Solbjørg Højfeldt og Henning Jensen til Rungstedlundprisen 2025

Solbjørg Højfeldt og Henning Jensen har været gift i 40 år: ’Dét er vigtigt for, at man holder sammen’

Hvad skal der til for at være gift i 40 år? Det ved skuespiller Solbjørg Højfeldt, som i år har fejret 40-års bryllupsdag med sin mand, skuespiller Henning Jensen.

Hendes verden logo farv

Skuespiller Solbjørg Højfeldt mødte Henning Jensen ad et par omgange, før de besluttede at give kærligheden imellem dem en chance. Og det var godt, de gjorde det – i år har parret nemlig kunnet fejre 40-års bryllupsdag. 

Selvom det 40 år lange ægteskab ikke altid har været en dans på roser, har kærligheden altid været dyb, og det er dén, der gør hele forskellen, siger Solbjørg Højfeldt i et interview til Hendes Verden, uge 52.

– Selvfølgelig sluger man nogle kameler indimellem i så langt et ægteskab, men hvis der er en grundlæggende dyb kærlighed til hinanden, så kan man komme igennem mange ting. Vi har altid været gode til at tale sammen, og det har gjort, at vi har været meget forankret i hinanden, siger Solbjørg Højfeldt og sætter ord på den kærlighed, der har holdt sig intakt, siden de to mødtes.

– Kærlighed er mange ting, og den skifter også udtryk gennem årene. Du kan jo ikke blive ved med at være forelsket, men så bliver kærligheden til noget andet. Den udvikler sig til en stor ømhed og en stor respekt, som, jeg tror, er meget vigtig og meningen med, at man holder sammen. 

Læs hele artiklen med Solbjørg Højfeldt i denne uges Hendes Verden. Her fortæller hun bl.a. mere om sin karriere og om at blive ældre.

Om Solbjørg Højfeldt

78 år.

Hospitalslaborant og senere uddannet skuespiller ved Aalborg Teater.

Kendt for en lang række roller på en lang række teatre samt for film og tv-serier som bl.a. Zappa, Brødre, Riget og Den som dræber. Aktuel i filmen ”Det nye” år instrueret af Paprika Steen.

Fik i 1982 en Bodil for bedste hovedrolle i filmen ”Slingrevalsen”.

Gift med skuespiller Henning Jensen og mor til en søn på 45.