Har dit barn svært ved at sove? ”Det er en af de HELT afgørende faktorer i jagten på søvnen”

Vi har brug for søvn – mere af den, end vi tror, og når familiens yngste ikke vil eller kan overgive sig til søvnen, presser det hele familien. 

Forældrene kæmper både med putningen, med tålmodigheden og med efterdønningerne af den manglende søvn, som børn og voksne ikke får nok af.

LÆS OGSÅ

De er tre forelskede fædre med to børn: "Det vigtigste er, at børnene er ønskede og elskede"

Først var de venner, så blev de partnere, og så blev de en familie med to børn sammen. For de tre fædre kunne lykken ikke have været større. Nu håber de bare, at andre kan acceptere dem og være glade på deres vegne.

– Når et barn har svært ved at falde i søvn og vågner om natten, så sover alle i familien for lidt. Det medfører især psykiske udfordringer, problemer med at koncentrere sig, styre sine følelser, løse problemer, reagere fornuftigt på udfordringer etc. 

Ja, det fører i det hele taget nedsat trivsel. Og da hjernen styrer alle kroppens funktioner og organer, går for lidt søvn også ud over kroppen. Det fører blandt andet et dårligere immunforsvar, så alle bliver lettere syge, fortæller Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker og professor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og en af forfatterne bag den nye bog 'Søvn er en superkraft.

De danske børn sover for lidt, og der tegner sig det samme billede i resten af Europa. Og det er der flere grunde til, fortæller Birgitte Rahbek Kornum;

– Der er et stigende antal børn, som sover for lidt, især i de store klasser i folkeskolen – men der er i det hele taget flere og flere skolebørn, der rapporterer, at de er meget trætte om morgenen. 

En af de ting, vi ved presser deres søvn, er sociale medier, gaming og brug af telefoner i sengen, men det kan også være andre ting, fortæller hun, og understreger at det især giver mening at sætte ind på søvnen, hvis man har et barn, der går i skole:

– Skolebørn er i en fase af livet, hvor de virkelig skal lære meget. Både fagligt i skolen, men også kropsligt – måske dyrker de en sport, og også socialt skal de lære at samarbejde og interagere med andre. Søvn er meget vigtig for indlæring og hukommelse, så det er på en måde ekstra vigtigt i disse år – selvom det jo egentlig er vigtigt livet igennem.

Birgitte Rahbek Kornum har stået for den videnskabelige del af bogen, hvor forældrene gennem kapitlerne kan snævre sig ind på, hvad det præcist er, der presser deres børns søvn. 

Én ting står dog klart, som alle forældre bør være bevidste om, når det kommer til søvn.

– Det bliver mere og mere tydeligt, at det du gør når du er vågen, påvirker din søvn. Det vil sige, at god søvn faktisk starter om dagen. Med andre ord: Hvis man vil sove godt, så skal man sørge for at være ordentligt vågen i løbet af dagen og sørge for at få godt med sanseindtryk, fortæller hun, og understreger, at uanset hvilken vane omkring soveritualet og nattesøvnen, man ender med at skulle arbejde på, så skal man huske at holde fast i det lange løb.

– Som med alle vaner der skal ændres, skal man ville det. Så man skal finde ud af, hvorfor man vil ændre vaner og så minde sig selv om det igen og igen. 

LÆS OGSÅ

Ekspert med klar besked til forældre før Halloween

Halloween er en højtid, mange børn ser frem til, mens det for andre er en påmindelse om ikke at være en del af fællesskabet – og det er forældrenes ansvar, mener ekspert.

Derefter skal man vide at det tager 2-4 uger fra man starter en ny vane, til den slår igennem og giver bedre søvn. Så man skal have lidt tålmodighed. Det er en rigtig god ide at føre en søvndagbog, så man kan følge ændringerne over tid, siger Birgitte Rahbek Kornum, og punkterer samtidigt en myte, hun har hørt utallige forældre reproducere gennem tiden:

– Myten om, at et barn nok skal falde i søvn, når det trænger til søvn, er helt forkert. Et barn kan sagtens komme til at holde sig vågen alt for længe – der skal faktisk ikke så meget til for at forstyrre børn omkring puttetid, så det får konsekvenser for nattesøvnen.

På de følgende sider får du et uddrag fra den nye bog, ”Søvn er en superkraft” af Sine Ditlev Bihlet, Karen Storgaard Kildahl og Birgitte Rahbek Kornum.

