Besvar spørgsmålene, og noter bogstavet.
Summér op til sidst, og tjek, hvor meget du ligner din mor.
1. Har du nogensinde tænkt: "Åh, der lød jeg præcis som min mor?"
A: Ja, hele tiden.
B: Ja, nogle gange.
C: Meget sjældent.
D: Jeg kan ikke forestille mig en eneste situation, hvor jeg ville tænke det.
2. Hvad tror du, at din mor siger om dig til andre?
A: "Hun er præcis som mig, men bare endnu bedre."
B: "Jeg er meget stolt af hende."
C: "Hun gør ting på sin egen måde."
D: "Tror du, jeg kan have fået det forkerte bar med hjem fra hospitalet?"
3. Er din mor ofte på besøg?
A: Ja. Hun er en af mine yndlingsgæster.
B: Hun kommer, når hun bliver inviteret, og det er så ofte som muligt.
C: Hun kommer sjældent.
D: Hun ville ikke komme, selv hvis jeg inviterede hende.
4. Din mor fortæller en dårlig vittighed. Hvad gør du?
A: Hvad mener du med "dårlig vittighed"? Min mor er den sjoveste, jeg kender.
B: Jeg ler høfligt.
C: Jeg himler med øjnene.
D: Jeg prøver at forklare, hvorfor vittigheden er elendig, selvom hun ikke forstår min pointe.
5. Du har inviteret din mor til middag. Hvad siger hun om maden, du har lavet?
A: "Det smagte vidunderligt. Har du brugt min opskrift?"
B: "Det var godt nok lækkert."
C: "Dette var … interessant."
D: "Måske skulle vi bestille pizza i stedet?"
6. Du skal spise middag hos din mor. Hvad serverer hun?
A: Det bedste jeg ved.
B: Hun ringer på forhånd og spørger, hvad jeg vil have.
C: Hun serverer altid sin egen signaturret.
D: Sin egen favorit, som hun ved, at jeg ikke er særlig begejstret for.
7. Dig og din mor skal på weekendtur sammen. Du har planlagt alt, så din mor behøver kun at pakke sine ting og møde op til tiden. Hvordan reagerer hun?
A: "Jeg kunne ikke have gjort det bedre selv. Jeg er imponeret."
B: "Hvor er det fint, at du har ordnet det."
C: "Var det her det bedste hotel, du kunne finde?"
D: Jeg ville da aldrig tage på weekendtur med min mor.
8. Hvordan er telefonkontakten mellem dig og din mor?
A: Vi ringer ofte, og jeg ved altid, hvornår hun har en lægetid, og hvordan lægetiden gik, og hvornår hun skal spise frokost med en veninde, og hvor hun har mest ondt lige nu.
B: Vi ringer ugentligt.
C: Hun må nogle gange minde mig om at ringe til hende.
D: Hun klager over, at jeg ringer for ofte.
9. Du har et problem og har brug for råd. Hvem ringer du til?
A: Min mor selvfølgelig.
B: En veninde.
C: Jeg vil helst prøve at finde ud af problemet på egen hånd.
D: Jeg ringer til min mor, men kun fordi jeg ved, at jeg skal gøre det modsatte af, hvad hun siger.
10. Hvad synes din mor om din tøjstil?
A: Hun elsker den. Faktisk låner vi tøj af hinanden tit og ofte.
B: Hun siger nogle gange, at hun synes, jeg har klædt mig pænt og er sjældent kritisk.
C: Hun synes, mit tøj er helt ok.
D: Hun tror tilsyneladende, at jeg stadig er en teenager, og at hun kan kritisere det, jeg har på.
11. Hvordan forholder du dig til traditioner?
A: Jeg holder fast i alle familietraditionerne. Min mor er stolt.
B: Jeg er glad for traditioner, men har mindst lige så mange nye som gamle.
C: Jeg kan godt lide traditioner, men har en tendens til at glemme dem.
D: Traditioner? Det er for folk, der fuldstændig mangler kreativitet.
12. Du fortæller din mor, at du skal møde en barndomsveninde. Hvad siger hun?
A: "Hils hende fra mig. Hvordan går det med hende? Og hvad med hendes mor?"
B: "Så hyggeligt! I legede altid så fint sammen."
C: "Så dejligt. Jeg havde næsten glemt hende."
D: "Hvem er hun egentlig?"
13. Hvordan reagerer familien, når de møder dig til selskaber?
A: "Ha, ha, ha, du bliver mere og mere som din mor."
B: "Din mor har fortalt alt om, hvad du laver for tiden."
C: "Nu er det længe siden sidst."
D: "Tænk, at mor og datter kan være så forskellige."
14. Din mor anbefaler en ny tv-serie, som hun godt kan lide. Hvad gør du?
A: Den serie har jeg selvfølgelig også set, og jeg elsker den.
B: Jeg tager direkte hjem og sætter serien på.
C: Jeg takker for tippet og overvejer at tjekke den ud.
D: Tak, så ved jeg, at jeg ikke behøver at se den serie.
15. Hvad sker der, hvis du sætter din yndlingssang på, når dig og din mor er i bilen?
A: Vi skråler med begge to. Heldigvis er vi præcis lige gode (eller dårlige) til at synge.
B: Min mor synes, at sangen er god.
C: Min mor undrer sig over, hvilken sang det er.
D: Min mor beder mig om at skifte sang.
16. Hvad synes din mor om dit hjem?
A: Hun roser uhemmet indretningen og beder mig ofte om råd, når hun skal købe noget nyt til sig selv.
B: Hun siger, at hun synes, det er fint hos mig.
C: Hun kan lide indretningen, men kommenterer nogle gange noget, hun ikke kan lide.
D: Hun sukker opgivende hver gang, hun kommer på besøg.
17. Hvordan er det at købe gaver til din mor?
A: Det er nemt. Jeg finder noget, jeg selv synes er pænt, og så ved jeg, at hun også vil kunne lide det.
B: Jeg ved præcis, hvad min mor kan lide, så det plejer at gå fint at finde gaver til hende.
C: Jeg spørger, hvad hun ønsker sig, for at være sikker på at finde noget, der falder i hendes smag.
D: Egentlig ville jeg ønske, at jeg slap for at købe gaver til hende, men jeg vil ikke være en dårlig datter, så jeg køber et gavekort eller et par strikkede vanter på udsalg.
18. Har du planer, når det er mors dag?
A: Min mor og jeg er helt enige om, hvad vi vil lave sammen, så det gør vi selvfølgelig.
B: Jeg besøger hende eller ringer og fortæller, at jeg holder af hende.
C: Jeg sender en blomst og et hyggeligt kort til døren.
D: Jeg har planer. Men min mor er ikke en del af planerne.
Resultater
Flest A'er: I er som to dråber vand
Dig og din mor kunne være tvillinger. I kan lide de samme ting, de samme vittigheder og ved stort set alt om hinanden.
Flest B'er: I er ret ens
Dig og din mor har meget tilfælles og har et nært forhold. I ved præcis, hvad den anden kan lide og respekterer det, selvom I ikke altid er helt enige.
Flest C'er: I er ikke særlig ens
Dig og din mor har et godt forhold og er meget glade for hinanden, men I er ikke specielt ens. Det skaber mange spændende samtaler, og I kan begge lære meget af hinanden.
Flest D'er: I er som hund og kat
Dig og din mor er helt forskellige. Fremmede ville næppe tro, at I var mor og datter. I er ikke specielt interesserede i hinanden heller og har ikke så meget kontakt. Og det er måske helt fint?
Denne artikel er først publiceret hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.