Judy Gringer til pressemøde på 'Madklubben: Hjemme igen', Væksthuset
Judy Gringer til pressemøde på "Madklubben: Hjemme igen", Væksthuset

Judy Gringer tager trapperne hver dag: Jeg klarer mig

Den 85-årige Judy Gringer tager trapperne hver dag, og det er ifølge skuespilleren også en form for motion.

logo herognu HER&NU HN

Eter 20 års pause er Judy Gringer tilbage på det hvide lærred med en skøn rolle i ”Madklubben 2: Vender hjem”.

Her spiller hun Kirsten Olesens demente mor, der forsvinder fra sit plejehjem. Privat er den snart 85-årige skuespiller dog stadig ret skarp og bor i sin lejlighed nær Rådhuspladsen.

LÆS OGSÅ: Christina er borgmester, men prioriterer at tage i praktik en gang om ugen: ”Det er min måde at få viden”

Artiklen fortsætter under videoen:

– Jeg vil helst blive hjemme. Det tror jeg, de fleste vil, så længe det er muligt. Jeg har hjælp både af min datter og mine børnebørn, og det går mig også meget godt, fortæller Judy, der tager trapperne hver dag.

– Jeg skal ned med katten hver dag kl 06. Det er svært at komme op på 2. sal igen, men det er jo en form for motion. Jeg har også lige været på Bornholm med familien. Vi skulle besøge kasernen, hvor mit barnebarn er soldat. Krig er latterligt. Og de smukke, unge mænd skal bare marchere. Jeg gik selv fire kilometer på den tur. Jeg sov også to døgn da jeg kom hjem, ler hun hæst.

Filmoptagelserne var en god oplevelse, og hun nød at kunne bidrage med en replik, hun havde lånt fra Dirch Passer, som hun dannede par med i fem år.

Judy Gringer sidder i en stol med røde støvler på.
– Jeg synes, den er sød og sjov. Og ret rørende. Det håber jeg også, publikum synes, fortæller hun om filmen.

– I en scene får vi udleveret en gulerod, og så siger jeg, der spiller dement: ”Er det nu, vi skal være heste?” Det er en replik fra en Cirkus Schumann-forestilling, som Dirch fandt på, forklarer hun.

Til gengæld fandt instruktøren en stand in til en nøgenscene, hvor Gringers karakter ses med bar numse.

– Jeg har altid godt kunne lide at filme. I alle de år hvor jeg både filmede og spillede teater, holdt jeg også mest af film – for så kan man altid lave det om. Når du står på scenen er det øjeblikket, der gælder.

Ligesom tilbuddet om ”Madklubben 2” kom, da hun mindst ventede det, kunne der måske også være være en sidste oplevelse med kærligheden, der ventede på hende.

– Jeg gider egentlig ikke. Men hvis kærligheden dukker op – ligesom en filmrolle – så bliver man da interesseret og nysgerrig. Der er jo intet, der er umuligt, slutter Judy Gringer.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

HER&NU-forside uge 46.
HER&NU-forside uge 46.