Eva Ravnbøl havde svært ved at finde julestemningen i Rom: Vi er bare gode til det i Danmark

Da Eva Ravnbøl besluttede sig for at vise sin svigerfamilie, hvad dansk julemad var, gjorde hendes svigermor Luciana det, man bare ikke må gøre. 

De holdt juleaften i Rom, og Evas kærestes ærkeitalienske og i øvrigt katolske bedsteforældre havde takket nej til den traditionelle, danske mad, men hendes svigermor ville gerne smage. Det er ellers forbudt for katolikker at spise kød juleaften. 

LÆS OGSÅ

Kan man blive for gammel til at feste?

Det spørgsmål har journalist Susanne Knutzen grublet over efter en festlig sommer. Hun kan stadig klare mosten, men hvordan ser de unge på 50-årige festaber?

Eva fandt en særlig slagter, som kunne skære kødet sådan, som det skulle for at kunne blive til en flæskesteg, og den havde sydet i ovnen hele dagen.

– Og så gjorde min svigermor noget, som er en dødssynd i Danmark. Hun fandt ud af, at flæskesværene jo er virkelig gode, så hun tog halvdelen af dem over på sin tallerken og spiste dem.

Tilbage sad Eva måbende og kiggede på den nøgne flæskesteg, ribbet for svær. Resten af familien sad også rundt om bordet, så Eva holdt sine indvendinger for sig selv.

– Jeg var jo ved at falde nede af stolen, men jeg turde næsten ikke sige noget højt. Jeg ville jo ikke lave drama med børnene og alt det der. Men jeg var godt nok chokeret.

Det blev så både starten og slutningen på Evas projekt med at servere dansk julemad for sin italienske familie. Siden har hun holdt sig til at lave brændte mandler, julesmåkager og gløgg.

Italienske julefornemmelser

I fire årtier har hun levet et liv, der på delt tid har foregået i det danske og det italienske. Eva flyttede til Rom i 1990, og siden har støvlelandet været hendes faste bopæl, hvor begge hendes børn er født og opvokset. Men der skulle gå en rum tid, før Eva kom i julestemning blandt romerne.

– Jeg syntes simpelthen, det var så ujulet og så svært at komme i julestemning dernede. Det er jo meget tit i nærheden af 20 grader den 24. december, og så sidder man på en eller anden café op ad dagen, og så ved man, at der kun er få timer til, at der er Disneys juleshow i fjernsynet i Danmark.

De italienske småkager, kandiseret frugtbrød og den hvide nougat, der serveres til jul, gav hende ingen jule-associationer. De fleste italienere arbejder den 24. december, og flere fra Evas familie kom sent hjem og var trætte og havde knap nok tid og overskud til at pynte sig til julemiddagen.

– Det er generelt ikke så højtideligt. Min mor og hendes veninde var engang nede hos os, hvor vi skulle holde jul hos min svoger, som bor i et meget flot palazzo, som er de her flotte, gamle palæbygninger. Men så dukkede han op i shorts til julemiddagen. Det var nærmest natshorts, og min mor var ved at besvime. Det var nu meget usædvanligt.

Selvom de første oplevelser med de italienske traditioner var et chok for hende, er de også vokset på hende. I dag er hun ikke sammen med sin italienske kæreste, som er faren til hendes børn, men den italienske jul fylder stadig meget for hende.

LÆS OGSÅ

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Birgit Aaby befinder sig i begyndelsen af en ny livsfase. Den hvor man ikke arbejder, går tidligt hjem fra en god middag og faktisk bare gerne vil være sammen med ungerne.

– Jeg kalder det min skizofrene jul, fordi den enten er italiensk eller dansk eller en zigzag-blanding. Og jeg kan lige godt lide det. Nu har jeg jo boet i Italien i 37 år, så jeg er bestemt også begyndt at synes, at deres ting smager af jul.

Plastiktræ og juleheks

Selvom julestemningen i det italienske har sneget sig ind på Eva gennem årene, er der stadig nogle ting, hun altid vil savne ved den danske juletid.

– Vi er bare gode til det der i Danmark. Vi har ægte grantræer og levende lys i hele hjemmet, som skaber den der stemning af hygge. Næsten alle i Italien har plastiktræer, men jeg køber stadig et ægte grantræ.

