jeg overhovedet kunne det, jeg før kunne gøre i søvne. Det værste var nok ikke symptomerne i sig selv – men at jeg troede, det var mig, der var ved at knække, og det tog mig alt for lang tid at forstå, hvad der faktisk var på spil.”

Maria fik at vide, at det nok var stress. Så angst. Så depression. Det var det ikke. Først da hun begyndte i behandling for overgangsalder, faldt det hele på plads.

”Det er vigtigt at sige, at det ikke skete pludseligt. Alt det her begyndte et helt år før, jeg for alvor bukkede under. Et år, hvor jeg prøvede at løse det med struktur, søvntracking, arbejdskalender og vitaminer. Jeg holdt oplæg, jeg ledede projekter, jeg tog mig sammen.”

Overgangsalderen har haft store konsekvenser for Michelles parforhold

Manglende sexlyst, hedeture og ødelagt nattesøvn. Sådan er overgangsalderen for 51-årige Michelle Hviid Brix, som især er i stor sorg over, hvordan overgangen påvirker hendes parforhold.

Men indeni Maria var der begyndt at ske noget, som ikke længere kunne tæmmes.

”Jeg var i konstant alarmberedskab – uden at forstå hvorfor. Og det er netop derfor, det rammer så hårdt: Fordi det kommer snigende. Og fordi man – indtil det hele kollapser – stadig tror, man kan klare det selv. Og det skal også siges helt tydeligt: Overgangsalderen holder ikke pause mellem klokken 9 og 17. Den rammer, når den rammer. I præsentationer, i samtaler, på scener, til møder. Det er et grundlæggende skifte mellem kroppen og psyken, der ikke respekterer arbejdstider.”

Overgangsalder er ikke et punktum

Der er blevet talt og skrevet meget om perimenopause og overgangsalder i de seneste par år. Et emne, som før har været tabubelagt, men i dag er blevet en mere naturlig del af kvindelivet. 

Maria Ørnbøl Trier var for et par år siden med til at stifte Menokind, som er et forum og fællesskab med fokus på perimenopause, menopause og postmenopause. Her kan kvinder dele deres personlige erfaringer.

Ifølge hende er der kommet en større forståelse for, hvordan overgangsalder påvirker kvinder – også i arbejdslivet. Men det går langsomt.

”Vi er begyndt at tale mere om det – men vi gør det stadig med en ironisk distance. Mange ved fx stadig ikke, hvad perimenopause er. Og selv når man ved det, kan det være svært at tage alvorligt, fordi symptomerne spænder så bredt og ofte bliver afvist som “almindelig travlhed” eller “livets belastninger”.

”Vi skal huske, at overgangsalderen for mange kvinder ikke føles som et punktum – men som en destabilisering. Det er ikke bare kroppen, der ændrer sig, det er også identiteten. Den mentale klarhed, som mange kvinder har bygget deres arbejdsliv på, bliver pludselig sløret. Det bliver sværere at huske, træffe beslutninger, holde overblik. Det her er ikke noget, man kan tænke sig ud af. Det er biologi. Det er østrogen, progesteron og testosteron, der fluktuerer og falder. Og når vi ikke forstår det, risikerer vi at tabe kvinder på gulvet, netop når de er mest erfarne.”

Maria levede 5 år med en fejldiagnose - virkeligheden var en helt anden

Glemsom og rasende, storsvedende og grådlabil. Vi kommer ikke uden om overgangsalderen, men ingen af os ved, hvad der helt præcis venter os, når vi står i, hvad der kan føles som en hormonel storm. Journalist Maria Ørnbøl Trier fik en angst-diagnose, da hun oplevede symptomer, og hun endte med at kæmpe i fem år for at få svar på – og hjælp til at komme igennem en hård overgang.

Koster fire milliarder

At overgangsalder også kan påvirke arbejdslivet, viser flere undersøgelser. Ifølge beregninger fra Københavns Universitet koster det årligt fire milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste svarende til 10.198 tabte årsværk og 243.091 lægebesøg pr. år. 

Region Hovedstaden har netop besluttet at sætte gang i en ”indsats med henblik på at oplyse, støtte og hjælpe medarbejdere i Region Hovedstaden, som påvirkes af overgangsalderen.” I England har hver fjerde virksomhed indført tiltag og hensyn målrettet medarbejdere i overgangsalderen. Og i Danmark har enkelte firmaer også indført særlige menopausevilkår for deres medarbejdere.

Spørger du kvinderne i Menokinds forum, hvordan perimenopause og overgangsalder påvirker deres arbejdsliv, beskriver mange, at de oplever et stort tab af selvtillid.

”De bliver i tvivl, om de overhovedet dur – fordi symptomer som søvnløshed, angst, svedeture og kognitive udfald undergraver deres performance. Nogle bliver sygemeldt. Andre siger op i stilhed. Nogle oplever direkte at blive fyret, uden at nogen taler om det reelle problem. Der er en stor mængde uforløst potentiale og viden, der går tabt – bare fordi ingen tør tage snakken.”

