Drew Sycamore har mistet sin mor, men mærker stadig hendes nærvær, nu hvor hun selv har født

Drew Sycamore holder af at være godt forberedt og have styr på sine ting. Derfor læste hun op på alt omkring, hvordan det er at blive mor, da hun blev gravid i 2024, og hun følte sig ret overbevist om, at der ikke var noget, der for alvor ville overraske hende, da hendes datter kom til verden i juli 2025. 

Hun indleder da også med en lille optursfortælling, da hun skal svare på, hvad der et kommet mest bag på hende ved at blive mor.

LÆS OGSÅ

Mine svigerforældre inviterer til julemiddag, men opkræver betaling

Familieterapeuten forstår, at vedkommende reagerer, men har en klar opfordring. Få svaret her.

– Det lyder nok irriterende, det jeg siger nu, men det kom bag på mig, hvor velfungerende man kan være på meget lidt søvn. Jeg troede, jeg ville være uduelig, men jeg synes faktisk, det er imponerende, at man kan noget som helst på så lousy søvn, og hvor glad man så også kan blive for fire timers sammenhængende søvn. Men hvad er ellers kommet bag på mig …?

Hun kigger ud ad vinduet og tænker lidt.

– Jeg følte mig så velforberedt på at blive mor, men alligevel blev jeg overrasket over min reaktion, lige da min datter var blevet født. Det første døgn har babyen jo sådan en ”madpakke” med, og tak gud for den madpakke, for man er jo fuldstændig vind og skæv. 

Men da det ligesom gik op for mig, at JEG skulle fodre det her barn, JEG skulle amme hende – hver tredje time døgnet rundt! – fik jeg sådan en eksistentiel krise. 

Jeg tænkte, jamen, det kan jeg jo ikke. Jeg kan ikke bære det ansvar. Det er jo fuldstændig sindssygt.

Hun ser oprigtigt chokeret ud ved tanken om det.

– Der gik et døgn med at få amningen op at køre, men pludselig kunne hun bare finde ud af det, og derfra kørte det. Og det sjove er, at lige så snart jeg kunne mærke, at det fungerede, så var jeg så sådan, nå okay, jamen det var da heller aldrig et problem.

Hun griner.

– Men det var det jo, jeg glemte bare hurtigt, at det havde føltes som et kæmpe bjerg det første døgn. Så ja, det overraskede mig, at det kom bag på mig, hvor stor en opgave det føltes som, lige da jeg havde født, for det er ikke så tit, jeg er ude på glatis på den måde. Jeg er egentlig et meget … ”kontrolleret menneske” er måske forkert at sige, for det er ikke sådan, at alt skal være just so – men jeg befinder mig sjældent i situationer, hvor jeg er ude, hvor jeg ikke kan bunde. For der bryder jeg mig ikke om at være. 

Men som mor er man nok bare somme tider der, hvor man ikke kan klare alt, selvom man har gjort sit hjemmearbejde.

X Factor

Drew har inviteret hjem i sin og ægtefællen Mattias Kolstrups nye lejlighed på Islands Brygge, for det er det nemmeste sted at lave interview, når der også er en baby, der skal tages højde for. 

Drews svigerinde passer den lille, mens vi snakker, og det er tydeligt, at både mor og barn er helt trygge ved den konstellation. Drew har da også været nødt til at vænne sig til, at andre også tager sig af datteren, for hendes barselsorlov har indtil videre været en ret arbejdende en af slagsen. 

I september blev det offentliggjort, at Drew havde overtaget rollen som dommer i 'X Factor' efter Oh Land, der havde trukket sig af personlige årsager.

– Egentlig var jeg blevet spurgt i forsommeren, om det var noget, jeg kunne være interesseret i, efter at Simon Kvamm havde trukket sig. Jeg havde været til audition på jobbet, men de valgte Benjamin Hav. 

Det undrede mig faktisk, for jeg havde virkelig følelsen af, at det job ville blive til noget. Jeg tænkte, at der nok ville ske et eller andet, så da de senere ringede og spurgte, om jeg ville overtage Oh Lands plads, var jeg både overrasket og ikke overrasket, hvis det giver mening. Jeg sagde bare JA i telefonen, men bagefter var jeg jo nødt til lige at høre Mattias, om det var okay for ham, når vi nu havde vores lille datter.

