
Fastelavnsboller med creme og syltetøj
En klassisk version af fastelavnsboller med creme og syltetøj toppet med glasur og hindbær.
plate
18 stk.
Af Bente Nissen Lundsgaard
Ingredienser
Dej:
1 dl mælk
50 g gær
4 spsk. sukker
2 tsk. vaniljesukker
1 æg 200 g smør
ca. 400 g hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling
Kagecreme:
1 æggeblomme
¾ spsk. majsstivelse
1¼ dl mælk
¾ spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. smør
1 sammenpisket æg til pensling
Desuden:
1 dl hindbærsyltetøj
Glasur:
4 dl flormelis
ca. 3 spsk. past. æggehvide
levnedsmiddelfarve evt. frysetørrede hindbær
Sådan gør du
- Lun mælken, til den er fingervarm. Kom den i en skål. Udrør gæren heri. Tilsæt sukker, vaniljesukker og æg. Smuldr smørret i halvdelen af hvedemelet, og rør det i.
- Tag dejen ud på bordet, og ælt den med resten af hvedemelet. Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time.
- Pisk æggeblomme, majsstivelse, mælk, sukker og vaniljesukker sammen i en gryde. Varm det op, og kog det igennem ganske kort under piskning. Pisk smørret i. Kom cremen i en skål. Stil cremen tildækket i køleskabet.
- Rul dejen ud med en kagerulle i ca. 1 cm’s tykkelse. Skær den ud i 18 firkanter. Pensl dejen med sammenpisket æg.
- Læg 1 tsk. creme og 1 tsk. syltetøj på hvert stykke. Saml dejen omkring fyldet.
- Pensl sammenføjningerne med sammenpisket æg. Sæt bollerne med sammenføjningerne nedad på bagepapir. Lad bollerne efterhæve 15 min. Pensl dem med æg.
- Bag bollerne ca. 15-18 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe, og lad dem køle af.
- Rør flormelis og æggehvide til en glat glasur. Giv glasuren lidt levnedsmiddelfarve. Fordel glasuren over de afkølede boller med en ske. Lad glasuren stivne.
TIP: Her har vi lavet et hul i bollerne, så de kan hænges på snor, og bruges til den klassisk fastelavns-leg 'Bide til bolle'.
De bedste opskrifter på fastelavnsboller
Se, hvad vi ellers skriver om: Fastelavnsboller, Fastelavn, Kage og Bageopskrifter
Få vores NYHEDSBREV: