Drømmen om hus, familieliv og overskud bliver sat på prøve, når 'De bedste år' vender tilbage med anden sæson.
Drømmen om hus, familieliv og overskud bliver sat på prøve, når "De bedste år" vender tilbage med anden sæson.

Ramt af præstationsangst: Tilbage som Louise og Mathias i "De bedste år"

Stephania Potalivo og Magnus Millang er tilbage i rollerne som ægteparret Louise og Mathias i ”De bedste år", men at vende tilbage til rollerne har ikke været helt let.

logo herognu HER&NU HN

Stephania Potalivo, 39, og Magnus Millang, 44, er tilbage i rollerne som ægteparret Louise og Mathias i ”De bedste år”. Familien har fået vokseværk siden sidst, og med tre børn er de vokset ud af lejligheden.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Nu skal de udleve drømmen om hus og have – tror de. For drømmen viser sig hurtigt at være et kompromishus – lidt mindre og lidt mere slidt, end de havde forestillet sig.

– Med de høje forventninger, der er skabt, har vi prøvet at lave en ny sæson, som handler om Mathias' og Louises familieforøgelse og nye liv. De skal på boligmarkedet med alt det, der følger med af knuste drømme og forventninger til, hvad de kan købe for, og hvordan det bliver at bo i et hus, siger Magnus Millang, der har skrevet serien med sin bror, Emil Millang.

– Emil flyttede i et rækkehus, mens vi skrev serien, så der er taget meget fra egen baglomme. Ikke alt er taget fra virkeligheden, men der er meget levet liv i serien. Derfor var der også nerver på, da første scene af den nye sæson skulle i kassen.

– Det var dejligt at være tilbage i rollen, men det var også lidt angstprovokerende. Første dag var i hvert fald vild, siger Magnus, som sammen med Stephania har hovedrollerne

Og ligesom Magnus kunne hun også mærke presset.

– Det kom bag på os, at vi ikke bare kunne træde ind i det, som vi afsluttede. Vi overtænkte det, supplerer Stephanie, og Magnus fortæller, at den den første scene måtte optages en del gange.

– Vi fik præstationsangst. Vi var glade for serien, seerne var glade, og TV 2 ville gerne have det igen, og pludselig står vi der, og så var vi sådan… snakkede de sådan her? Det kom bag på os, siger Magnus, og Stephania tilføjer:

– Det er ligesom en sportsmand, der er lidt ude af træning. Hvis man ikke har lavet det i noget tid, så skal man lige varme op og i gang. Men der var helt klart noget præstationsangst.

Både Stephania og Magnus er dog enige om, at trods udfordringer blev de første scener præcis, som de ønskede. Sæson 2 af ”De bedste år” har premiere den 24. maj på TV 2.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad, hvor du kan læse meget mere. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På forside opleves Ole Henriksen, Susse Wold, Sara Bro, Palle fra 'Hotel Romantik' og Søren Torpegaard Lund fra Eurovision.
HER&NU-forside uge 21.