Men du havde umiddelbart ingen betænkeligheder selv?

– Jo, jo, er du sindssyg. Men jeg har altid virkelig gerne villet have det job en dag, og det er nok ligesom med børn, der er aldrig det helt perfekte tidspunkt for det. Så da det kom ind fra højre, var det bare så smukt, og jeg tænkte: Ja, sgu da. Og vi havde selvfølgelig også talt om det herhjemme, inden jeg var til audition på jobbet i første omgang. 

Mattias var da også et kæmpe let’s go, hvilket var vildt dejligt, og det har været så hyggeligt at have ham og vores datter med på optagelserne.

Hvordan har det fungeret?

– Overraskende godt. Altså bortset fra, at moren nok altid bekymrer sig meget mere, end hun behøver.

Hun griner.

Hvorfor har du altid drømt om jobbet som 'X Factor'-dommer, og hvad vil du gerne bidrage med?

– Jeg vokset op med 'X Factor' og har altid set det. Jeg kan vildt godt lide at give mennesker, jeg arbejder med, noget med på vejen. Vise ord eller noget rent arbejdsteknisk. Hvis du kan lære noget af mig, vil jeg gerne give dig det. 

Og det er jo på en måde det, jobbet handler om. Uanset udfaldet af 'X Factor', skal deltagerne helst gå hjem med noget i rygsækken, og det vil jeg gerne bidrage med.

LÆS OGSÅ

Det eneste, Peder vil, er at fejre jul uden sin kone: "Der ingen tvivl om, at min opførsel er utilgivelig"

Peder har været gift i 25 år og har to voksne børn. Han skammer sig over hemmeligheden, han bærer på. "Jeg har verdens bedste familie, men dette er den sidste jul med min kone".

Har du nogensinde selv overvejet at stille op som deltager?

– Nej, min mor sagde, at det måtte jeg ikke. Hun sagde, at jeg aldrig måtte stille op i et talentprogram.

Hvorfor?

– Jeg tror måske, hun godt vidste, at jeg ville have bedst af at ”gå den lange vej”, som hun kaldte det. Men jeg tror, at det er en lidt gammeldags måde at anskue talentprogrammer på. 

Som programmerne er i dag, kan det være en kæmpestor hestesko ind i en karriere, men det kan også ”bare” være en kæmpe fed oplevelse, og det kan jo også noget. Min mor vidste godt, at jeg virkelig gerne ville være sangskriver, sanger og performer, så jeg tror, at hun tænkte, at det var bedst, at jeg fik øvet mig, inden jeg stillede op i fjernsynet.

Succesens pris

Morens råd var nok ikke helt tosset, for Drews imponerende musikkarriere viser, at hårdt arbejde betaler sig. Siden hun var en lille pige, der voksede op i landsbyen Hvilsom i Himmerland, har hun drømt om at blive popsanger. 

Altså sådan for alvor. Også selvom ingen – udover hendes mor – rigtigt tog det alvorligt. Hun sang for kattene ude i laden, hun lyttede til alle de største sangere, og hun øvede sig. Hendes dansk-walisiske mor bakkede op og gav hende masser af selvværd. 

”Du kan, hvad du vil”, sagde hun, samtidig med, at hun lærte Drew, at det også var okay at fejle somme tider. Det blev man ikke et dårligt menneske af, man havde bare lavet en fejl. I gymnasiet, hvor kammeraterne begyndte at tale om uddannelse og fast job, holdt Drew fast i sin drøm, og efter gymnasiet flyttede hun til Southampton i England for at studere musik. 

Her mødte hun tyskeren Philipp Hill, og de dannede duoen DREWXHILL. Sammen lavede de tre EP’er, som ved et lykketræf – og fordi det var god musik – ramte klubber og hitlister verden rundt med enorm styrke. S

amarbejdet blev dog opløst, og Drew rejste hjem til Danmark, hvor hun i 2018 debuterede som solist med nummeret 'Keeping Up' og udsendte sit debutalbum 'Brutal' i 2019. Herefter kom flere album til, og karrieren gik kun én vej: Op. 