Hvad er dit søvnproblem?

Du kan måske se på dit barn, at det ikke sover nok, men det kan også være en hjælp at få definitionen af tre almindelige søvnproblemer på plads.

1. Indsovningsbesvær

Hvis barnet eller teenageren ligger og afventer søvnen i mere end 30 minutter. Her tæller selve ritualet op til søvnen altså ikke med. Det er fra det tidspunkt, hvor der er sagt godnat, skærmene er væk, og man ligger i sin seng.

2. Udfordringer med at fastholde søvnen om natten

Det er helt normalt, at man vågner om natten. Vender sig, drikker lidt vand eller en gang imellem skal tisse. Men hvis man oplever, at barnet eller teenageren vågner og ikke kan falde i søvn igen ret hurtigt (inden for måske 10-20 minutter), så defineres det som et søvnproblem.

3. Vågner for tidligt

Hvis barnet vågner meget tidligt om morgenen og ikke kan sove igen, er det også et søvnproblem. Det forudsætter dog, at barnet mangler søvn på det tidspunkt. Det er altså ikke et reelt søvnproblem, hvis der for et 6-årigt barn allerede er gået 10 timer med at sove, når det vågner klokken 04 om morgenen.

Disse tre søvnproblemer skal hver for sig eller i sammenhæng have stået på mindst tre gange om ugen i mindst tre måneder, samtidig med at det medfører daglige gener som træthed, koncentrationsbesvær eller irritabilitet. Hvis I oplever det i familien, så har I søvnproblemer.

Din søvnskæbne

Søvnskæbnen skal du kende, fordi viden om den kan give ro og forståelse. Den er, som navnet antyder, en slags skæbne, som vi er blevet givet på forhånd. Det er alt det, vi ikke kan løbe fra, men blot må tage hensyn til og leve med på bedste vis. 

Alt det, som udfordrer os fysisk og mentalt, har det med i større eller mindre grad at påvirke søvnen. Så hvis vi har en kronisk lidelse, er det noget, vi må tage med hele livet, og som kan forstyrre søvnen på en uventet måde. Måske har vi arvet en søvnsygdom fra vores forældre. 

Måske døjer vi med urolige ben (restless legs). Måske er vi mere ængsteligt anlagt end de fleste, hvilket gør, at vi livet igennem nemmere kommer til at bekymre os på vej ind i søvnen. Det hjælper faktisk en del at erkende, hvor man står. Vid, at det ikke er nogens skyld, grib handskerne, og lad os sammen grave efter dit barns superkraft det rigtige sted.

Andre udløsende årsager til søvnproblemer er:

• Forstyrrelser i fordøjelsen
• Sengevædning
• Astma, allergi og eksem, der klør
• Mareridt
• Nigh Terror/Natterædsel
• Søvnapnø og snorken
• Smerter, ondt i benene og hovedpine
• Store skift og forandringer

Nu kommer vi til den sidste årsag til søvnproblemer, og det er den største af dem. Nemlig vores adfærd.

Der, hvor man selv har en finger med i spillet, og der, hvor man selv kan gøre en forskel. Alt, hvad man vælger eller ikke vælger at gøre både om dagen, om aftenen og om natten, som påvirker søvnen. Hvis du drømmer om at se superkraften folde sig helt ud i jeres familie, så er det her, du virkelig kan gøre en forskel. Selv med små ting.

LÆS OGSÅ

Marianne Gellert fødte sin datter to dage efter, at veninden Amalie Bendixen havde bisat sin søn

Venskabet mellem Astropod-veninderne Marianne Gellert og Amalie Bendixen blev sat på pause, da Marianne Gellert fødte sin datter få dage efter, at Amalie Bendixen havde bisat sin søn. Det fortæller de i et stort interview med Vores Børn.

Det bliver meget nemmere for dig at få styr på dit barns, din teenagers og din egen søvn, når du kender de to helt store faktorer, der rent faktisk styrer vores søvn. Søvnens egne to superkræfter. Vi kan godt forsøge at arbejde imod dem, men det giver ikke andet end ballade. For det er processer i hjernen, som kører med eller uden os. 

Men hvis vi arbejder med dem, kan de give os ikke bare nok søvn, men en megagod søvn. Vi skal altså arbejde med hjernen og ikke imod den, for den kamp kommer vi til at tabe. 

