Gabriella fra 'Forræder - Ukendt grund'
Gabriella fra "Forræder - Ukendt grund"

Chok ved det runde bord: "Jeg var ikke overrasket"

Mistanken mod Gabriella voksede gennem hele spillet, og i dagens afsnit måtte hun forlade “Forræder - Ukendt grund”. 

logo herognu HER&NU HN

Mistanken mod Gabriella Randall voksede sig for stor, og ved det runde bord i dagens afsnit af "Forræder - Ukendt grund" måtte hun til sidst se sig slået i spillet. Flere af deltagere holdt nemlig fast i den teori, som Ronja tidligere havde luftet – nemlig at Gabriella måtte være forræder.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Men da sandheden kom frem, viste det sig, at Gabriella hele tiden havde været loyal. Selv havde hun dog godt set sin exit komme.

– Det var mega ærgerligt, men samtidig var jeg glad for at være nået så langt. Det var svært at komme ud af den “observation”, som Ronja havde gjort sig, så jeg forstår godt, at folk gik med den teori om, at det jo så var klart, at det var mig, som var forræder, fortæller Gabriella til HER&NU.

Hun forklarer samtidig, at hun faktisk ikke blev overrasket, da hendes navn igen og igen blev nævnt rundt om bordet.

– Jeg var ikke overrasket og faktisk glædede jeg mig allermest til at rejse mig op og se folks skuffede ansigter, når jeg fortalte dem, at jeg selvfølgelig var loyal.

Og netop deltagernes reaktion gjorde tydeligt indtryk, da det gik op for gruppen, at de havde stemt en loyal spiller ud af konkurrencen endnu engang.

Da Gashbin skulle afgive sin stemme om det runde bord var hun ikke i tvivl, om at Gabriella måtte være forræder. Ved siden af Gabriellas navn havde hun da også lavet en fin lille snemand.

– Snemanden var noget internt mellem Gashbin og jeg. Men det var jo også i december vi optog, fortæller hun og fortsætter:

– Vi havde en masse jokes igennem hele opholdet, og vi havde det generelt rigtig sjovt. Det er ikke noget, man ser så meget af i selve programmet. Jeg tror, man skulle have været der for at forstå det, siger hun afsluttende. 

Det blev dermed et farvel til endnu en loyal, og med kun to afsnit tilbage, så skal de loyale til at få ram på forræderne, hvis de skal have en chance for at vinde i sidste ende. 

"Forræder - Ukendt grund" kan ses hver fredag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.