Flere af hendes numre blev udnævnt som 'P3’s Uundgåelige', og i 2021 blev Drew den første og eneste kvinde nogensinde i top 10 over Gramex’ mest spillede danske musikere i radioen. Samme år vandt hun 'P3 Prisen', to priser til Danish Music Awards og tre priser til Gaffa Awards. 

Hun spillede den ene store koncert efter den anden, og i 2022 åbnede hun som den første danske kvinde i 37 år Orange Scene på Roskilde Festival. Den nordjyske pige med de store drømme havde gjort det. Hun var blevet popstjerne.

Det hårde arbejde og den store succes kom dog med en pris. Drew fik symptomer på stress, og i 2024 trak hun stikket og holdt en pause. Heller ikke i 2025 gik hun på scenen, men i maj 2025 udgav hun sit fjerde album 'Occurent Affairs'.

– I 2025 kunne jeg sikkert godt have spillet nogle koncerter, men det ville ikke have været fedt. Jeg var gravid, og jeg nød at spise en Magnum hver dag og ellers ikke lave dagens gerning.

Og hvordan har det så været at blive mor?

– Jamen altså, det er jo det vildeste. Klichéen er hundrede procent korrekt. Jeg har haft det så vildt over, at man kan sidde der som sådan et såret dyr, helt ristet, med vand i kroppen og hormoner, der farer rundt, og så bare høre sig selv sige: Det skal vi lige gøre igen!

LÆS OGSÅ

Populært kosttilskud kan være farligt – i værste fald kræver det et nyt organ

Ifølge ekspert er dette et kosttilskud, du skal være varsom med at tage.

Få et barn mere?

– Ja. Jeg synes, det har været det fedeste. Jeg er 35, voksen på en eller anden måde, og jeg føler, at jeg hviler i at være mor. Før har jeg været meget karrierefikseret og måske været i tvivl om, om man både kunne være mor og have en karriere, men det kan man jo sagtens, og i dag morer jeg mig lidt over, at jeg overhovedet har været i tvivl om det. 

For helt ærligt, at blive mor er nok klart det det bedste, jeg har gjort for min karriere.

Hvorfor?

– Fordi der er mange ligegyldige ting, som jeg før har brugt mit krudt på, som jeg simpelthen ikke har tid eller energi til at bruge krudt på nu. 

Ting, som alligevel er ude af min kontrol. I stedet har jeg skåret ind til benet og tænker: Hvad kan jeg gøre noget ved? Hvad fylder mig op? Hvad gør mig glad? Hvordan vil jeg gerne bruge min tid? 

Jeg er f.eks. holdt op med at holde croissantmøder, hvis det er noget, vi lige så godt kan klare over telefon eller email. Jeg vil hellere bruge min tid på at skrive sange, lave 'X Factor' og i det hele taget gøre de ting, hvor det giver mening, at jeg er til stede, og hvor jeg kan udleve mit potentiale. 

Tiden er jo blevet mere knap, efter vi har fået vores datter, for dagen slutter kl. 17, når hun skal puttes og sove. En anden ting, jeg er holdt op med at bruge tid på, er sociale medier. 

Min telefon findes næsten ikke for mig mere, og det er virkelig rart. Jeg bruger kun de sociale medier som marketingkanal, jeg sidder ikke længere og scroller løs.

Hvordan har det udvidet dit sind og dit følelsesregister at blive mor?

– Jeg er måske blevet lidt mere hengiven i forhold til andre mennesker. Det er en omsorg for verden, tror jeg, jeg oplever. Alle har været babyer. Alle har haft en mor, der havde det, som jeg har det lige nu. Og det fællesskab i at møde andre, der har børn, har åbnet mit sind.

Alle mine veninder har børn, men først efter jeg selv har fået barn, har jeg det sådan: Ah, nu forstår jeg. Det føles som at opleve en anden dimension. 

