Har du styr på fastelavnsbollens historie?

Det er nok ikke gået nogens næste forbi, at fastelavnsboller i alverdens forskellige flødefyldte og fancy afskygninger er blevet en yderst populær spise de senere år. 

I 2025 svarede 77 procent af befolkningen, at de har spist en fastelavnsbolle i perioden omkring fastelavn. I 2017 var samme tal på kun 37 procent viser en undersøgelse fra den selvejende organisation Madkulturen.

LÆS OGSÅ

Amalies mand levede et dobbeltliv i flere år: ”Jeg har valgt at bruge sorgen til noget godt”

Mens Amalie Mathiassen kæmpede for sit ægteskab, levede hendes mand et spektakulært dobbeltliv med bonusbørn, parmiddage og ferier med to forskellige kvinder gennem to år. I dag har hun besluttet sig for at bruge det jordskælv, der ramte hende, til noget godt. Hun er derfor aktuel med en bog om fænomenet dobbeltliv.

Fastelavnsbollerne har altså for alvor bidt sig fast de senere år, og faktisk har vi i Danmark en ekspert i fastelavnsbollernes baggrund og oprindelse, for museumsinspektør Christian Rasmussen fra Den Gamle By er dykket ned i fastelavnsbollernes historie. 

Første gang, man ser en opskrift i Danmark, som benævnes ”fastelavnsbolle", er i 1821, fortæller Christian Rasmussen. Men allerede længe før det, var der lagt i ovnen til nutidens fastelavnsboller.

– Vi ved faktisk, at man har spist hvedebrød til fastelavn helt tilbage i middelalderen, siger Christian Rasmussen.

Under den kirkelige faste, som troende kristne praktiserede hvert forår frem til omkring reformationen i 1500-tallet, var dagene mellem fastelavnssøndag og askeonsdag sidste chance for at spise lækkerier, inden fasten gik i gang og varede frem til påsken. 

Så da nød man hvedebrød ved fastelavn, og det var dengang en luksusvare, som den brede befolkning kun spiste ved årets højtider såsom jul, fastelavn og påske.

– Før i tiden var det faktisk kun omkring fastelavnssøndag, man spiste hvedeboller til fastelavn, og så var de noget helt særligt. Så når vi i dag kan spise fastelavnsboller i en længere periode, er det en moderne luksus, siger museumsinspektøren.

De seneste år har ikke bare februar, men også januar været fuld af fastelavnsbolle-fristelser. Mange bagere begynder straks efter jul at sælge fastelavnsboller, og der kan være lang kø ved bagere, som sælger deres egne, særlige varianter af fastelavnsbollen.

Og bagerne har selvfølgelig en interesse i at sælge fastelavnsboller i mere end få dage. En bagerkæde skrev for nogle år siden i deres fastelavnsbolle-reklame: ”Vi synes jo at fastelavnsboller smager så godt, at de ikke kun skal spises lige omkring fastelavnssøndag”, bed Christian mærke i.

Da fastelavnsbollen blev nævnt

Det var jordbrugsforskeren Charles Mourier, der omtalte ”fastelavnsbollen” i sit værk ”Om Brød og Bagning” i 1821, fortæller Christian Rasmussen.

LÆS OGSÅ

Lene Beier sendte sin mand afsted på en lang tænkepause – og det ændrede deres liv

Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, har længe drømt om at blive hotelejere, og nu er drømmen blevet virkelighed. Men hvordan foretager man så vildt et kursskifte? Det satte ALT for damerne kursen mod Hotel Edelweiss i Østrig for at finde ud af. Kom med, hvis du selv har drømt om at få mere ud af livet.

– Bollen var da lavet af en fed gærdej med rosiner, koriander, sukat, og kardemomme – det ved vi takket være madhistorikeren Bi Skaarup, som skrev om det i 2011, fortæller Christian Rasmussen.

Også i ”Frk. Jensens kogebog” i 1901 skete der spændende nyt på fastelavnsbolle-fronten.

– Fastelavnsbollen var stadig med rosiner, sukat og kardemomme, men frk. Jensen rullede et lag margarine ind i den færdige dej, hvorved wienerbrøds-fastelavnsbollen opstod.

Det var i 1940’erne, at kogebøgerne fik opskrifter med flere forskellige slags boller til fastelavn.

– Den lukkede cremebolle, der i dag kaldes ”gammeldags fastelavnsbolle”, og flødeskums-fastelavnsbollen kom frem på det tidspunkt. Og de nye udgaver tog efterhånden over i forhold til 1800-tallets mere krydrede bolle.

– Men den mangfoldighed af fastelavnsboller, vi kender i dag, kan alle spores tilbage til den første benævnte fastelavnsbolle i 1821 og dens unavngivne forgængere, slår Christian Rasmussen fast.

Den sønderjyske hedeviger

Der er desuden en sønderjysk sidehistorie. For den sønderjyske variant, hedevigeren, eller Hedewiche, som den kaldes på sønderjysk, er formentlig ældre end fastelavnsbollen fra 1821. 

LÆS OGSÅ

Anne Dorthe Tanderup stod i mange år i skyggen af sin mand: Jeg skal vænne mig til, at det er anderledes nu

Anne Dorthe Tanderup var fint tilfreds med at træde i baggrunden, da hun lagde håndboldkarrieren bag sig for at følge sin mand, cykelrytteren Bjarne Riis, ud i verden, hvor ingen kendte de jernhårde ladies. I 24 år var hun Bjarnes kone og mor til fire, men nu, hvor familien er tilbage i Danmark, er hun klar til at tage sin egen plads igen.

Hedevigerens historie udspillede sig parallelt med den traditionelle fastelavnsbolle.

Hedevigeren er i dag en gærdejs-bolle tilsat rosin, sukat og kardemomme. Bollen trykkes flad, før den bages, og spises gerne lun. Hvis man vil smage en ældre, traditionel fastelavnsbolle, er hedevigeren en god gammeldags lækkerbidsken.

– Navnet hedevigere kommer fra det tyske ”Heisse Wecken”, for de sønderjyske boller stammer fra Tyskland, hvor de kan spores helt tilbage til 1400-tallet, fortæller Christian Rasmussen.

I Nordtyskland, blev det en tradition at spise dem som morgenmad til fastelavn – lunede og med smør på.

Så fastelavnsbollen er måske slet ikke så dansk en tradition, som vi går og tror. Den må nemlig have været inspireret af tyskernes bagværk, mener Christian Rasmussen.