Gitte kæmper for verdens vilde dyr: "Den måde, vi behandler dyr, kan være dybt bedrøvelig"

På Gitte Buchhaves kontor hænger der et stort fotografi af tre asiatiske elefanter, der står side om side midt i et frodigt grønt område. 

Sladretanterne bliver de kaldt, fordi de hænger sammen som tre slyngveninder, der spiser, bader og sover sammen. 

LÆS OGSÅ

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Birgit Aaby befinder sig i begyndelsen af en ny livsfase. Den hvor man ikke arbejder, går tidligt hjem fra en god middag og faktisk bare gerne vil være sammen med ungerne.

Alle tre elefanter har levet kummerlige liv i underholdnings- og turistindustrien, men i dag bor de i elefantreservatet Bless i det Nordlige Thailand, hvor de lige så stille er blevet hjulpet tilbage til et liv i mere frie omgivelser.

– Elefanter er utrolig sociale og også meget intelligente dyr, og de knytter nogle livslange bånd med hinanden. De her tre elefanter var alle sammen helt nedbrudte, da de kom til reservatet, men de fandt hinanden og har været tæt forbundne siden, fortæller 62-årige Gitte Buchhave, der er direktør for den danske afdeling af dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection og dermed en af kræfterne bag det elefantreservat, hvor sladretanterne holder til.

Besøget i reservatet er netop den type oplevelser, der gør, at Gitte i efterhånden mange år har holdt fanen højt i en verden fyldt med ulykkelige og nedslående historier om dyr, der fra små nedbrydes psykisk for at underholde turister, der gerne vil ride på en kamel, vaske en elefant, se et delfinshow eller danseshow med aber.

– Det er let blive desillusioneret, fordi der foregår så meget dyremishandling over hele verden. Den måde, vi mennesker behandler dyr, kan være dybt bedrøvelig, og indimellem må jeg virkelig tage mig sammen for at se de billede og videoer, vi modtager, fordi grusomhederne er så voldsomme. 

Heldigvis sker der også løbende positive forandringer, som bliver små lysglimt midt i alt det frygtelige, og derfor har jeg stærk tro på, at mit arbejde gør en forskel, siger Gitte.

Forpligtelse til at hjælpe

Igennem hele Gittes barndom er hun vokset op med både hunde og katte, så kærligheden til dyr har været der, fra hun var helt lille, men første gang hun for alvor fik øjnene op for, at dyr også kunne leve kummerlige liv, var da hun i starten af sine 20'ere arbejdede som rejseleder i Sydeuropa. 

I Grækenland oplevede hun store flokke af herreløse hunde og katte, som ingen anså for noget. Fulde af sygdomme og på evig jagt efter mad på strande og i gader. 

I Tyrkiet så hun for første gang dyr bliver brugt som underholdning for turister; afrettede bjørne var fanget i kæder og var trænet på glødende kul, så det lignede, at de dansede.

– Når jeg om morgenen badede på stranden eller gik en tur i byen, var det hjerteskærende at se hundene strejfe rundt uden hjælp. Nogle havde brækkede ben, men ingen hjalp dem. Det var ulideligt så dårligt, de blev behandlet. 

Som mennesker har vi en forpligtelse til at sikre, at de dyr, der er i vores varetægt, har et godt og værdigt liv, for dyrene har ikke selv en stemme.

LÆS OGSÅ

Susanne Bier til skuespiller: ”Hvis du taler sådan én gang mere, så finder vi en anden”

Susanne Bier går op i, at alle skal behandles ligeværdigt på hendes film- og serie-produktioner. Og hvis der opstår situationer, hvor andet gør sig gældende, tager hun gerne sagen i egen hånd.

Da Gitte var færdig som rejseleder, flyttede hun til London, hvor hun efter nogle år i rejsebranchen tilfældigt stødte på et jobopslag hos World Animal Protection. 

Muligheden for at gøre en forskel for verdens udsatte dyr tændte noget i hende og i løbet af tiden i London, var hun med til at starte verdens to første reservater for mishandlede bjørne. Efter fem år i den engelske afdeling, ønskede hun at komme tættere på familien i Danmark og blev derfor spurgt, om hun ville åbne en dansk afdeling af organisationen. 

