Familien i Løgumkloster er lidt af et julemirakel

Huset i Løgumkloster summer af forventninger til den forestående jul. Oscar på fem, Merle på tre og lille Rasmus på ét år er særligt optaget af et honningkagehus, som de har lavet sammen med deres tyske mormor hjemme i huset i Løgumkloster. 

Her skal familien endnu engang holde en jul blandet af to kulturer, for de tre er børn af en tysk mor og en far fra det tyske mindretal i Danmark. Og faktisk er det, at familien blev til, lidt af et julemirakel.

LÆS OGSÅ

Anne magtede ikke julen som alenemor – men så mødte hun sin eksmands nye kæreste

Jeg gruede for den første jul, jeg skulle holde alene med mine to døtre. For pigerne havde store forventninger, som jeg slet ikke kunne leve op til. Det tyede da også på, at vi ville få en både ensom og kikset jul – indtil jeg mødte min eksmands nye kæreste i byen. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

– Jeg boede på et tidspunkt på et kollegium i Kiel, hvor der stort set kun boede tyske studerende. 

Men hvert år holdt vi en traditionel dansk julefrokost, og det rygtedes i hele byen. Og pludseligt stod Sina der, siger Lasse Tästensen og ser på sin i dag 29-årige kone, som også er mor til hans tre børn.

Kalkun og berlinere

I dag bor de i hus i sønderjyske Løgumkloster, og det er også her, de holder deres juleaftner.

– De seneste år er hele Sinas familie kommet herop fra Tyskland, for de elsker dansk jul. Jeg insisterer på at lave mad på dansk manér, siger Lasse.

– Jeg laver kalkun, som er en sønderjysk tradition, med rødkål og hvidkål til, kartofler og brun sovs. Det er helt almindelig julemad her på egnen og præcis det samme, som vi fik, da jeg var barn. Det holder jeg fast i. 

Det er en del af vores kulturarv, og den slags traditioner er med til at styrke fællesskabet i et område som vores, siger Lasse.

– For min familie spiller det en afgørende rolle, at vi er en del af et mindretal, men mine børn skal have en god forståelse for begge traditioner, ligesom de kan tale begge sprog, siger han og kigger rundt på den livlige børneflok.

– Mad er en meget synlig måde at huske sin identitet på, og når kalkunen kommer på bordet til jul, minder det min om min barndom og julen dengang, siger Lasse.

Til gengæld er der ingen risalamande.

LÆS OGSÅ

Mikkel Kryger har lavet særligt initiativ i julen: Jeg synes, det er så vigtigt juleaften

Mikkel Kryger fortæller, hvordan han skal holde jul i år, og hvordan han skal slås med sin far og julemandsrollen.

– Det er den tyske familie, der står for desserten. Det kan for eksempel være berlinere, altså friturestegte boller med syltetøj i midten, siger Lasse, som synes, at den danske kultur er lidt mere festlig omkring julen end tyskerne.

– Som dansker tager man sit pæne tøj på juleaften. Jeg ved ikke, om det er en skrøne, at tyskere spiser pølser og kartoffelsalat juleaften, men det er vist ikke helt forkert, siger han med et smil.

Netop madlavning juleaften er et af de punkter, der splitter familien mellem danske traditioner og de tyske traditioner, som begynder ved grænsen kun et kvarters kørsel væk fra Løgumkloster.

– Første gang Lasse skulle holde jul med min familie i Tyskland, sagde han, at han gerne ville med, hvis han måtte få kalkun juleaften. Jeg syntes ikke, han kunne komme og bestemme i mit hus, men min mor var bare lykkelig for, at han kom og gerne ville lave mad, smiler Sina.

Lige siden har Lasse stået i køkkenet juleaften, hvilket han holder meget af, selv om det generer hans tyske kone lidt.

– Hvorfor spiser man ikke en god middag 23. december og så et let måltid 24. december, spørger hun.

– I Tyskland har man ikke faste madtraditioner til jul, og da jeg var barn, kunne vi for eksempel spise en god bøf juleaften. Andre familier får hare. 