Sidst jeg havde det sådan, var, da min mor døde. En udvidelse af, hvad der er muligt at føle.

Nogen bankede på

Drew mistede sin mor til kræft i 2014. Det slog benene væk under hende, og i en lang periode var hun fuldstændig lammet og lagt ned af sorg. På et tidspunkt besluttede hun, at der var nødt til at komme noget godt ud af al den sorg, og hun fik på en eller anden måde genstartet sig selv som menneske.

Et menneske med en helt ny bevidsthed.

Hvordan har du det med, at din mor ikke nåede at se og opleve din datter?

– Min overbevisning er, at det gør hun jo hele tiden. Der er ikke noget med, at she is missing out. Da jeg blev gravid, var jeg spændt på at se, om der kom en reaktion på, at jeg ikke havde min mor, men det er ikke sket, og det er fordi, jeg som spirituelt menneske kan mærke, at der hele tiden er kontakt. 

Så der er ikke nogen sorg i det for mig, men jeg kan da godt tage mig selv i at tænke, at jeg lige skal sende min mor et billede af min datter. Men hov, nej, det kan jeg jo ikke.

Bliver du så ked af det?

– Nej, det gør jeg ikke, for hun er med mig, når jeg tænker på hende. Hvis jeg vil have, at hun er her, så er hun her. Jeg ved godt, at det kan lyde lidt fluffy, men i min verden er vi ikke adskilt fra dem, der er døde, og fra dem, der ikke er her endnu.

LÆS OGSÅ

Katrine har det ”pænt stramt” over en besked fra sin søns skole: ”Den slags er noget værre fis”

Katrine Memborgs søn er begyndt i 1. klasse - men det er ikke kun ham, der er kommet på skolebænken. Forskellen er bare, at han er bedre til det. Især når det kommer til de tvungne, sociale fællesskaber.

Jeg var også meget forbundet med mit barn, inden hun overhovedet var undfanget.

På hvilken måde?

– Jeg havde følelsen af, at nogen bankede på. Og da jeg så hende, var jeg ikke forundret over, hvem hun var, og hvorfor lige præcis hun var kommet. Jeg tror på, at vi har en manifesteret verden og en ikke-manifesteret verden, men de to verdener lever parallelt, og vi kan altid bare række ud.

Var det en bevidsthed og en måde at se verden på, som begyndte, da du mistede din mor?

– Ja, det er helt klart. Det var startskuddet til at prøve at forstå verden på en ny måde, for det var så spirituel en oplevelse for mig at mærke, hvordan sjælen forlod min mors krop, og hvordan jeg gik fra at kunne mærke den foran mig til at mærke den bag ved mig. 

Hvis man nogensinde har oplevet at være sammen med et menneske, der dør, så ved man, at det, der ligger tilbage, ligner det menneske, man kender, men det er det ikke. Når sjælen har forladt mennesket, kunne det lige så godt være et bord eller en stol. 

Det er bare en krop, der ligger der, men der er ikke nogen hjemme. Det fik mig til at tænke meget over, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. 

Alt det der, som jo er oldgamle tanker og grundlaget for tro og religion. Og jeg er ikke kommet til nogen som helst konklusion, men jeg er konstant søgende, og jeg har nogle stærke følelser omkring de her spørgsmål.

Mange kvinder spørger deres mødre til råds, når de selv får et barn, hvad gør du?

– Jamen, jeg har en ekstra mor, kan man sige. En stedmor. Min far er gift, og hende kan jeg altid ringe til. Jeg har også to søstre, der har børn, og min svigerinde. 

Så jeg har mange mødre i mit liv, som jeg kan spørge til råds. Men jeg kan også huske meget langt tilbage. Helt tilbage til jeg var omkring to år faktisk, så jeg kan huske min mor meget tydeligt, og det sidder i mine knogler på en eller anden måde, hvordan min mor talte til mig, da jeg var barn. Og jeg kan høre, at jeg siger de samme ting. 

Min mor installerede sgu et meget godt grundprogram i mig, så hvis jeg virkelig har det sådan, uh, hvad skal jeg gøre, så ved jeg godt, hvad hun vil sige. 