I 1997 begyndte Gitte ene kvinde i et lille uopvarmet lokale, og har siden opbygget kontoret til i dag at rumme 23 ansatte.

– Jeg har aldrig talt timer i forhold til mit arbejde, fordi jeg er så privilegeret at lave noget, som jeg synes er så meningsfyldt og så givende. 

Min personlige dedikation er blevet blandet sammen med min arbejdsmæssige, og min største svaghed er nok, at jeg har meget svært ved at holde ét hundrede procent fri. Det handler både om passion, men også om min personlighed. 

Jeg kan virkelig godt lide at arbejde og har svært ved at lægge det fra mig, men jeg synes trods alt, at jeg med alderen er blevet bedre til at holde fri, når jeg kan mærke, at jeg er træt, siger Gitte, der deler privaten med sin mand Henrik og en tilløberkat, der nærmest har taget permanent bo hos dem.

Og Gittes yndlingsdyr er netop huskatten. Hun er fascineret af deres selvstændighed og vilje til at gå egne veje.

– Jeg havde en kat i 16 år, som jeg elskede højt, men hun døde desværre for to år siden, og jeg savner hende hver eneste dag. Nu har jeg en tilløberkat, som næsten er flyttet ind hos mig.

Skulderklap fra rejsebranchen

Den særlige indignation, der kan føre til ægte passion, har Gitte altid haft på dyrenes vegne, men hun tager afstand fra at prædike perfektion overfor andre i forhold til dyrevelfærd. Små ændringer har lige så vidtrækkende magt som store.

– Der er mange, der afholder sig fra at stå op for noget, fordi de måske ikke synes, de kan gøre det ét hundrede procent, men alt er noget værd. 

Vi behøver ikke at søge det perfekte, men hvis vi alle sammen tager et ansvar og prøve at gøre bare lidt, så vil verden helt sikker blive et bedre sted.

Et af de resultater Gitte er særlig stolt af i sit arbejde, var da rejsekoncernen Nordic Leisure Travel Group, selv rakte ud til World Animal Protection for at få hjælp til deres politik omkring dyrevelfærd. 

LÆS OGSÅ

Jesper Binzer har været i to lange ægteskaber og har nu en kæreste: Dét er det vigtigste, jeg har lært om kærlighed

I mere end 40 år har han stået i front for et af Danmarks største rockbands, men han kan ikke altid leve op til rock-stjernerollen. Indimellem har han faktisk bare lyst til at se ”Sporløs” og blive holdt om, imens han græder. Her er, hvad Jesper Binzer fra D-A-D har lært om kærlighed og om at bevare sin kerne i ”kendtheden”.

Ingen af deres nordiske rejsebureauer tilbyder længere udflugter, der involverer dyr, før de har tjekket med Gitte og hendes team, om dyrevelfærden er i orden.

– Det er et stort skulderklap i forhold til det arbejde, vi har lavet omkring vilde dyr i turismen, og det er noget, jeg er meget stolte af. 

Jeg håber, at vores arbejde er med til, at vi efterlader en verden, hvor vi generelt er blevet mere empatiske i den måde, vi tænker på alle dyr. Alle dyr har brug for vores empati, for alle dyr er i stand til at føle smerte, og det skal vi handle efter.

Der er en del rejsedage i Gittes kalender i løbet af året, og en af de bedste forrige år var besøget i organisationens bjørnereservat Libearty i Rumænien. 

Her bor bjørne, der tidligere har været indespærret i rustne bure hele liv og kun fodret med madaffald, og bjørne, der har været placeret bag restauranter, hvor gæster for underholdningens skyld har givet dem øl, så de blev berusede.

– De bjørne har haft elendige liv, og når jeg så ser dem bevæge sig frit i reservatet og leve så tæt på et naturligt liv, som overhovedet muligt for dyr, der er vokset op i fangenskab, bliver jeg simpelthen lykkelig. 

Fuldstændig lykkelig. 

Jeg har besøgt reservatet syv gange, men det påvirker mig hver gang at se de her bjørne, som hver især har så grusom en historie. Oplevelser som den, bekræfter mig i, at selv når det ser sort ud, skal jeg bare forsætte. 

Alt forandring tager tid, men det hjælper.