Her er 6 tyske julemarkeder, du ikke må snyde dig selv for at opleve i år
Er alenlange jule-to dos og tårnhøje juleforventninger allerede ved at få dig til at tabe pusten? Så er det her din venlige påmindelse om, at en pause med garanti for ægte julestemning ikke er længere væk, end en tur syd for grænsen.
Sponsoreret af :Sponsoreret af:Sponsoreret af :Tysk Turist Information
December
er dejlig, men lad os være ærlige – også utrolig travl for mange af os. Tidligere
tiders søde julestemning kan synes fjern, når først juletiden brager afsted, og
vi jonglerer det hele, som var vi eventkoordinatorer i vores eget liv. Men hey…
Sådan behøver det ikke at være i år. Hvad nu hvis du og dit foretrukne selskab tog
væk fra cirkusset og forventningerne og kørte en smuttur til julelandet over
dem alle? Tyskland bugner med juleoplevelser, der med garanti får dig i
julestemning og giver oplevelser, I kan leve højt på længe. Vi har samlet nogle
af de bedste julemarkeder til dig anno 2025 lige her – både nogle velkendte og
nogle mere velbevarede skatte.
Leipzig Weihnachtsmarkt ved markedspladsenFoto: Philipp Kirschner
Leipzig
Weihnachtsmarkt
Hvis du
drømmer om en juledestination, hvor historie og kultur går hånd i hånd, er
Leipzig et oplagt stop. Byen huser et af Tysklands ældste julemarkeder — helt
tilbage fra 1458 — og de mere end 250 boder breder sig ud mellem smukke pladser
og den historiske midtby. Her kan du gå på opdagelse i alt fra håndlavede gaver
til lokale specialiteter, som den søde “Leipziger Lerche”. Midt i markedets
summen kan du også opleve byens særlige musiktradition, for Leipzig er Bachs
by. I adventsperioden bliver der opført julekoncerter og Bach’s Juleoratorium i
Thomaskirken, hvor komponisten selv arbejdede. En helt særlig og stemningsfuld
måde at opleve julen på. Og har du tid, gemmer byen også på mindre markeder,
blandt andet ved det lille barokslot Gohliser Schlösschen, som giver en mere
intim og eventyrlig oplevelse.
Kiel Julemarked ved RådhuspladsenFoto: Kiel Marketing Kai Joachim Kokott
Schleswig-Holstein: Kiel
& Lübeck
Schleswig-Holstein
er perfekt, hvis du vil i julestemning uden at rejse langt. Her er både de
større byer som Kiel og Lübeck og de små kystbyer pyntet op med lys, dufte og
masser af lokal charme. I Kiel forvandles
hele bymidten til et hav af julelys, og markedet på Holstenplatz er perfekt,
hvis du vil kombinere gaveindkøb med hyggelige pauser mellem boderne. Her
finder du alt fra den imponerende julepyramide til både klassiske og moderne
specialiteter, lige fra varme kartoffelretter til veganske julekøkkener. Rundt
om i byen er der små juleuniverser, hvor lysdekorationer og stemningsfulde
hjørner gør det let at komme i julehumør.
Lübeck Julemarked ved RådhusetFoto: Olaf Malzahn
I Lübeck, den historiske hansestad, kan du gå på
opdagelse i hele 11 forskellige juleverdener, der breder sig ud over byens
pladser, kirker og sidegader. Julemarkedet omkring det gamle rådhus er særligt
stemningsfuldt med sine mange boder, der byder på kunsthåndværk, julepynt og
søde sager. Her dufter der af marcipan, brændte mandler og glühwein, og rundt
om hvert hjørne finder du nye små oplevelser. Fra den middelalderlige atmosfære
ved Marienkirken til hyggelige gader fyldt med julelys og bagernes duft af
friskbagte specialiteter. Det er en juledestination, der både føles klassisk og
moderne på samme tid.
