Jørgen Skouboe i Århus med pibe i munden.
Jørgen Skouboe i Århus.

Jørgen Skouboe ramt af hjertestop under optagelserne til “Nak og Æd”

Den 73-årige DR-stjerne blev ramt af et hjertestop under optagelserne til "Nak og Æd".

logo herognu HER&NU HN

I 2016 rejste hele tv-holdet bag "Nak og Æd" til Alaska for at optage et nyt afsnit af det populære DR-program. Men turen endte brat, da værten Jørgen Skouboe blev ramt af et hjertestop.

I det ikoniske program rejser naturmanden Jørgen Skouboe og kokken Nikolaj Kirk verden rundt for at finde, nedlægge og tilberede et godt måltid i naturen. Men under optagelserne til programmets syvende sæson ramte tragedien. Det fortæller Jørgen selv i et interview med Berlingske.

Artiklen fortsætter under videoen:

Efter en dag med optagelser faldt Jørgen om på en restaurant i Alaska. Hjertestoppet var en voldsom oplevelse, men i dag ser han tilbage på hændelsen, der lærte ham ikke at frygte døden.

– Jeg synes, at jeg gennem mit liv har gjort det okay. Jeg har været ordentlig over for mine medmennesker og udført mit arbejde godt. Der er ingen Gud, der skal straffe mig for det, fortæller Jørgen til Berlingske.

Han beskriver, hvordan oplevelsen gav ham et smukt tunnelsyn og en fornyet forståelse af, at livet er værd at leve. 

LÆS OGSÅ: Tv-snyd i "Den store bagedyst": Så lang tid tager bedømmelsen

Efter 16 sæsoner af "Nak og Æd" og hele 47 år hos DR har Jørgen nu valgt at sige farvel til programmet og gå på pension. Fremover vil han bruge tiden sammen med sin hustru, Sanne Roeson, familien, og på sine mange hobbyprojekter i haven og naturen.

Lige nu kan du se sæson 16 af "Nak og Æd" på DRTV, og det sidste afsnit med Jørgen får premiere den 11. november på DRTV.