Sådan kan du nemt forlænge livet på dine sweatre og strømper

Der var en tid, hvor ingen kunne drømme om at smide en sweater ud, fordi albuerne var slidt, eller møl havde gnavet hul i strømperne. 

I stedet blev nålen trådet, og der blev pustet liv i den gamle strik. Og med franske knuder og maskesting kan slid og huller endda blive til små kunstværker.

LÆS OGSÅ

Vil du gerne lære at strikke – eller ”bare” blive bedre, så skal du følge Christine og Elisabeth

Hvis du er nybegynder udi strikkens verden, eller hvis du bare gerne vil lære nogle nye teknikker, så er easy as knit et godt sted at starte. Christine Nørgaard Skylvad og Elisabeth Johannessen, der står bag den populære Instagramprofil @easyasknit, har nemlig fokus på læring, når de formidler deres opskrifter. De er aktuelle med en bog, der er lige så pædagogisk som resten af deres univers, og her fortæller de om tankerne bag det hele.

Disse færdigheder lærer Agnete Rasmussen fra sig, når hun rejser rundt til strikkefestivaler og andre arrangementer, for reparationer giver mening – både for tøjet og klimaet.

– Tekstilindustrien forurener voldsomt, og meget tøj, som aldrig har været brugt, bliver brændt eller smidt i en container og fragtet til den anden side af jorden, hvor det bliver dumpet, harcelerer Agnete, som mener, at vi bør slide vores tøj op, før vi køber nyt.

Fræk forstærkning

Agnete Rasmussen er pensioneret historiker, passioneret strikker og formand for strikkeforeningen Gavstrik. Foreningen står bag påfundet Stoppestedet, hvor du kan lære at reparere – og endnu bedre – forbygge huller i strik. Og i dag gør Stoppestedet holdt i Hurup, hvor der er strikkefestival.

LÆS OGSÅ

Da døtrene introducerede Kirsten til strik, vidste hun ikke, hvordan det ville ændre hendes liv

Det var Kirsten Nørgaards døtre, der inspirerede hende til at strikke sin første sweater i 2020. I dag kan hun leve af at designe og udvikle strikkeopskrifter med virksomheden NORgardknit.

– Når man har brugt mange penge på garn og lagt timer i en sweater, giver det mening at få den til at holde så længe som muligt, påpeger Agnete, som har en række strikkeprøver liggende foran sig, som viser forskellige sting og måder at reparere på.

To hvide prøver illustrerer, hvordan sting med hvidt garn bliver usynlige, mens farvet garn giver en flot kontrast og et personligt touch og er en opgradering af en gammel trøje.

– I min barndom skulle en reparation være så usynlig som muligt, men i dag må den godt signalere ”her kommer jeg”, siger Agnete. – En synlig reparation viser, at man er moderne og kerer sig om miljøet.

Din egen prøveklud

I genbrugsbutikken har Agnete fået foræret en masse slidte uldtrøjer, som hun har klippet i stykker, så de kan bruges som prøveklude, når Stoppestedet er ude.

– Så kan man tage lappen med hjem og øve sig, før man går i gang med en trøje til flere tusinde kroner, anbefaler hun.

Agnetes storesøster lærte at stoppe strømper i skolen, men den færdighed var røget ud af pensum, da hun selv begyndte i skole seks år senere, nemlig i 1962. 

Samfundet var blevet rigere, og brug og smid væk-mentaliteten havde skubbet de gamle dyder ud.

– Før 1960’erne trevlede man gamle trøjer op og strikkede nyt af garnet, og nu er vi igen blevet bevidste om at genbruge resurserne, påpeger Agnete. 

LÆS OGSÅ

Du kan hækle dig selv denne smukke frakke på én weekend

Hækl nem og lækker sommerfrakke på stor nål og i stangmasker

– Det er altså kun i en kortere periode i historien, at vi har været så velstående, at vi bare købte nyt af dårlig kvalitet og brugt løs.

Red dine strømper – sådan!

Udbedring af tyndslidte områder:

Fra retsiden: Stoppes vandret. Højre maskeside på nålen, venstre maske­side springes over. Næste række modsat.

Fra vrangsiden: Stoppes lodret. Én vrangmaske består af to buer, der vender hver sin vej. Tag den første bue på nålen, og spring den næste over. Når der ries tilbage, foretages det på samme måde, men i den modsatte bue.

