Billede 1 - Jeg er så træt af min mands ondskabsfulde børn

Jeg er så træt af min mands ondskabsfulde børn

"Jeg har meddelt min mand, at jeg ikke vil have hans børn med til min kommende fødselsdag – på nær hans ene datter, som jeg har det godt med." Læs hele brevkassen her, hvor Vibeke Dorph giver råd. 

Billede 2 - hjemmet logo farve

Jeg er har kendt min mand i 16 år, og vi har børn og børnebørn hver for sig. 

Jeg har et godt forhold til mine egne børn, men det, der får mig til at kontakte dig, er de udfordringer, jeg har med hans børn. Jeg kan illustrerer det med weekendens oplevelse, hvor vi fejrede min mands fødselsdag. 

Jeg brugte uger på forberedelser for at glæde min mand og gæsterne med lækker hjemmelavet mad, der ikke var billigt. Gæsterne kom, og min mands børn end ikke hilste på mig. 

De satte sig dernæst samlet bagerst ved bordet og talte hverken med mig eller mine børn. De lod også bare fadene med mad blive stående i deres ende, talte højt og lod som om, at ingen af os andre var der. Da de gik, var det også uden at sige farvel til mig eller mine børn.

Også mellem børnebørnene er der splid. Min mands ene barnebarn opførte sig forfærdeligt, mobbede mine børnebørn og smed deres ting på gulvet. Min mands børn taler også altid kun om job, status og penge. Mine børn har også klaret sig godt, de har dog intet behov for at prale, men er sociale og humoristiske. 

Jeg håber hver gang, at stemningen imellem os kan blive bedre, men det sker ikke, og efter denne her fødselsdag har jeg fået nok. Jeg knokler for at stable et hyggeligt selskab på benene, men bliver altid kun mødt af utaknemmelighed. Jeg har derfor meddelt min mand, at jeg ikke vil have hans børn med til min kommende fødselsdag – på nær hans ene datter, som jeg har det godt med. 

Det tog min mand meget ilde op, og jeg ved, at vil jeg ikke se hans børn, så vil han heller ikke se mine, selv om han har et tæt forhold til dem. Har du et råd til, hvordan vi får det her løst?

- Susanne

"En sammenbragt familie er en svær, ja, næsten umulig kunst"

Hvad der ligger til grund for dine stedbørns underlige opførsel, ved jeg jo ikke, men der er noget i deres adfærd, der vidner om, at de ikke føler sig helt godt tilpas hjemme hos jer. 

For når vi opfører os skrydende og pralende, er uhøflige og ikke hilser, så bunder det som regel ikke i en selvsikker overlegenhed, men snare det modsatte; Vi har brug for at hævde os, fordi vi ikke føler os set og respekteret.

Har du og din mand derfor ikke fået talt om forholdet til jeres respektive børn og om, hvordan I får skabt en måde at være sammen på, hvor alle kan være der, så synes jeg, det er der, I skal starte. 

Det skal ikke være en samtale, hvor I udskammer hinandens børn, for husk på, vi ser som regel vores egne biologiske børn som perfekte, mens vi let finder fejl hos den andens.

I stedet skal I få talt om, hvordan I får lettet stemningen, når I er sammen, og finde ud af, hvad I kan gøre for, at alle kommer til at have det godt, når I er sammen. Det er ikke sikkert, at målet skal være, at du kommer til at knuselske hans børn, men måske blot, at I kan være i stue sammen uden, at det går galt. 

En sammenbragt familie er en svær, ja, næsten umulig kunst, fordi der er så mange dagsordner og måder at være familie på i spil. Men nu har I altså valgt at leve i en sådan, så her må målet være, at I får den til at fungere. 

Fungerer bedre kommer den ikke til, hvis du undlader at inviterer din mands børn, når du holder fødselsdag. Tænk på, hvordan du selv ville have det, hvis din mand gjorde det samme og undlod og invitere dine børn. 

Så prøv at holde op med at fokuser på dine stedbørns mange mangler, og søg i stedet løsninger, så du og din mand i fællesskab kan sørge for, at selskabelighederne fremover bliver mindre splittede og i stedet sjovere at være en del af for jer alle.

Skriv til Vibeke Dorph

Billede 6 - Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.