-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
Signe Vadgaard afslører nyt job med Melvin Kakooza
Nu løfter den tidligere Viaplay-vært sløret for, hvad hendes næste job bliver.
For nogle uger siden afslørede Signe Vadgaard, at hun efter syv år stoppede på Viaplay og endnu ikke vidste, hvad hendes næste skridt ville være.
Nu er der dog kommet lidt mere klarhed. Signe Vadgaard er nemlig tilbage på toppen af Operaen, når hun sammen med Melvin Kakooza bliver vært ved det spektakulære Red Bull Cliff Diving, hvor verdens absolut bedste high divere springer ned i Københavns Havn fra taget af Operaen.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Signe Vadgaard, der sidst var vært for eventet i 2018, har i en årrække været en markant tv-profil som vært på store fodboldrettigheder hos Viaplay.
For Signe Vadgaard bliver Red Bull Cliff Diving hendes første nye værtsrolle efter udmeldingen om, at hun stopper på Viaplay. Og det er en rolle, hun ser frem til.
– Det er otte år siden, jeg sidst var vært for Red Bull Cliff Diving, og det var et vanvittigt fedt arrangement. Jeg glæder mig virkelig til at præsentere det for publikum – og for Melvin, der jo er med for første gang, siger Signe Vadgaard i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Normalt når jeg dækker en begivenhed – typisk fodbold – kender jeg det rigtig godt. Men det her er noget, jeg ikke har det samme indgående forhold til, men hvor jeg har oplevet at blive revet helt vildt med af selve konkurrencen, musikken, atmosfæren og de tusinder af tilskuere, der plejer at komme.
Hun husker især oplevelsen af at stå helt tæt på udspringsplatformen på toppen af Operaen.
– Det er jo hjernedødt at gøre det, de der udspringere gør. De springer ud fra op til 27 meter på taget af Operaen! Jeg har selv prøvet at stå ude på rampen med alt muligt sikkerhedsudstyr på, og det var en vanvittig oplevelse at gå derud og kigge ned. Det var både forfærdeligt og samtidig helt fantastisk at stå helt deroppe med den smukkeste udsigt nogensinde, lyder det fra værten.
Red Bull Cliff Diving World Series vender tilbage til København for første gang siden 2022, hvor cirka 58.000 tilskuere fulgte med fra kajerne omkring Operaen, Ofelia Plads og Amalienborg.
I år samles verdens bedste mandlige og kvindelige high divere igen i den danske hovedstad. Eventet finder sted lørdag den 27. juni 2026 ved Operaen i København.