Men jeg har nu ikke haft det sådan, aj, jeg ville bare ønske, jeg kunne ringe til min mor og spørge hende til råds, for vi jo altså internettet i dag, haha.

Da Drew og Mattias mødte hinanden ved en branchefest for otte år siden, var det kærlighed ved første blik. De blev gift i hemmelighed i Las Vegas seks måneder senere, og det at blive forældre har bare udvidet kærligheden.

– Når vores datter sover, er vi typerne, der sidder og kigger på billeder af hende og siger, aj, prøv lige at se hende her.

Hun griner højt.

– Jeg har virkelig været imponeret over, hvor godt et team vi er. Vi er fandeme gode til at arbejde sammen. Og vi er gode til at rose hinanden. I bund og grund kan vi bare godt lide hinanden, og vi er faktisk så enige om alting, at det halve kunne være nok. Og hvis der er noget, vi ikke er enige om, så er der igen af os, der vil dø på det bjerg. 

Nå, okay, har du det sådan, så fint med mig. Vi er nok ret pragmatiske begge to.

LÆS OGSÅ

Line og Bjørn havde besluttet ikke at få flere børn – en dag i Ikea skete det utænkelige

I 2016 blev Lines mand, Bjørn, steriliseret. De havde i forvejen to skønne børn, og de var enige om, at de ikke skulle have flere. Men en forårsdag i 2017 i Ikea blev der vendt op og ned på deres liv.

Men det er vel en anden slags liv, end I har været vant til?

– Ja, det er det. Men faktisk har vi joket lidt med, at vi allerede før vi blev forældre gik tidligt i seng og stod tidligt op. Vi er meget strukturerede mennesker begge to, så det har ikke været super weird, at der er kommet én mere, der går tidligt i seng og står tidligt op. 

Vi kan selvfølgelig ikke dalre lige så meget rundt i studiet og komme sent hjem, men det skal nok komme igen.

Ansvarsdage og pension

I er begge musikere, hvordan vil I få skæve arbejdstider og to udadvendte jobs til at gå op?

– Ja … Nu har vi jo ikke prøvet at implementere det endnu, men vi har snakket om en model, og jeg har døbt den ”ansvarsdage”. Det går ud på, at vi deler ugerne op, så Mattias f.eks. har ansvarsdage mandag og tirsdag i de lige uger og onsdag, torsdag, fredag i de ulige uger. Og så omvendt for mig. 

De dage, man har ansvarsdage, skal man ikke lægge et stort photoshoot eller en kæmpestor koncert, man ikke kan aflyse, fordi hvis baby er syg eller hvad ved jeg, så skal man kunne aflyse alt.

Det vil gøre, at vi ikke skal diskutere, hvem der har det vigtigste i kalenderen. Og omvendt behøver man ikke have dårlig samvittighed over at arbejde til sent eller lave aftaler de dage, der ikke er ens ansvarsdage. 

Som sagt har vi ikke prøvet det af endnu, men vi kan jo snakkes ved om fem år, så kan vi se, om det virker.

Hun tænker et øjeblik.

– Faktisk minder det lidt om måden, jeg har arrangeret vores økonomi på, så vi ikke behøver at diskutere det. Privatøkonomi er min lille hobby, og jeg har lavet et system, som er nemt at overskue, og som jeg virkelig kan anbefale.

Hvis man f.eks. har en bil, er det smart at have en konto, der hedder ”Bil”, som man sætter penge til bilen ind på. Når bilen så skal på værksted, eller man f.eks. gerne vil have varme installeret i sæderne, så tager man pengene fra den konto.

Drew har også konti til andre faste udgifter som husleje, mad, sommerhus og den slags. Og en til forkælelser.

– Jeg har en konto, der hedder 'Drews Dolce Vita'. Så når jeg f.eks. gerne vil have nye stiletter eller en røvdyr matchalatte til 70 kroner, så er det lige meget, for det har jeg sat penge af til på den konto. 

