Anders Lund Madsen til velgørenhedsgalla 2025 'Thin Blue Line', Cirkusbygingen
Anders Lund Madsen til velgørenhedsgalla 2025 "Thin Blue Line", Cirkusbygingen

Anders Lund Madsen om sorgen efter Peters død: "Det er noget lort"

Anders Lund Madsen satte ord på sorgen efter det pludselige tab af sin bror, hjerneforskeren Peter Lund Madsen.

logo herognu HER&NU HN

Journalisten Anders Lund Madsen var i sidste uge til gallaindsamlingshowet Thin Blue Line, og her satte han ord på sorgen efter broderen, hjerneforskeren Peter Lund Madsens, pludselige død for tre måneder siden.

Artiklen fortsætter under videoen:

– Det er ikke noget, der forsvinder eller forlader en igen. Det er et vilkår at leve med. Der er, som det er. Det er fuldstændigt overraskende, når man ikke har set det komme. Jeg har aldrig prøvet det før, så det er først og fremmest meget underligt, fortalte Anders Lund Madsen, 62.

Anders og hans familie var på ferie på Færøerne, da de fik den tragiske besked om Peter, som døde af en blodprop i hjertet på en cykeltur.

– Det er jo ikke bedre, når man har været syg i lang tid, men så kan man jo have nogle samtaler og gøre nogle ting. Det er svært, når det bare sker ud. Det er noget lort. Der går nogle døgn, før det synker ind. Meget mærkeligt, konstaterer Anders eftertænksomt.

– Når nogen dør, som er meget centrale i familien, så kommer der et hul, og så trækker man sig ind for at dække det hul. Det er det eneste rigtige at gøre. Det er primært trist, men han fik en god, hurtig og smertefri død, og hellere det end en lang sygdom. Men når det kommer til stykket, vil man nok helst bare leve.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

HER&NU-forside uge 46.
HER&NU-forside uge 46.