Drama efter 'Love Island': Slog op på Snapchat

Drama efter "Love Island": Slog op på Snapchat 

Kærligheden blomstrede efter ”Love Island”, men i dag er Kasper og Ida gået hver til sit.

Under "Love Island" fokuserede Kasper Chabert-Jørgensen og Ida Støvlbek Rio begge på andre partnere, men da optagelserne sluttede og de kom hjem til Danmark, fik de øjenene op for hinanden, og det blev til mere end venskab. 

Artiklen fortsætter under videoen.

I dag blev det dog bekræftet, at de ikke længere er sammen. Bruddet bliver nemlig vist i "Livet efter Love Island". 

– Statussen på mit og Idas forhold er, at vi ikke har noget sammen længere. Vi har ikke længere kontakt til hinanden, og det er en beslutning, jeg har taget, fordi jeg ikke længere følte, det var det rigtige for mig, siger Kasper Chabert i spin-off-programmet. 

Bruddet kom en smule bag på Ida, især måden det blev gjort på:

– Det kan jeg mærke, det gjorde selvfølgelig ondt indeni mig. Fordi her hen over vinteren, hvor vi sås en del, der følte jeg egentlig, at vi fik bygget en ret god kemi op, men jeg modtager en snap, siger hun og fortsætter: 

– For mit eget vedkommende kunne jeg aldrig finde på at droppe nogen over Snapchat. Men der er vi jo så forskellige.

Kasper erkender, at det måske var lidt umodent at afslutte forholdet over telefonen, men præciserer over for SE og HØR, at det faktisk var et opkald via Snapchat. 

– Det er lidt forkert formuleret, for jeg ringede over Snapchat. Det sagde min mor også, jeg lige skulle kommentere på, siger realitydeltageren til SE og HØR.