For at skabe den samme hyggelige stemning i sit eget hjem pynter Eva altid op med noget helt særlig julepynt. Først og fremmest en gammel julekugle, som hun har fået af sin farmor. Hiver man i den, spiller den 'Glade Jul'.

– Man pynter ofte op den 8. december i Italien, som er lidt sent i forhold til, hvad man gør i Danmark. Det er en katolsk helligdag, hvor man samtidig fejrer Jomfru Marias undfangelse.

Udover den særlige julekugle har Eva Ravnbøl også altid juleheksen La Befana fremme til jul. Fortællingen om hende går på, at hun flyver rundt på sin kost og deler gaver ud til børnene den 6. januar. 

Er man uartig, får man sort kul lavet af sukker, og er man artig, giver hun slik og gaver. Eva har også skabt sine egne juletraditioner.

– Så har jeg også altid mine rejsenisser med, hvor end jeg holder jul. Da min mor endnu var frisk nok, holdt jeg i mange år jul med hende, min veninde og hendes mor hvert andet år. Det gjorde vi i otte år, når vi ikke havde vores børn. 

Så skiftedes vi mellem at være i Toscana og Hirtshals, og der havde jeg også altid mine rejsenisser med.

Eva og hendes veninde og kollega Ulla Terkelsen har også en julefrokost-tradition med nogle af deres venner i Milano. Første gang Eva havde rejsenisserne med dertil, troede værterne, at det var en gave til dem og tog glædeligt imod dem. 

Der måtte Eva informere dem om, at det ikke var sådan, det hang sammen, fortæller Eva og fortsætter:

LÆS OGSÅ

Da hun mødte Jeppe, vidste hun ikke, der gemte sig en syg narcissist bag hans smil

Jeppe var charmerende, omsorgsfuld og sådan en mand, de fleste kvinder drømte om at møde. Mine venner og børn forgudede ham da også, men de vidste heller ikke, at så snart de var ude af døren, så var den charmerende Jeppe en ganske anden.

– Og da mine børn var små, gav jeg dem kalendergaver, der hang på en snor med en lille ting til hver dag. Italienerne syntes nærmest, det var torturagtigt, at de stakkels børn skulle gå og vente på de der gaver, der hang lige foran dem. Det er en form for behovsudsættelse, som de ikke kan sætte sig ind i.

Citronpasta til midnat

Der er ikke et fast system for, hvor Eva holder jul. Nogle gange er det i Danmark med hendes mor og søster, andre gange kommer de til Italien. De seneste år har Eva holdt juleaften i Italien med sine børn og sønnens svigerfamilie.

– Der er en meget fast tradition hos min søns kæreste, som han har været sammen med i 11 år. Hendes mor har et meget smukt hjem – hun er sådan en, der restaurerer møbler og gammel kunst, og har virkelig også styr på sådan noget med julepynt og borddækning derhjemme – i modsætningen til mig selv.

I juletiden banker Evas hjerte for maden og stemningen, og de æstetiske overvejelser fylder ikke meget i hendes bevidsthed. Der er hun på linje med mange andre italienere, der er helt fokuserede på maden og mindre på dekorationer, matchende servietter og bordpynt.

– Der adskiller min søns svigermor, Paola, sig fra mange andre italienere, men det synes jeg også er skønt. Så deles vi om opgaverne og har noget med alle sammen. Jeg kommer med meget af det søde, dansk konfekt, nougat og småkager, og så laver naboen risotto, og nogle andre laver pasta.

Alle får serveret små antipasti og et glas aperitivo eller champagne, når de ankommer. Så begynder de at rumstere ude i køkkenet, og så serveres der risotto, pasta og fisk i den rigtige rækkefølge ved det lange middagsbord. Til slut får de dessert, som ofte er en gylden, smørrig kage, og til slut kommer alle julegodterne på bordet – både de danske og de italienske.

– Så får vi gaver, men der kan jeg godt savne, at man synger og danser om juletræet. De har et træ, men det står henne i hjørnet, så man ikke kan gå rundt om det. Men man kan godt lægge gaver under det.

Når alle har fået deres gaver, bliver der spillet kort. Det er med nogle italienske spillekort, som man skal bruge til de særlige italienske spil. 