I det
sydvestlige Tyskland finder du Baden-Württemberg – en region, der bliver til et
ægte vintereventyr, når december nærmer sig. En af de smukkeste oplevelser er
julemarkedet i Heidelberg, hvor omkring 140 små boder fordeler sig på seks
historiske pladser. Her kan du gå gennem et lille “juletræs-landskab” på
Kornmarkt, tage en tur på det nostalgiske karussel eller snøre skøjterne på en
af Tysklands flotteste udendørs skøjtebaner med udsigt til det ikoniske
Heidelberg-slot.
Burg Hohenzollern Schwaebische AlbFoto: Roland Beck
Er du til de mere eventyrlige juleoplevelser, kan et besøg ved
Königlicher Winterzauber på Burg Hohenzollern også anbefales. Her er der
ikke tale om et klassisk julemarked, men en magisk rejse gennem slotsrum, gårde
og tårne, som alle er oplyst og indrettet i en stemningsfuld vinterkulisse. En
oplevelse, der føles som at træde ind i et juleeventyr for voksne.
Julemarked
i Quedlinburg
Higer du efter
idyllisk julestemning komplet med originale bindingsværkshuse og ægte middelalderby-stemning,
så er Quedlinburg i Harzen ikke til at komme udenom. Selve byen er på UNESCOs
verdensarvsliste og er både historisk, yndig og overdådig på
julestemningsfaktoren. Gadernes duft af julegodter og lokale specialiteter kildrer
i næsen, og kulissen med de ultra-charmerende bygninger er som taget ud af en
julefilm. Julemarkedet byder på en stor, flot julepyramide og tysk julemarkedsstemning,
som vi bedst kender den med masser af kunsthåndværk, julepynt, gastronomi, historie
og julemusik. Selve markedet ligger med det 700 år gamle, velbevarede rådhus
som bagtæppe. Det er tæt på umuligt ikke at komme i julestemning her.
Quedlinburg
julemarked ligger cirka 4-5 timers kørsel fra den dansk-tyske grænse.
Husum Weihnachtsmarkt
I Husum ligger et mere intimt og mindre kendt, men utrolig hyggeligt julemarked.
Markedet befinder sig tæt på den dansk-tyske grænse i Husums historiske, fine
bymidte, og er i den roligere ende af julemarkeder med sine smukke julelys, stemningsfulde
julepynt og hyggelige stande, hvor det er til at komme til. Boderne er centreret
omkring Tine-brønden og ligger tæt også ved Marie-kirken, så du får lokale
seværdigheder med oveni hatten, når du er på besøg her. På julemarkedet er der
især lokalt kunsthåndværk og- julevarer, og du kan smage dig igennem både lokal
gastronomi og specialiteter fra Nordfriesland. På julemarkedet kan du finde unikke
julegaver og julesager, og du kan også opleve julesang og -musik. Hvis du
besøger Husum julemarked, er det desuden værd at overveje at besøge byens
julemuseum ved samme lejlighed.
Husum
julemarked ligger bare 1 time fra den dansk-tyske grænse.
Dresden
Striezelmarkt
Dresden Striezelmarkt er Tysklands ældste julemarked og har rødder tilbage til år
1434. Det kan med andre ord regnes for et af julestemningens arnesteder. Med
sine over 200 boder, er det også et af de større julemarkeder i Tyskland, fyldt
med masser af træhåndværk som tyske lysbuer og julepyramider,
Hernhutter-adventsstjerner og andet håndlavet julepynt og souvenirs fra
Erzebirge og de omkringliggende bjerglandsbyer. Du kan også smage dig vejen
igennem julemarkedet via julegodter og lokale specialiteter, såsom varianter af
det berømte julebrød, Dresden stollen. Markedspladsen er stemningsfuld med sine
mange glimtende lys og flotte lysshows, når mørket falder på, og ikke mindst
den flere etager høje Erzebirge-julepyramide. Et stort julemarked, der summer
af liv og liflig luft af glühwein og honningkager.
Dresden
Strietzelmarkt ligger 6-7 timers kørsel fra den dansk-tyske grænse
Julen er tættere på, end du tror
Læs mere om, hvilket winter wonderland, der venter dig i det tyske, og find flere beskrivelser og praktiske informationer om Tysklands mange, fantastiske julemarkeder her.