Trine Gadeberg: "Jeg har valgt, at sygdommen ikke skal overskygge mit liv"

Overgangsalderen kom pludseligt for Trine Gadeberg, da sorgen ramte hende efter hendes mors uventede død. Men udover hedeture og søvnløse nætter blev hun også ramt af en autoimmun sygdom, der har vendt op og ned på hendes hverdag. Nu taler hun for første gang om den for at bryde tabuet og overvinde skammen.

Personligt tror Maria Ørnbøl Trier, at vi har at gøre med et stort mørketal.

”Alle de kvinder, der forsvinder ud af arbejdsmarkedet i 40’erne og 50’erne, som begynder at tage freelanceopgaver i stedet for fast arbejde og skruer ned for ambitioner og synlighed – ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke kan. Fordi kroppen er begyndt at modarbejde dem. Det er ikke dokumenteret i statistikkerne, men det er tydeligt i samtalerne. De forsvinder ikke, fordi de er trætte – de forsvinder, fordi de ikke får hjælp.”

Kan ikke løses med duftlys og vifter

Menokind og Maria Ørnbøl Trier understreger, at løsningen ikke er “overgangsrum” med duftlys og vifter, men derimod mener de, at vi skal have ledere, der ved, hvad overgangsalderen er – og som tør spørge ind og vise fleksibilitet, samt HR-politikker, der anerkender hormonel sundhed som en reel faktor.

"Det handler ikke om at gøre kvinder skrøbelige – men om at give dem reel mulighed for at blive i arbejde med fuld styrke. Og give adgang til reel og hurtig behandling, fx en læge, der kender perimenopausens symptomer og tør handle på dem – uden at vente på unødvendige blodprøver eller henvisninger, er supervigtigt. Det kan ikke understreges nok. For det er ikke nok at have forståelse, hvis der ikke er en vej til konkret lindring. Kvinder i overgangsalderen har ikke brug for sympati uden handling – de har brug for sundhedshjælp, der virker. For uden behandling bliver det hurtigt en kamp, kvinder ikke kan vinde alene.”

Denne lidelse rammer omkring halvdelen af alle danske kvinder, der har født

Nedsynkning af underlivet rammer omtrent halvdelen af alle danske kvinder, der har født. Men selvom lidelsen er meget udbredt, og der faktisk er hjælp at hente, er der rigtigt mange, der ikke taler om det eller søger hjælp. Læs med og blive klogere på nedsynkning og på, hvad du kan gøre ved det.

Og ifølge Maria Ørnbøl Trier er det ikke kun en fordel for kvinderne –arbejdspladserne får også stor gavn af at have guidelines og særlige tiltag målrettet medarbejdere i overgangsalderen.

”De vil få glade medarbejdere, lavere sygefravær, øget loyalitet. Og ikke mindst: Bevarelse af erfaring, ledelseskompetencer og faglighed hos kvinder midt i livet. Vi taler om kvinder, der er midt i deres professionelle højdepunkt – men som risikerer at forsvinde ud ad bagdøren, fordi kroppen larmer, og ingen lytter. Det er både dyrt og dumt.”

"Mange virksomheder taler om fastholdelse, mangfoldighed og bæredygtighed – men glemmer, at netop denne målgruppe er nøglen. Det er ikke et individuelt problem, som kvinder skal fikse i stilhed. Det er en strukturel blind vinkel, som arbejdspladser kan vælge at tage alvorligt – eller ignorere. Og når man vælger at tage det alvorligt, er der faktisk noget at vinde. Ikke kun for kvinder – men for hele organisationen. Samfundet kan kort sagt ikke både kræve, at vi yder, præsterer og bliver – og samtidig ignorere de biologiske forandringer, der risikerer at skubbe os ud.”

Tal højt om det

Nye retningslinjer og guidelines om overgangsalder på arbejdspladserne kan dog også føre til en øget stigmatisering. For selvom vi de sidste år har talt højt om overgangsalder i podcasts og aviser, på sociale medier og TV, har ingen lyst til at blive set som gammel og træt – og som én, der har brug for særlige hensyn.

Derfor mener Maria Ørnbøl Trier, at det er vigtigt, at vi fortsat taler, om perimenopause og overgangsalder som det, det er: En fysiologisk fase, ikke en svækkelse.

”Vi skal væk fra idéen om, at det at sige højt, at man er i overgangsalderen, er det samme som at indrømme, at man ikke kan klare mosten. Tværtimod. At kende sine symptomer og søge hjælp er ikke et svaghedstegn – det er et kompetencetegn. Og det kræver mod. Især i et arbejdsliv, hvor man helst skal være konstant på, robust og i kontrol. Hvor alt, der ligner uro eller forandring, stadig tolkes som noget, man bør skjule.”

Men når en kvinde siger: “Jeg sover ikke. Jeg husker ikke. Jeg ved ikke, hvad der sker – men jeg har brug for hjælp,” så gør hun det ikke bare for sig selv. Hun åbner døren for den næste. Ikke med store erklæringer, men med helt almindelige, ærlige ord. Og vi skal huske, hvor hurtigt normer kan ændre sig. I dag taler vi åbent om både barselsordninger og fertilitetsbehandling. Det samme skal vi kunne gøre med overgangsalderen. Det handler ikke om særhensyn – men om sund fornuft, systemisk forståelse og basal arbejdssundhed.”