Med symboler af guldbelagte sværd og blomsterkranse sidder forsamlingen stuvet sammen i timevis. Når klokken nærmer sig 00:00, er det tid til midnatmesse i kirken.

– Det er meget, meget smukt, og der er en meget højtidelig og intens stemning der julenat. Og så længere ud på natten, hvis man er sulten igen, så laver man en pastaret. Det kalder man spaghettata di mezzanotte, som betyder midnatsspaghetti. 

Det kan være en citronpasta eller med en stærk tomatsauce – bare en eller anden hurtig spaghettiret.

Gløgg-party

LÆS OGSÅ

Kender du 50-30-20-reglen? Anna-Sophie mener, den kan sikre din økonomiske fremtid

Flere af os burde have et nytårforsæt, der handler om at snakke om penge og optimere sin økonomi, mener Anna-Sophie Hartvigsen fra Female Invest. Hun kommer her med tips til, hvordan du kan få bedre styr på dine budgetter og investeringer i 2024.

Midnatsspaghettien er ikke som sådan en tradition til juleaften, fortæller Eva. Den kan man nemt bikse sammen på alle tidspunkter af året – hvis man kommer hjem fra byen, eller man har spillet kort med sine venner til langt ud på natten. Den går til alle former for nattesult. Også til Evas gløgg-party.

– I midten af december laver jeg en meget fin gløgg, som tager mange dage at lave. Så kommer 8-10 veninder og drikker det her glas gløgg. De klemmer det ned, selvom de ikke synes, det smager særligt godt – det prøver de at skjule – for de ved, hvad de får bagefter.

Når de er færdige med gløggen, får de noget god vin og en masse små lækre retter – både danske og italienske. Eva laver små frikadeller, bruschetta, god skinke og andre hapsere, og derefter følger også småkager og konfekt.

– Jeg laver det sådan lidt fusionsagtigt med nogle danske og italienske ting på en buffet, og så drikker vi vin for resten, og det elsker mine veninder. Men de bliver tvunget igennem det glas gløgg først, selvom de ikke er meget for det – også når det er 20 grader udenfor.

Senere på aftenen kan en midnatsspaghetti ryge på bordet. Gløggpartyet er en fast tradition for Eva, som hun inviterer sine veninder til i god tid, selvom det er imod den italienske ånd. Så får hun at vide, at hun er emsig, men hun vil så gerne have, at hun kan samle alle sine tætteste venner til den særlige aften.

Julebesøg hos aberne

Juletiden husker Eva ekstra godt fra sin barndom, hvor jule-aften altid blev holdt hjemme hos Evas elskede farmor. Hun havde den perfekte lejlighed til højtiden med mange værelser og stuer, man kunne løbe igennem som barn.

– Der var noget meget traditionsagtigt over hendes hjem. Så kunne man spise i en af stuerne og danse om juletræet i hverdagsstuen og til slut lægge sig ind i den sidste stue, når man blev træt. Og vi fik risengrød til forret, som jeg stadig holder på er det rigtige!

Eva glædede sig så meget til jul som barn, at hun slet ikke kunne være i sig selv lillejuleaften. Derfor havde familien en god tradition, der kunne tage noget af Eva og søsterens opmærksomhed.

– Min far var gode venner med direktøren i Zoologisk Have, så han fik lov til at tage min søster, mig og en masse af vores venner fra vejen ud og give dyrene julegaver i Zoologisk Have. Det var helt fantastisk. Så måtte vi fodre dyrene med det, som dyrepasserne gav os lov til. 

Honning til bjørnene, bananer til aberne.

Imens Evas far og en anden far fra vejen tog børnene med i Zoo, kunne mødrene gå derhjemme og gøre julemaden klar og pynte op i ro og mag. Når børnene havde fået lov at fodre dyr, gik de ind i havens restaurant, hvor de fik pølser, popcorn og sodavand – alle de ting, som de ikke plejede at måtte få.

– Vi fik et meget nært forhold til nogle af dyrene. Der var nogle chimpanser, vi vidste, hvad hed. Trunte var vores yndlingschimpanse, og der var også en gang, hvor de der aber var hjemme hos os på min fødselsdag.