Jeg må gerne bruge de penge, der står der, til den slags. Det betyder, at jeg aldrig skal tænke over, om de 70 kroner kommer til at bide mig i røven om et halvt år, når jeg står og mangler penge til bleer eller noget andet, for det er der penge til på en anden konto. 

At indrette økonomien sådan har betydet, at jeg aldrig tænker dårligt om de penge, vi bruger. Vi skal selvfølgelig stadig prioritere, og hvis der ikke står ret meget på kontoen 'Sommerhus', så er der ikke råd til den store ombygning, men vi kan måske godt få råd til at male en væg.

Der er simpelthen rigtig mange bekymringer, jeg har elimineret ved det system, og jeg håber, at det samme vil ske med ”ansvarsdagene”. Det er en måde at foregribe ærgerlige tanker og snakke.

Har du altid været så organiseret?

– Nej, ikke helt. Før i tiden levede vi et liv, hvor vi f.eks. kunne have lyst til at gå ud at spise, men var bekymrede for, om vi så kunne betale huslejen. 

Den bekymring for at mangle penge, som mange selvstændige og kunstnere oplever, gad jeg bare ikke mere, og derfor satte jeg mig ned og gik i gang med at lære om realkreditlån, pensioner og aktier. Det ville være noget af det værste, hvis jeg en dag ikke længere havde lyst til at gå ud og spille, men var tvunget til det, fordi jeg manglede penge. 

For mig ligger der en kæmpe frihed i at kunne vælge, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil. Og det valg kan man spare op til. Så hvis der er nogle unge kvinder, der læser med, vil jeg sige: Kan I så komme i gang! Jo tidligere, jo bedre. Også med pensionen. 

Jeg ville have haft en million mere på min pension, hvis jeg var begyndt i bedre tid. Så ja, det var så lige et råd, ingen havde bedt om.

Og Mattias er enig i dine systemer?

– Mattias er et af de mest tjekkede mennesker, jeg kender, meget Excel-agtig. Hans stjernetegn er jomfru, så alt står snorlige. Jeg tror, at han tænker økonomi på en lidt anden måde, men han kan godt se logikken i mit system.

”Ansvarsdagene” og pensionen venter altså forude, men spørgsmålet er, hvad der ellers står skrevet i stjernerne for Drew i de kommende år.

– Det ved jeg ikke, så det går jeg og tænker lidt over. Jeg vil gerne ud og spille igen. Det skal jeg også. Men det er en ny version af mig, der kommer ud. 

LÆS OGSÅ

Emilie har en søn med infantil autisme: ”Jeg er ikke længere den mor, jeg var engang”

Et barns diagnose kan vælte en hel familie omkuld. Det ved Emilie Melgaard Jacobsen, der er mor til Knud med infantilautisme, og som kæmper en daglig kamp med sin dreng, systemet og det meste af tiden også sig selv.

Da jeg var højgravid, lavede jeg nogle akustiske ting til nogle små events i forbindelse med, at mit album skulle udkomme, og der var jeg meget overrasket over, hvor svært det var at synge. Jeg manglede luft, og babyen fyldte jo bare meget. 

Det var lidt hårdt at opdage, for jeg havde været i mit livs form, da jeg blev gravid, men ja, så havde jeg jo ligget sådan her og spist Magnum i ni måneder.

Hun lægger sig beskrivende helt ned i lænestolen.

– Det havde jeg nydt rigtig meget, men jeg tænkte okay, det kommer til at kræve virkelig meget genoptræning at synge igen. Men ved du hvad, jeg har aldrig sunget bedre, end jeg gør nu. Og jeg har overhovedet ikke trænet eller gjort noget for det. 

Det er som om, der er sket noget med min stemme. Og det, synes jeg, er spændende. Samtidig kan jeg mærke en ro, som jeg ikke har haft før, når jeg skullet optræde. Før var der altid noget på spil for mig, når jeg gik på scenen, men den togvogn har jeg ikke med mig mere. 

Jeg forcerer ikke noget længere, og jeg tror, at det er det, der også afspejler sig i min vokal. Fordi jeg ikke prøver, så er det nemt. Og den følelse gennemsyrer faktisk hele mit liv i dag.