Simon Pytlick forklarer brud: ”Jeg skal vænne mig til, at det gør ondt”

Simon Pytlick forklarer brud: ”Jeg skal vænne mig til, at det gør ondt”

Håndboldspilleren Simon Pytlick fik et chok, da han i februar brækkede sin underarm. Et brud, der stadig påvirker ham i dag.

I februar fik Simon Pytlick et stort chok, da han brækkede sin underarm i en håndboldkamp.

Selvom knoglen nu er helet, er han stadig påvirket af bruddet, fortæller han i et stort interview med Euroman.

– Jeg havde lokket en forsvarsspillers parader op, men jeg var ikke hurtig nok til at afvikle skuddet rundt om ham, og så viftede han armen ned igen og ramte min underarm, fortæller han.

Der gik lidt tid, før det gik op for Simon Pytlick, hvor slemt sammenstødet havde været.

– Lige da det skete, mærkede jeg ikke den der voldsomme wow-smerte, man måske ville forvente. Først da jeg så røntgenbilledet af min underarm i to dele, gik det op for mig, hvor slemt det faktisk var. Min underarmsknogle stak i hver sin retning.

Kommer nok aldrig 100 procent tilbage

I dag er knoglen helet, men skaden påvirker stadig Simon Pytlick.

– Bruddet har efterladt mig med en hånd, der ikke kan dreje helt rundt, som den kunne før. Jeg kan ikke få hånden helt ind, og den mobilitet kommer nok aldrig 100 procent tilbage, forklarer han.

– Det har ikke ændret min skudteknik dramatisk, men jeg har måske mistet en lille smule skudkraft. Og når jeg rammer de hårde dueller, bliver jeg mindet om, at min hånd ikke er helt, som den var, og jeg skal vænne mig til, at det gør ondt.

Du kan læse hele interviewet med Simon Pytlick og håndboldkollegaerne Emil Nielsen og Mathias Gidsel i Euroman, der er på gaden nu, eller på euroman.dk.

Om Simon Pytlick

  • Håndboldspiller på landsholdet og i Flensburg-Handewitt
  • Er flere gange blevet kåret som årets mandlige håndboldspiller, ligesom han i 2023 blev kåret til MVP, mest værdifulde spiller, af det europæiske håndboldforbund, EHF.
  • 25 år