Når Eva og hendes søster vågnede næste dag på julemorgen, skulle de rundt på tantebesøg med deres far. Inden da havde de været i køkkenet og bage kager og andre små gaver, som de nu brugte formiddagen på at køre rundt med.

– Mine forældre lavede også snaps og brændevin og sådan noget, og så lavede min mor brændte mandler og konfekt, ligesom jeg gør i dag. 

Så kunne min søster og jeg lave små gaver med små sløjfer på til alle de gamle tanter og bedsteforældres søskende.

De stoppede et kvarter hvert sted, hvor de afleverede de små gaver og ønskede deres bekendte en god jul, inden de kørte videre igen. Nogle på ruten så de kun denne ene gang om året, men det var en god tradition, som Eva holdt meget af.

– Det var en kæmpe ting for os, vi elskede at tage rundt. Så ventede de altid på os med lækkerier, og det syntes vi jo var en fest. Så kom vi hjem og så Disneys juleshow, inden det hele gik løs hos farmor.

At lande et sted i midten

Selvom minderne fra Evas barndom giver hende julelys i øjnene, når hun tænker tilbage på det, så er magien også falmet en smule med årene.

LÆS OGSÅ

Prutter du tit eller sjældent? Tarmlægen afslører, hvad det betyder for din sundhed

At slippe en vind, at prutte eller slå en fis. Dét er bare få af de mange dagligdagsudtryk, der beskriver den kropslige funktion, der finder sted, når du slipper luft ud forneden. Men hvad betyder det mon for din sundhed, hvis du sjældent slipper en vind? Eller hvad, hvis du er én af dem, der prutter mange gange dagligt? Nu svarer tarmlægen.

– Jeg kan godt lide juletiden, men jeg altså faldet lidt af på det der med gaver. De sidste mange år har jeg bare givet mine børn liftkort til deres skitur og den slags. Men jeg elsker at gå rundt midt inde i Rom i julemåneden og se på julepynt og butiksvinduer, selvom jeg ikke skal købe ret meget. 

Det gør jeg flere gange i december, så kan man sætte sig på en af de hyggelige caféer eller restauranter, som også er helt pyntet.

Hun har givet og taget lidt fra de forskellige kulturer og skabt sine egne rammer for, hvad jul betyder for hende, ligegyldigt hvor hun befinder sig henne.

– Der er mange traditioner, jeg har holdt fast i – både italienske og danske, men jeg er ikke totalt julefanatiker. Jeg synes, det er fint at tage julen, som den kommer. Det er også italienernes tilgang til det – og til livet generelt. 

Når jeg ringer d. 24. og siger god jul til min danske familie fra Italien, så har vi stadigvæk ikke været i bad og klædt os på endnu. Det hele er meget anderledes tidsmæssigt.

Evas omskiftelige jul har også resulteret i forskellige juletraditioner, alt efter hvor hun opholder sig henne. Men hun sørger for at tage lidt af de italienske med til Danmark og omvendt, så hun aldrig helt skal undvære nogle af delene.

– Når vi holder jul i Danmark, plejer jeg at tage en masse italiensk juleslik med hjem. Alt det der gode nougat og panforte, de laver rigtig meget med figner, dadler og nødder. På samme måde som jeg sørger for danske godter, når jeg holder jul i Italien.

Selvom hun kan savne dans om juletræet, salmerne og andestegen, når hun holder jul i Italien, er hun meget glad for at slippe for det danske julefrokostbord. Alle de kolde madder med sild og steg fraskriver hun sig glædeligt til fordel for italiensk ”Natale” (jul).

– Jeg er virkelig glad for, at man ikke skal spise alt det der kød juleaften og så igen første juledag til julefrokost. Det passer mig egentlig meget godt, at et af julemåltiderne er fisk.

Den danske julemad holdt ikke længe, efter at Eva forsøgte at introducere den til svigerfamilien. Men det kunne være, hun skulle forsøge at trække lidt mere af det danske ind i sine traditioner endnu en gang.

– Jeg har opgivet at lave dansk julemad dernede. Men nu hvor vi snakker om det, så sidder jeg faktisk og tænker på, om man skulle lave sådan en dansk jul, måske et par dage før jul, og så invitere nogle af mine italienske venner til and og flæskesteg. Why not?