Får du også trang til at flygte fra vintermørket? Julia Lahme vil gøre noget andet i år

Kan du også mærke det? Har du også opdaget, at det kommer snigende, listende og umærkeligt trækker et spor af manglede gnist? 

Jeg taler naturligvis om mørket, der lige nu falder så tæt omkring os uden for vinduerne.

LÆS OGSÅ

Margrethe Vestager har ærgret sig over én ting på sin krop – i dag kan hun se, at det er spild af tid

Da Margrethe Vestager var helt ung, fyldte hendes tanker om hendes krop en del. Men i dag kan hun se, at det var spild af tankekraft at bekymre sig om, hvordan hun så ud.

I årevis har jeg bekæmpet det. Med alt, hvad jeg kunne. Og først og fremmest med brok og ved at sige til alle, der gad høre det, at vinteren er hård ved mig, og at jeg bedst trives på en sandstrand nær ækvator.

Jeg har investeret i stearinlys nok til at lave et Hollywood-agtigt scenarie i stuen og brugt store beløb på elpærer, der lige kunne lidt mere. Jeg har siddet på altanen pakket ind i hue og vanter hver eneste gang, det hverken regnede eller stormede, og fanget den ene svage solstribe, der kunne komme igennem. 

Jeg har drukket varm kakao og inhaleret nok flødeskum til at kunne kurere alle former for antydningen af en rynke (de fyldes bedst ud indefra, har jeg hørt), og jeg har set alle de gode (og de dårlige …) romantiske film, jeg kunne opstøve for at komme af med min vinter-blues.

Jeg har accepteret, at jeg har det svært med mørke i en sådan grad, at jeg overhovedet ikke har strittet imod.

Jeg har slæbt familien gennem vinteren med løfter om lange flyrejser til eksotiske himmelstrøg, og vi har sammen messet i mørket, at om lidt ligger vi under palmer, og så bliver det hele bedre! 

Meget, meget bedre, for vi er alle solsikker, og vi har sådan brug for lyset og vinteren, og mørket er alt for hårdt for os.

LÆS OGSÅ

Trine drømte om et liv på landet - det viste sig at blive et helvede

Da Bo og jeg en forblæst efterårssøndag så det landsted, der skulle blive vores og vores venners fremtidige hjem, tænkte jeg, at det var en drøm, der nu gik i opfyldelse. Hvad jeg ikke vidste den dag var, at det i stedet skulle blive begyndelsen på mit livs mareridt.

Og ja, for mig er mørket hårdt.

Men jeg tror, der er en anden vej, og den har jeg tænkt mig at gå i år. For der er jo ikke ret meget, der bliver meget bedre af at brokke sig. Jeg har i hvert fald ikke opdaget, hvad der i virkeligheden løser sig, når jeg slipper min indre chef-brokker løs, og i år skal vintermørket bekæmpes med oceaner af overskud – og ikke en eneste palme.

I stedet for at tage på ferie vil jeg gøre mit bedste for at øve mig i at være med det. 

I at leve med det mørke, der hører vinteren til her i det lille land, vi er så heldige at bo i. Jeg har ingen ide om, hvordan det vil lykkes, men jeg vil simpelthen forsøge at lade som om, mørket er min ven.

Og nej, traditionelt er der ikke meget, der bliver bedre af at lade som om, men jeg tror helt ærligt, at det må være nok nu. 

Nok med flugtforsøg og sansedæmpning; nok med at prøve at lukke øjnene for de omstændigheder, jeg ikke orker, og nok med at forsøge at æde og rejse det hele væk.

LÆS OGSÅ

Hvorfor i alverden har vi tilladt FIAT 500-lignende køretøjer på vores cykelstier?

Susanne Knutzen føler, at hun sætter liv og lemmer på spil hver dag, når hun stiger op på sin hvide jernhest. Cykelstierne er nemlig blevet indtaget af, hvad der ligner monstertrucks.

Nu har jeg tænkt mig at elske vinteren højt og inderligt, indtil jeg faktisk gør det. Jeg er meget spændt på, om det virker, og meget spændt på, om det er muligt for alvor at kvæle ting med kærlighed, venlighed og imødekommenhed. 

For hvis det simpelthen kan lade sig gøre, så forudser jeg, at der er rigtigt mange af os, der har en tendens til at få en lille smule ondt af os selv over alt fra opvask til overarbejde, der kan score en kæmpe optur ved at øve os i at elske det hele lidt mere.

ALT for damernes klummeskribenter

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.