Pressemøde på "Ex on the beach",  Sæson 7, 2022 Kevin Andreasen aka Bro
Pressemøde på "Ex on the beach", Sæson 7, 2022 Kevin Andreasen aka Bro

Kevin "Bro" Andreasen om utroskab: "Jeg har været en rigtig dårlig kæreste"

Der kan vente drama, når Kevin Andreasen og Sille Thorsen medvirker i det nye realityprogram "Villa of Broken Hearts".

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Den 26. november får "Villa of Broken Hearts" premiere på Prime Video, og nu er den første trailer landet. Her får vi et smugkig på det nye realityprogram, hvor der uden tvivl er lagt op til drama.

Artiklen fortsætter under traileren til " Villa of Broken Hearts":

I "Villa of Broken Hearts" får seerne et unikt indblik i otte kendte singlers kærlighedsliv, når de kaster sig ud i en rejse fyldt med romantik, selvudvikling og store følelser. I luksuriøse omgivelser på Cypern bliver de guidet af love coach Jill Liv Nielsen og villaens værtinde Katherine Diez.

Den første sætning, vi møder i traileren til programmet, kommer fra Kevin Andreasen, bedre kendt som "Bro", der siger:

— Jeg har været en rigtig dårlig kæreste – har været utro.

Denne sætning kan nemt kobles til Kevins sidste forhold med Sille Thorsen, der har medvirket i "Ex on the Beach". Sangeren og “Ex on the Beach”-baben gik fra hinanden i januar efter knap et halvt år som kærester – og bruddet var alt andet end stille.

De tidligere tv-turtelduer beskyldte gensidigt hinanden for utroskab, mistillid og grænseoverskridende adfærd. Men nu skal de stå ansigt til ansigt i programmet, da Sille har taget turen til Cypern. I teaseren ser vi også et kort klip af Sille, hvor hun henvender siger til Kevin: 

— Jeg vil gerne vise dig, at jeg godt kan være en god kæreste.

Man kan derfor spekulere på, om de finder hinanden i den luksuriøse villa, eller om der venter mere drama – og svaret kan man måske allerede ane i teaseren, hvor vi ser et klip, hvor Kevin kysser "Bachelor"-stjernen Frida Bolm.

“Villa of Broken Hearts” lover dermed masser af drama, romantik og intens underholdning for alle os, der elsker reality-tv.