Emilie Melgaard Jacobsen

Emilie har en søn med infantil autisme: ”Jeg er ikke længere den mor, jeg var engang”

Et barns diagnose kan vælte en hel familie omkuld. Det ved Emilie Melgaard Jacobsen, der er mor til Knud med infantilautisme, og som kæmper en daglig kamp med sin dreng, systemet og det meste af tiden også sig selv.

Vores Børn logo

Emilie Melgaard Jacobsen er en mor, som selverklæret er helt i knæ.

En mor, som har kæmpet så intensivt og så længe med at få et familieliv til at hænge sammen, at det har tæret på alle hendes kræfter, hvilket hun ikke lægger det mindste skjul på.

”Jeg aner ikke noget om, hvad det vil sige at bo i en ægte krigszone, men det her er på mange måder en battlefield, fordi der er så mange daglige kampe; med Knud, med kommunen, med skolen. Og alle de indre kampe, hvor vi som forældre prøver at regne den ud og gøre det rigtige. Vi har fine stunder og øjeblikke, hvor noget fungerer, men aldrig en helt god dag, og vi er nået dertil, hvor vi må erkende, at vi ikke kan sammenligne os med, hvordan vores liv var engang, og hvordan andre børnefamilier er.”

Det fortæller hun i et stort interview i magasinet Vores Børn.

Her sætter hun fokus på, hvilke konsekvenser, det kan have for en hel familie, når et barn som Knud lever med en alvorlig diagnose – nemlig infantilautisme.

”Knud kan ikke gøre for det, og det er ikke hans skyld. Men det har påvirket vores familie på en måde, som jeg er nødt til at råbe højt om. Fordi det ikke kun handler om, hvordan vi kan hjælpe Knud, men i høj grad også om et system, der er bygget, så det ikke kan bære børn som Knud med skjulte handicap,” konstaterer Emilie Melgaard Jacobsen.

”Han kan ikke gøre for det”

Den sætning siger Emilie Melgaard Jacobsen løbende til sig selv. 

Som en reminder om, at 7-årige Knud ikke bærer ansvaret for den situation, de står i, og som en slags bro til sin dreng. For deres relation har fået en anden karakter og nogle andre betingelser, end hun havde forventet, siger hun.

”Jeg er meget knyttet til Knud, og min kærlighed til ham er mere øm end den, jeg har til William og Bertha, men den er samtidig præget af en stor sorg, fordi jeg på en måde føler, at jeg har mistet et barn. Det normale barn, vi troede, vi havde fået, indtil han blev fire,” erkender hun.

”Og når jeg en hel dag har gået og hørt på hans voldsomme udbrud, kan jeg godt mærke, at jeg skal ind og finde nogle kræfter og en ømhed frem fra et sted, som er fuldstændig udtømt. Og som for det meste først bliver fyldt op, når jeg putter ham, og vi ligger helt tæt sammen og læser, bare ham og mig.”

Det er følelsen af at få rokket ved sit forældreskab, siger Emilie Melgaard Jacobsen, på en måde, hvor hun ikke genkender sig selv.

”Jeg er ikke længere den mor, jeg var engang, og jeg er ikke den mor, jeg gerne vil være; med ro og overskud. I stedet er jeg fuldstændig udmattet og har meget lidt overskud, og jeg hader den negativitet, der er kommet ind i mit liv,” siger hun.

Læs hele det ærlige, sårbare og hjertevarme interview i magasinet Vores Børn, hvor Emilie Melgaard Jacobsen fortæller om tiden, da de opdagede Knuds diagnose, deres kampe med skolen og systemet, deres hverdag med op- og nedture og tankerne om Knuds fremtid.