Mai-Britt holder fast i en ganske særlig juletradition, som stammer fra hendes mormor

De danske kravlenisser er så smuk en arv, og jeg synes, det vil være så sørgeligt, hvis den går tabt.

55-årige Mai-Britt Due Mortensen byder indenfor i huset fra 1800-tallet på Langeland. Allerede ude på bindingsværket bliver man mødt af kæmpe kravlenisser, der ser glade ud, og indenfor slår nisser en i møde i ét væk i juletiden. 

LÆS OGSÅ

Lotte Kaa Andersen har en særlig fantasi efter overgangsalderen – og hun tror ikke, hun er alene

Hun kalder overgangsalderen en eksistentiel lammer – en hudløs tid, hvor man bare drømmer om det enkle liv. Og der får man brug for en kæde af kvinder, siger forfatter Lotte Kaa Andersen, der selv har forsøgt at skabe den kæde med sin nye bog, hvor hun har interviewet andre kvinder om overgangsalderen. Her fortæller hun om at blive hårdt ramt af symptomer, hun aldrig havde hørt om, og om at blive reddet af et tip fra sin yndlingsforfatter – i ALT for damerne.

De kære kravlenisser kommer op allerede fra november, og i løbet af året går der ikke en dag, uden at Mai-Britt hygger sig med et af sine mindst 15 album, der er spækket med den danske julearv.

– De gamle kravlenisser har en masse sjæl og varme og glød, fordi de oprindeligt er tegnet i hånden. Jeg samler på dem, fordi jeg vil gerne passe på dem og bevare dem og vise dem frem, siger Mai-Britt.

– Og jeg synes, kravlenisserne kan noget særligt i forhold til hygge og julestemning. For mig er julen den bedste tid på året. Ikke for gaverne, men på grund af magien og glæden.

Mai-Britt peger på ni kravlenisser i et hjørne af stuen: Det var dem, det hele startede med.

– De er både fra min mormor og min mor, fortæller hun.

– De er oppe hvert eneste år, og de skal hænge på det skab der.

Mormors nisser

Interessen begyndte også på naboøen Tåsinge, hvor Mai-Britt tilbragte en stor del af sin barndom.

– Min mormor havde rigtig mange kravlenisser, hun var også et rigtigt nissemenneske og julemenneske, så hun lærte mig om de gamle juletraditioner og om fantasien i dem.

Vi havde den lille leg, at når vi sad med kravlenisserne, så kunne vi udvælge en og lave historier om, hvad den var for en, om det var en drillenisse eller en lille kærlig nisse, og hvad den lavede, og hvor den skulle hen. Det kan jeg stadig godt falde tilbage til engang imellem.

– Der var også kravlenisser over min seng hjemme hos min mormor, og hun var er en af de tætteste personer, jeg har haft i mit liv, for det var ikke en supernem barndom jeg havde derhjemme. 

LÆS OGSÅ

Kan du dyrke for lidt sex? Vi har spurgt eksperten

Har du nogensinde overvejet, om du har for lidt sex? Eller hvordan du skal sige det til din partner, hvis du drømmer om mere aktivitet i soveværelset? Her giver sexolog Ditte Winkel sine bedste råd.

Der var alkohol og vold og skænderier, men hos min mormor var der ro og tid, og jeg blev set, selv om hun havde mange børnebørn. Og når man har haft en barndom, der ikke har været så sjov, så har det været vigtigt at få nogle positive minder frem, der visker de andre ting væk, så det er de gode ting, jeg husker.

Hun var blevet lovet at overtage alle resten af sin mormors nisser, men da bedsteforældrene døde, var næsten alle juletingene væk.

– Men jeg kan huske de mange kravlenisser, hun havde, og for cirka fem år siden ville jeg lige tjekke, om jeg havde hele den serie, der nu hænger på skabet.

Mai-Britt havde den ene, komplette serie af tegneren Johannes Hink, men nu fik hun også øje på en anden serie og også nogle andre mormor-nisser, hun måtte have, og sådan begyndte hun at samle.

– Min mand spørger tit, hvor mange jeg har. Jeg ved det ikke, men du kan jo tælle, spøger Mai-Britt, mens gemalen Jan gætter på, der nok i hvert fald er 4-5.000 forskellige.

En daglig glæde

Hver dag året rundt sidder Mai-Britt, der er førtidspensionist, og "nusser" lidt med kravlenisserne, som hun siger. I en hverdag med smerter giver det mening for hende at have fat i kulturarven.

– Jamen jeg er nisse!, slår hun fast og griner.

– Og det, at jeg kigger på dem hele året, ændrer ikke min dybe glæde ved at få dem op at hænge til jul.

For tre år siden tog Mai-Britt initiativ til Facebook-gruppen "Kravlenisse-samlernes Identifikations Hule med Køb og Salg", som nærmer sig 800 medlemmer. Her opretter hun album med billeder af alle sine nisser og fortæller om deres kendte og mindre kendte tegnere, så andre selv kan identificere, hvem der står bag deres nisser.

– Jeg gør det, fordi jeg synes, det er hyggeligt, og for at folk skal hygge sig derinde, men jeg synes også, det er vigtigt at bevare og vise alle de skønne slags. De færreste ved, at det var den danske tegner Frederik Bramming, der i 1947 fandt på at tilføre de tegnede nisser en hvid flap, så de kunne hænge. Men kravlenissen er faktisk en dansk opfindelse.

LÆS OGSÅ

"Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået, fik jeg af en grønthandler"

Hun har ikke brugt shampoo i 10 år, elsker at snyde sig til solglød, er ude af døren på fem minutter og har lært at tale smukt til sig selv. Nærstudér Sidsel Allings beautyrutiner, og hør om det geniale skønhedstip, som hun fik af en grønthandler.

Mai-Britt har oparbejdet et trænet tegner-øje, ikke mindst ved at tale med tidligere samlere på Facebook, men hun kan stadig støde på nisser af ukendte tegnere, som hun så prøver at få opklaret. Det er en god udfordring. Sidste jul udstillede hun sine nisser på biblioteket på Langeland.

– Der gav jeg mange en dejlig tur ned ad barndommens gade, og det gjorde mig glad langt ind i hjertet, siger Mai-Britt.

– Der var for eksempel en stor flok ældre mennesker, der gik og kiggede og pegede og snakkede og tog billeder – det gjorde mig glad.

Indimellem er samleren heldig, at nogen forærer hende kravlenisser fra et dødsbo. På biblioteket kom seks-syv personer med nisser til hende, og Langeland Museum kom også med nogle.

– Jeg blev dybt rørt, for det var slet ikke noget, jeg havde forestillet mig, siger hun.

Mai-Britt køber mest sine nisser på nettet – og elsker når nissebrevene bagefter dumper ned i postkassen fra hele landet.

– Jeg er også storhenter af pakker i Brugsen i Bagenkop, indskyder gemalen Jan, der gladeligt henter julegodset.

Mai-Britts store ønske er at give nogle yngre mennesker lyst til at samle på og værne om kravlenisserne. Hendes næste plan er derfor at lave en hjemmeside, hvor hun fortæller om dem. For som hun siger:

– Det er jo gamle danske juleskatte.