Din nye roman handler om skønhedsidealer. Hvorfor er emnet vigtigt?
– Når vi går ud ad døren, taler verden til os som forbrugere. Der er altid noget, vi kan købe for at forbedre os selv, og derfor får den unge kvinde hurtigt en oplevelse af, at hendes værd måles i hendes udseende.
Skønhed har historisk set altid været en valuta – noget kvinden kunne bruge til at komme frem i verden – så det nytter ikke at sige til den unge kvinde, at det ikke betyder noget, for det gør det. Men det skaber også et kæmpe selvhad.
Jeg tror, vi er nødt til at dykke dybere ned i, hvor destruktivt det egentlig er for individet, at så meget af vores tankekraft går til vores udseende. Når vi taler om skønhed generelt, er vi også ofte fanget mellem to forskellige generationers blik på det.
De ældre generationer siger, at vi skal elske den naturlige skønhed, og at det er uhensigtsmæssigt at bruge penge på at ændre noget – og så er der fjerdebølgefeminismen, som siger, at det er vigtigt, at man kan udtrykke sig, præcis som man vil.
Min mor var heldig at være en del af 68’er-bevægelsen, og hun fortæller stadig historier om, hvordan de brændte deres bh’er og ignorerede skønhedsidealerne.
Jeg kan godt misunde hende, at hun ikke blev bombarderet med de billeder, som jeg voksede op med i starten af 90’erne. Dengang var idealet ekstremt tyndt, og programmer som 'Topmodel' og 'The Swan' blev vist i fjernsynet. Det var helt almindeligt at skælde kvinder ud for at tage på.
Debatten om skønhedsidealer er præget af den her generationskløft, som nogle gange gør, at den strander et moralsk sted. Det lægger endnu et pres på kvinden, når det skal diskuteres, om hun er for forfængelig, og om det er okay, at hun vælger at få lavet plastikoperationer eller ej.
Måske burde vi i stedet tale om de bagvedliggende grunde til, at vi går så meget op i udseendet, og hvordan vi som kvinder er blevet socialiseret til at lade det fylde så meget i vores bevidsthed. Med bogen har jeg villet undersøge de her mekanismer indefra og konsekvensen, som den unge kvinde betaler, når hun bliver komplet opslugt af skønhedsregimet.
Men er der ikke opstået et bredere billede af skønhed inden for de seneste år?
– Jo, men jeg synes, det er skræmmende, at folk er begyndt at blive så tynde igen.
Der var et lille opsving, hvor vi så mere diversitet i kropstyper, og hvor samtalen om skønhed begyndte at handle om mere end bare kroppen. Men her kommer kapitalismen ind i billedet igen: Den finder noget, der føles dyrebart for folk, og så udnytter den det kommercielt. Det gør mig ked af det, fordi vi som kvinder burde kunne have samtaler om vores liv, krop og skønhed, uden at næste skridt er, at modegiganterne sætter det på agendaen.
De vigtige samtaler bliver stjålet fra os, og derfor er det svært at nå i mål – for så bliver det igen til et produkt, og vi ved ikke længere, hvad vi skal pejle efter, eller hvordan vi kan finde hinanden på et plan, der ikke handler om valuta.
Derfor spejler jeg mig også meget i mine veninders erfaringer, fordi det er nært og realistisk i forhold til det, man ser i Hollywood og på sociale medier. Jeg synes, at noget af det bedste i verden er kvindefællesskaber.
De kan føles som et åndehul. Jeg føler mig tryg, når jeg er i rum med andre kvinder, fordi vi deler så mange fundamentale livsoplevelser.
Har du selv følt, at du skulle passe ind i et skønhedsideal?
– Ja, det har jeg oplevet hele mit liv. Det er et chok at gå i puberteten som kvinde, fordi kroppen pludselig forandrer sig og bliver fremmed for en. Ud af det blå opstår der et hyperfokus på udseendet, hvor man opdager, at man rent faktisk HAR et udseende i verden.
Pludselig bliver man kigget på og vurderet som smuk, grim eller endda et sexobjekt. Når man begynder at blive en kvinde, træder man ud på en slags scene – samtidig med, at man slet ikke kan kende sin krop længere.
Senere i livet handler det om, at kroppen ældes, og det bliver endnu en negativ ting. Vi kan hurtigt komme til at føle, at vi er imod vores egen krop og imod det, naturen gør ved os. Det skaber en følelse af, at kroppen – og udseendet – også kan være en slags fjende. Noget man skal kæmpe med.
Noget man vil ændre eller forsøge at få til at passe ind i den idé, man har om, hvem man gerne vil være. Vi prøver konstant at se os selv udefra, og det er bare en psykisk hård omstændighed at leve i. De fleste kender nok følelsen af at se sig i spejlet og ikke være tilfreds med det, de ser.
Man kan have tøjkrise og tænke: Hvad ligner jeg? Eller hvorfor ser jeg så tyk ud i den her kjole? Det kan næsten føles som om, man er i fare, fordi ubehaget ved sit eget spejlbillede er så kraftfuldt. Og så opstår der hurtigt et uhyggeligt ekkokammer, hvor man bruger alt for meget tankekapacitet på andres blikke udefra – og den kan være ekstremt destruktiv.
Du er gravid – hvordan har dit blik på din krop ændret sig nu?
– Jeg synes, det er en vildt spændende tid lige nu, og jeg er nok mere nervøs for tiden EFTER fødslen.
Der skal jeg jo tage kroppen tilbage, for lige nu deler jeg den med et lille væsen. Jeg vil virkelig gerne fokusere på noget andet end min krop, når jeg har født.
For det kan også blive en faldgrube at sige til sig selv, at man skal elske sin krop, som den ser ud bagefter. Det er et kæmpe krav at lægge på kvinder, for kroppen er jo blevet totalt forandret og fremmedgjort: organerne har flyttet sig, kønsdelene har udvidet sig, og pludselig er man en fodermaskine.
Det føles som en helt ny krop. Derfor vil jeg hellere prøve at holde fokus på min baby, så mit kropssyn ikke forhindrer mig i at være til stede i nuet.
Måske er det nemmere sagt end gjort, men når man hele tiden ser sig selv udefra, så er man ikke helt til stede i det, der foregår lige nu.
Om Rosalinde Mynster, 35 år
- Skuespiller, dramatiker og forfatter. Er bl.a. kendt fra film og serier som 'Sult', 'Badehotellet' og 'Carmen Curlers'.
- Datter af skuespillerne Karen-Lise Mynster og Søren Spanning.
- Sammen med sin bror, Jasper Spanning, har hun lavet dokumentarfilmen 'Vores fars sol' om deres far og hans sygdomsforløb. Hun har også skrevet erindringsbogen 'Min fars stemme', og nu er hun aktuel med sin første roman, 'Skønheden'.
- Hun er gift med musiker Jakob Emil Lamdahl Pedersen og gravid med deres første barn.
