Jeg er så skuffet over min venindes reaktion, da jeg blev syg

Jeg er så skuffet over min venindes reaktion, da jeg blev syg

En læser har en veninde, som trak sig fuldstændig, da hun blev sygemeldt. Skal hun snakke med hende om det? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg er en kvinde i 50’erne, der har en veninde, som jeg lærte at kende gennem en fælles interesse for godt 20 år siden. 

Hun er en sjov, klog og festlig pige, men jeg har på det seneste set nogle sider af hende, som jeg ikke bryder mig om.

For fire år siden blev hun alvorligt syg. Hun er – som jeg – single dog med voksne børn, så jeg hjalp hende, alt det, jeg formåede. Heldigvis gik alting godt, så hun er helt frisk i dag.

For et år siden, var det så min tur til at tage ”et dyk”. Jeg var udfordret af en chef, jeg ikke kom godt ud af det med. Samtidig mistede jeg min mor, som jeg altid har været knyttet til. Det afstedkom, at jeg gik ned med stress og angst og måtte sygemeldes fra mit job. Alt det fortalte jeg min veninde om. 

Hun kom da også på besøg en enkelt gang, men det blev et meget akavet besøg. 

Hun virkede utilpas ved at være her og sagde bl.a. at hun havde svært ved at kende mig, fordi jeg plejer at være et glad og aktivt menneske, hvilket jeg jo ikke lige var der. Jeg var følgende sygemeldt i to måneder, og her hørte jeg intet fra hende. 

Jeg tog selv kontakt på et tidspunkt, og her undskyldte hun sig med, at hun havde meget at se til.

Jeg er siden kommet mig og har fået løst mine udfordringer på jobbet, så jeg har det godt. Jeg døjer dog fortsat med den skuffende oplevelse, jeg havde med min veninde. For nu, da jeg er på benene igen, kommer hun med forslag og initiativer og lader i det hele taget, som om alt var som før. Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op.

Jeg har lyst til at tale med hende om det, men jeg frygter også, at hun så bare smutter igen. 

Har du et råd?

Vibeke Dorph råder til at få snakket med hende om det

Selvfølgelig skal du få talt med din veninde om, hvordan du har det med det, der skete – eller ikke skete – mellem jer, da du blev syg. Får du ikke det gjort, så tror jeg aldrig, du kommer til at føle dig tryg og tillidsfuld i jeres forhold, og det er jo to af de vigtige ben et venskab står på. 

Tager du den samtale, så kan du rigtig nok risikere, at hun smutter igen, men gør hun det, så er det nok for det bedste. Lytter hun derimod til dig, så kan det måske gøre jeres venskab dybere, og det vil jo kun være vidunderligt.

Vigtigt er det, at du som udgangspunkt er forundret i stedet for anklagende, når du taler med hende. For hvor utrolig, det end måtte lyde, så kan det være, at hun slet ikke er klar over, hvor tarvelig hendes opførsel under din sygdom føltes for dig. Meget ofte er det sådan, at handlinger, der for andre føles dybt egoistiske, i virkeligheden skyldes uvidenhed. 

Under alle omstændigheder har hverken du eller I nogen glæde af, at du holder hende op mod væggen, for bebrejdelser og anklager fører aldrig nogle særlig interessante steder hen. 

Så fortæl hende, hvordan du savnede hende under din sygdom og spørg så, hvorfor hun aldrig ringede eller besøgte dig? Svaret kender jeg jo ikke, men det kommer du til. 

Når du har det, vil du helt sikkert kunne mærke, om du har lyst til at fortsætte venskabet eller om det er tid til at lufte ud i venindekredsen.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.