Fastelavnsboller: Forrygende opskrifter til fastelavn

Lav lækkert bagværk til fastelavn

Her på siden finder du vores allerbedste opskrifter på fastelavnsboller. Prøv for eksempel: 

Længere nede kan du også læse historien bag fastelavnsbollerne, opskriften på den allerførste fastelavnsbolle, samt tips til hvordan du laver din helt egen version af både bollerne og fyldet.


vis
mere

I gamle dage spiste man fastelavnsboller i dagene op til fasten, som varede 40 dage. I dag er det lidt omvendt: Nu spiser vi fastelavnsboller i flere uger op til fastelavn, som så kun varer én dag.

Danskerne har i den grad fået øjnene op for den søde fastelavnsbolle, der nu breder sig over både gammeldags fastelavnsboller, fastelavnsboller med creme og lækre nyfortolkede fastelavnsboller.

En fastelavnsbolle svarer derfor ikke længere kun til en bolle af gærdej med vaniljecreme indeni eller glasur på toppen. Fastelavnsbollen er inde i en rivende udvikling, som er kommet for at blive. Så du kan lige så godt komme ajour med de mange opskrifter på fastelavnsboller - og vi skal nok hjælpe dig.

Klik ind her: Lær at lave nemme fastelavnsboller fra bunden

En verden af lækre fastelavnsboller

Der er lige så mange varianter af fastelavnsbollen, som der er af kreative kostumer under fastelavn. Fastelavnsboller kan nu være med hvad end, du har lyst til: sød creme, blød Nutella, friske jordbær, luftigt skum og meget andet.

Der er ikke længere kun én opskrift på fastelavnsboller - og heller ikke kun et par. Der er nu kommet en hel verden af opskrifter og fremgangsmåder, når det gælder den søde bolle. Så hvilken er din favorit?

Er du en af dem, som hælder til de to mest populære former for fastelavnsboller, gammeldags fastelavnsboller og fastelavnsboller med creme? Så kan du blive klogere på historien bag dem, mens vi længere nede i artiklen giver gode fif til at lave de absolut bedste fastelavnsboller.

LÆS OGSÅ: 8 festlige fastelavnskostumer til børnene

Gammeldags fastelavnsboller

Mange tråde kan trækkes tilbage til starten på de gammeldags fastelavnsboller. Oprindelsen på den søde bolle stammer nemlig fra en fastelavnsskik, hvor man markerede, at fasten skulle starte - og at det snart var forbudt at spise hvedebrød i 40 dage.

Kan du også sætte dig ind i fortvivlelsen over ikke at spise hvede i lang tid? Det kan vi. I dag føles det nemlig stadig som om, at hvede og brød kan være forbudt i perioder - blandt andet i forbindelse med diverse kostplaner og diæter.

Vil du derfor markere slankekurens start med en gammeldags skik? Så skal du lave en hvedemelsdej med rosenvand. Det er den originale opskrift på fastelavnsboller. Det er nemlig først senere, at rosiner, appelsinskal, kardemomme og creme er blevet tilsat som en ekstra luksus i fastelavnsbollen.

Fastelavnsboller med creme og fløde

Efter mange hundrede år blev hvededejen i fastelavnsbollerne ændret til en mere luftig wienerbrødsdej - nærmere bestemt i 1909. Men det først var i 1950’erne, vi fandt ud af, at fastelavnsbollerne kunne flækkes og fyldes med både creme og piskefløde.

Faktisk er fastelavnsbollerne med creme og fløde noget, som vores svenske naboer inspirerede os til efter anden verdenskrig. Her begyndte de svenske ismejerier nemlig at skyde frem, og de hjalp med til at sikre, at vi kunne få frisk fløde rundt om i Danmark.

Skal dine fastelavnsboller stamme fra den semi-gamle opskrift? Så skal du skæve til svenskernes flødeskum og lægge en dansk wienerbrødsdej omkring. Du kan også holde opskriften inden for landets grænser, men så bør flødeskummet og cremen erstattes af sød marmelade.

Lav din egen opskrift på fastelavnsboller

Hvis du synes, at wienerbrødsdejen er for sød, eller at rosinerne ikke har noget at gøre i bagværk, så kan du nemt sammensætte dine egne favoritingredienser i en sød, flækket fastelavnsbolle.

Prøv for eksempel at lave cremen af frisk æblemos tilsat sødligt remonce og kaffepulver, eller put syltetøj med chokolade og flødeskum i dine hjemmelavede fastelavnsboller. Du kan også lade dig inspirere lidt af den svenske Semlor, den franske nougat eller de nyere versioner med marcipan i bunden. Kun fantasien sætter grænsen for hvilket fyld, du kan komme i fastelavnsbollen - og det gør blot bagværket lidt mere personlig.

Hvis du dog pludselig finder en kombination, der går mindre godt sammen, eller hvis du løber tør for fyld eller skal have en kort pause fra fastelavnsbollespisningen, så er det ikke noget problem. For du kan sagtens dele gær-, hvede- eller wienerbrødet op i mindre portioner - de fleste deje kan nemlig fryses. Så kan du nemt tage en frisk portion fastelavnsbolledej op på alle tidspunkter af året og fylde bollen med nyt, lækkert fyld, der passer til sæsonen.

Gider du ikke lave fastelavnsboller? Så se her, hvor du i stedet kan købe de bedste fastelavnsboller i Danmark

Vil du lave noget andet end fastelavnsboller? Så prøv svenske Semlor, Strutter, mini-chokoladeboller eller en fastelavnsstang

Kilder: videnskab.dk og odense-marcipan.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Boller, Dansk mad, Fastelavn, Kage og Flødeskumskager