Jeg ved godt, mad er populært til jul i Danmark, men jeg synes faktisk, det er vigtigere, at man har tid med familien den aften. Når vi for eksempel kommer tilbage fra den tyske gudstjeneste i Løgumkloster kirke, går Lasse i køkkenet.

Hygge i kirken

Kirke juleaften er også noget nyt for Sina.

– Jeg kom ikke i kirke juleaften som barn, men jeg kan godt lide at høre om for eksempel taknemmelighed til julegudstjenesten, og så er det hyggeligt at være i kirken sammen med andre. 

LÆS OGSÅ

Familien Sørensen holdt jul med 23 ukendte gæster: ”Dagen efter var vi fulde af lykke”

I flere år havde Ada Sørensen gerne villet holde jul for fremmede. Da hun og hendes familie inviterede til juleaften med det hele – og fik 23 ukendte gæster – endte det med at blive deres bedste juleaften nogensinde.

Man får lige hilst på folk, man kender, og der er sådan en god stemning, siger Sina.

Der er dog også andre danske traditioner, som Sina er faldet totalt for.

– Jeg elsker drillenissen med den lille dør ind i væggen. Det har vi ikke i Tyskland. Hver morgen er vores børn så spændte på, hvad drillenissen har lavet.

– Ja, en dag lå der kogler i vores sko. Det var Merle, der så dem først, siger Oscar om det forunderlige drilleri.

– Og en anden dag var der en rulle gavebånd, der hvor toiletrullen skulle have været. Og så var der en dag, hvor vi kom i skole med nutella i madpakken, selv om man ikke må, siger Oscar.

I det hele taget er tiden op til jul vigtig for familien, og det kommer nok fra de tyske aner. I Tyskland er 6. december en stor dag, hvor Sankt Nikolaus lægger gaver i børnenes sko, og alle fire søndage i advent er små højtider, man holder med familien. Sinas mor var da også chokeret, da hun hørte, at Oscar skulle spille fodboldkamp en søndag i advent. Det ville man aldrig opleve i Tyskland.

– Advent er lige så vigtig i Tyskland, som juleaften er i Danmark, forklarer Sina.

Det kan godt være lidt af et problem for hendes mand.

– Jeg er typen, der kommer i julestemning 23. december, og for mig kan en hel måneds jul godt være for meget. Men jeg ved, at min svigermor i Tyskland helst så, at vi sad hos hende og spiste frokost hver søndag i advent, smiler han.

Det bedste af to verdener

Lasse håber at give de bedste danske juletraditioner videre til sine børn.

– Men ligesom vi blander det tyske og det danske sprog herhjemme, tager vi også de bedste traditioner fra hvert land. Vi synger både "Oh Tannenbaum", som ikke findes på dansk, og "På loftet sidder nissen", som ikke findes på tysk.

Den danske tradition med at pakke gaver op juleaften er der ingen, der piller ved. Men også her har Lasse og Sina deres egen version af traditionen.

LÆS OGSÅ

Berith har bygget på sit julelandskab i 30 år: ”Jeg flytter rundt på noget hver dag”

I 30 år har Berith bygget på et julelandskab, som i dag fylder en hel væg. Interessen fik hun som barn, da hun så sin fars juleby vokse frem og ”blive levende”. Berith har også lavet en facebook-gruppe, der vidner om, at nisselandskabernes tid ikke er forbi.

– I min barndom spillede vi med terninger, når vi skulle have gaver, og den, der fik en sekser, måtte åbne en gave. På den måde får man set hinandens gaver, og jeg synes, det er med til at få en til at værdsætte gaven mere. 

Første gang jeg holdt jul med Lasses familie, var der 30-35 mennesker, og alle pakkede op på én gang. Det var et chok for mig. 

Men hos os gør vi det sådan, at børnene pakker gaver op, når vi kommer hjem fra kirke, og vi voksne åbner først gaver, når børnene er kommet i seng, siger Sina, mens Lasse nikker.

– Vi tager det bedste fra begge traditioner.