Stopning

Det er lettest at bruge en lang nål uden spids. Find garn i cirka samme kvalitet som strømpen. Har du ikke en paddehat eller et stoppe­æg at komme i, så brug en bold eller en let knyttet hånd, så hullet spændes ud. Lav et gitter hen over hullet, og væv derefter på tværs i gitteret. For at gøre stopningen holdbar syr du risting langs hullets kanter i maskernes retning. Den sorte tråd viser risting og gitter, og den farvede viser, hvorledes stoppe­garnet væves frem og tilbage. Sy et eller to sting i kanten, når du er kommet over på den anden side af hullet. Jo tættere du væver, desto mere holdbart bliver resultatet. Hæft ender.

Insektet spiser mølhullet

Farvesorteret garn i æsker, nålepuder og strikkeprøver er klar til at modtage strikkere, og nysgerrigheden driver flere forbi Stoppestedet. En af dem er Anne Jette Kulmbach, som bor i Horsens og er frivillig på festivalen. Egentlig er hun på vej til garnbanko, men hun sætter sig alligevel og får en introduktion til franske knuder af Karen Rønne fra Stoppestedet.

– Uha, vi lavede franske knuder i skolen, og de var svære, mindes Anne, men Karen viser hende, at det ikke er så vanskeligt endda, og Anne når at få lavet et hjerte, før bankohallen kalder.

Franske knuder er en broderiteknik, som bruges til dekoration, og på bordet ligger en prøve, som viser, hvordan man kan bruge den til at skjule mølhuller ved at brodere et motiv oven på. 

Mølhullet er blevet til et kært lille insekt, som har fået følgeskab af flere.

Den skrøbelige sok

Strik er populært, også blandt de unge, og mange har lært sig selv kunsten via videoer på nettet, men de har ikke sat sig ind i, hvordan de forlænger yndlingssokkernes levetid.

– Vi vil gerne demonstrere, hvordan man tager vare på sine strikkede ting, for man lægger jo mange tanker og meget kærlighed i et stykke strikketøj, siger Agnete.

Det er præcis derfor, Camilla Vigelsø har taget plads ved bordet. Hun har en veninde, som strikker smukke strømper til hende, men desværre holder de ikke ret længe.

LÆS OGSÅ

Karen Marie lapper hullet tøj på smukt broderi: Lær at give din garderobe nyt liv her

Har du fået en plet på din fineste skjorte eller et hul i din elskede striktrøje? Mød broderi-guruen Karen Marie Dehn, og lær at lappe eller pynte dit yndlingstøj med fine broderier, så de kan få et nyt liv og måske lidt ekstra personlighed.

– De har kostet 200 kroner i garn, men jeg tør kun bruge dem i sofaen, fordi der går hul, forklarer Camilla. – Jeg har forsøgt at stoppe dem, men så føles det, som om jeg går på en sten.

Agnete viser hende, hvordan hun laver maskesting, som er gode til forstærkning på en tyndslidt sok, fordi stingene følger de oprindelige masker, så strikken bevarer sin elasticitet.

– Forebyggelse er dog bedre end helbredelse, forklarer Agnete. – Det er nemmere at forstærke sokken, før der går hul, for det er et langt større arbejde at stoppe den.

Gamle strømpehistorier

Snakken går om bordet, for ud over at lære fra sig får kvinderne fra Stoppestedet mange historier, når de er rundt i landet.

– Når man får et håndarbejde i hænderne og har god tid, kommer alle fortællingerne, siger Agnete og mindes mødet med en kvinde på 93 år, som voksede op på et husmandssted, hvor alle hjalp til, og brødrene var med i marken.

– Lillesøster skulle hjælpe sin mor med at stoppe strømper, og imens spillede faren og brødrene Matador, og kvinden huskede, hvordan hun gerne ville være med. Det kunne faren se, og hun fik lov at spille i stedet for. Historien fortæller også noget om, at mændenes arbejde var det synlige og dermed vigtige, mens kvinderne bare stoppede strømper.

Ved bordet har Camilla fået styr på maskestingene, og nu skal hun hjem og forstærke alle de fine venindestrømper.

– Det er dejligt, at nogen bliver glade for det, de har lært, siger Agnete med et smil og understreger: – Håndarbejde er genialt.