Årets vindere til ISBJØRNEN 2025
Årets vindere til ISBJØRNEN 2025

ISBJØRNEN 2025: Her er årets prisvindere 

Fire priser blev uddelt til en af filmbranchens største prisfester.

logo herognu HER&NU HN

En af filmbranchens største prisfester løber af stablen i dag, hvor Nordisk Film Fonden uddeler en række hæderspriser. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Skuespiller Birgitte Hjort Sørensen vil endnu engang styre slagets gang som vært. Noget, hun har gjort flere gange før - senest i 2023. 

LÆS OGSÅ: Anne Louise Hassing tager stort skridt med kæresten

Ove Sprogø prisen

Den første pris, der blev uddelt, var Ove Sprogøe prisen, som gik til ingen ringere end skuespiller Özlem Saglanmak, 44. 

Hun er kendt fra filmen "Shorta", "Det andet offer" og "Danmarks sønner". 

– Jeg er dybt beæret, og det er dejligt at få den anerkendelse for sit arbejde, sagde hun til HER&NU efter overrækkelsen af prisen. 

– Jeg har ikke besluttet, hvad pengene skal bruges på, men noget dejligt. Måske en rejse. Jeg rejser jo rigtig meget. Jeg vil gerne se hele verden, men Korea kunne være på listen, delte hun. 

Ove Sprogøe Prisen gives til en dansk skuespiller for en særligt bemærkelsesværdig præstation enten på film eller teatret. Udover titlen følger også en pengepræmie på 100.000 kroner.

Sidste års vinder var skuespiller Sofie Torp. 

Nordisk Film Prisen

Nordisk Film Prisen blev uddelt for første gang i 1996 og har siden 2010 været en talentpris, som skal hylde nye stemmer og skabere i dansk film. Med prisen får vinderen også 119.000 kroner.

Dette års vinder af Nordisk Film prisen er instruktør Zinnini Elkington, der blandt andet står bag filmen "Det sidste offer". 

– Det er en ud af kroppen-oplevelse. Jeg er så glad og stolt, men det største har bare været at lave en film, der har rørt en masse mennesker, sagde hun til HER&NU og tilføjede:

– Pengene skal gå til at lave flere film, og jeg skal have tid til at fordybe mig for gode ting tager tid.

Sidste års vinder var dokumentarfilminstruktør Roja Pakari. 

Erik Ballings Rejselegat

Den sidste pris, Erik Ballings Rejselegat på 100.000 kroner, tildeles en person, der i året har skabt et værk, som i særlig grad har vakt publikums opmærksomhed og interesse.

I år er det Magnus von Horn, som er årets vinder for filmen "Pigen Med Nålen".

Sidste års vinder var instruktør og manuskriptforfatter Christian Andersen.

Alice Prisen

Som noget helt særligt uddeles i år Alice Prisen, som er en ny hæderspris til samlingen, der hylder en instruktør eller manuskriptforfatter. 

Æren tilfaldt ingen ringere end Thomas Vinterberg, der står bag udødelige klassikere såsom "Druk", "Jagten" og "Festen". 

– Der er ingen i det her rum, jeg ikke kender. Det er dejligt at være blandt alle dem, der har hjulpet mig hele vejen, lød det Thomas Vinterberg. 

Udover den fine titel får han også 100.000 kroner. 

– Jeg har alt muligt godt at bruge dem til og nogle på meget tæt hold, der har brug for dem, sagde han til HER&NU.