De to processer (eller superkræfter) hedder DØGNRYTME og SØVNPRES. Hvis disse to processer arbejder godt sammen, hjælper de hinanden og hjernen til bedre søvn.

Døgnrytmen

Start med at kigge på, om dit barns søvn følger en rytme. Står dit barn op på det samme tidspunkt i løbet af ugen? Kommer dit barn i seng på det samme tidspunkt i løbet af ugen? Er hverdag og weekend meget forskellige? 

Er der store afvigelser nogle dage, og kan du se en forskel i søvnen dagene efter? Har man udfordringer med søvnen, er dette en af de HELT afgørende faktorer i jagten på søvnens superkraft. Nemlig ens rytme. Nu er det tid til at justere dit barns rytme, hvis du ved hjælp af søvnlogregistrering fandt ud af, at dit barns rytme er uforudsigelig. 

Arbejd nu med at stå op på samme tid og gå i seng på samme tid. Alle ugens syv dage. Evaluer efter to til fire uger.

Søvnpres

Ligesom du kan hjælpe (eller forstyrre) din døgnrytme med din adfærd, kan du også arbejde med den anden af søvnens egne to store superkræfter. Søvnpresset. Søvnpres er en proces, der måler, hvor længe hjernen har været vågen. 

Når vi er vågne, stiger søvnpresset, også kaldet søvngæld. Det betyder i al sin enkelhed, at jo længere tid man har været vågen, jo mere træt er man. Jo mere aktiv man er, og jo mere nyt man lærer og oplever, jo hurtigere stiger søvnpresset, så der er nogle knapper man kan skrue på her. 

LÆS OGSÅ

Morten Pape frygter at blive far: ”Jeg har ikke haft modet”

En barsk barndom har gjort Morten Pape angst for at blive forælder. Det fortæller bestsellerforfatteren i et stort interview med ALT for damerne.

Du kender det måske fra de dage, hvor I har været en tur i svømmehallen, gået en lang tur ved stranden i blæsevejr, eller når man er ny på skolebænken. Så stiger søvnpresset hurtigere end på dage, hvor man laver mere rolige og kendte ting.

Dagsrytmer, der giver søvn

Lys – vi skal have så meget lys om dagen som muligt. Det bedste lys til at fortælle hjernen, at det er dag, er sollys, blåt og hvidt lys. Koldt, kraftigt lys. Kan vi få sådan noget lys på samme tidspunkt om morgenen, er det ekstremt effektivt for søvnen. Tag ud at cykle om morgenen. Gå i skole. Tænd lyset indenfor.

Mørke – mørke er en vigtig superkraft for søvnen. Søvnforskning viser, at mange sover allerbedst, når rummet er så mørkt, at vi ikke engang kan se vores egen hånd foran ansigtet! Selv lidt lys kan være nok til at forstyrre søvnen, især hvis dit barn har svært ved at falde til ro.

Fysisk aktivitet – god søvn om natten starter jo allerede, når vi står op om morgenen. Vi skal have kroppen i gang om dagen, så den ved, at det er dag. På den måde kan den bedre komme ned i aktivitet om natten.

Måltider – mad er også en tidsgiver, der er med til at fortælle vores indre ur, at det er dag. Hvis vores døgnrytme er stabil, faster langt de fleste om natten, hvor fordøjelsen går i dvale. Om dagen er det omvendt. Her indtager vi vores føde og holder gang i vores fordøjelse. Maden bliver nedbrudt og optaget i kroppen og giver en masse energi, men altså også et signal til hjernen om, at det er dag.

Temperatur – når vi så først sover, er rumtemperaturen en vigtig faktor for en god nattesøvn. Vi sover simpelthen bedst under en dyne eller et tæppe i et køligt rum, og der er en meget vigtig muskel gemt i denne viden.

'Søvn er en superkraft'

'Søvn er en superkraft' er skrevet af Birgitte Rahbek Kornum, forsker i søvn og søvnsygdomme, professor på Københavns universitet, Karen Storgaard Kildahl, jordmoder, børnesundhedsvejleder og medstifter af 'Center for Børn og Unges Søvn' og 'Nordic Sleep Academy', samt Sine Ditlev Bihlet, sygeplejerske, sundhedsplejerske og en af vores førende søvnvejledere. 

I bogen finder du viden om børn og unges søvn og masser af konkrete redskaber til at løse jeres søvnproblemer.

Udkom 14. august, Turbine, 299 kr.