Skuespiller Petrine Agger.

Da Petrine Agger stoppede med at gøre denne ting, fandt hun ro i sit udseende

Skuespiller Petrine Agger har fundet en ny ro i sit udseende, efter hun er blevet ældre.

Hendes verden logo farv

Skuespiller Petrine Agger mærkede det første alderstegn, da hun i 30’erne fik grå striber i håret.

Det var ikke noget, hun omfavnede lige med det samme, og derfor blev håret hurtigt farvet, fortæller hun til Hendes Verden i uge 1.

Udover en personlig præference var det også et arbejdsmæssigt hensyn at dække det grå.

– Min branche er stadig meget ungdomsfikseret. Det kan godt være, vi taler mere om diversitet og at få flere ældre kvindelige roller. Men det sker ikke rigtigt. Og der er fortsat et enormt træk mod at se ung ud. Eller i hvert fald at se gammel ud på en ung måde, siger hun.

Det gør, at Petrine Agger også en gang imellem overvejer sit eget udseende.

– Jeg kan nogle gange få lyst til at skære og proppe alt muligt i ansigtet, fordi jeg også selv kan mærke det der snigende selvhad over kindposer og øjne, der hænger med alderen, siger hun.

Det er modsætningsfyldt, for mens hun selv indimellem drømmer om at se yngre ud, elsker hun at se ældre skuespillerinder, der ikke har fået lavet noget.

– Jeg tror nu heller aldrig, jeg kommer til at gøre noget ved det, erkender hun.

– Jeg ville være for angst for at miste evnen til at bevæge mine ansigstmuskler og blive helt stiv.

At finde ro i sit udseende

Petrine Agger hviler mere og mere i sit udseende, efterhånden som hun bliver ældre, og særligt under corona, da landet lukkede ned, skete der noget.

– Jeg holdt op med at farve mit hår. Det var, som om hår og hud ikke længere passede sammen. Nu er håret helt gråt, men stadig langt, siger hun og fortsætter:

– Jeg nyder virkelig ikke konstant at skulle farve det. Og at stå ved, at sådan ser jeg ud, afslutter hun.

Du kan læse hele interviewet med skuespiller Petrine Agger i Hendes Verden nummer 1, der er på gaden nu. Her fortæller hun også om sine forældres skilsmisse, at være bonusmor og sit ægteskab med skuespiller Søren Malling.

Om Petrine Agger

63 år

Skuespiller og kendt for blandt andet ”Danefæ” og ”Carmen Curlers”

Gift med skuespiller Søren Malling

Parret har to børn sammen