-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Mette Horn hviler i sig selv: Lidt mere ligeglad
Med 60-års fødselsdagen i hus, er Mette nu også i en alder, hvor hun hviler mere i sig selv.
Med Mette Horn i ”Dag & nat 2” er det et gensyn med hendes rolle, som den hjertelige sosu-assistent Trille. Og skuespilleren har naturligvis tænkt over sin karakter, som er typen, der ikke får sagt fra og gør ting, hun ikke vil.
Horn ved da også godt, hvilket råd hun ville give Trille, hvis hun kunne.
– Man tænker ”Så sig dog fra, gør dog noget”, siger Mette Horn, 60, og fortsætter:
– Man skal ikke gå og putte med det. Snak sammen, og fortæl dine omgivelser, hvordan du går og har det. Det er ok at fylde noget mere og sætte nogle grænser. Det kan vi jo alle sammen i virkeligheden godt lære noget mere af, konstaterer Mette.
Artiklen fortsætter under billedet:
I sit eget liv er det også et råd, hun gør sit bedste for at følge, og især med alderen er det blevet nemmere.
– Det er absolut på to-dolisten at være mere grænsesættende og mere tydelig. Og så er det superdejligt også at være lidt mere ligeglad, hvis jeg skal være helt ærlig. Been there, done that. Jeg har været der med mange ting, og jeg behøver det ikke mere. Er det nu så vigtigt? Jeg har fået mere fokus på at gøre gode ting for mig selv. Passe på de relationer man har, og pleje det, der virkelig betyder noget. I ens yngre dage skal man slås mere for tingene og gøre sig gældende, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet:
Sund fornuft
I løbet af det sidste år har Mette Horn virkelig sat ind med at gøre noget godt for sig selv, efter at hun var med i TV 2-programmet ”Snyd din alder”.
– Jeg er begyndt at lære at træne, det er dejligt. I ”Snyd din alder” handler det også meget om kost og motion og om at undgå alt det forarbejdede mad. Og jeg har virkelig kunnet mærke en forskel, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet:
Hun understreger, at formålet ikke er at blive tynd, men at blive sund, og her er det især i supermarkedet, der skal gøres en indsats.
– Jeg lader en masse af den forarbejdede mad stå nede i butikken og tænker virkelig over det. Mine tarme skal have mad, de kender, og ikke en masse forarbejdet, de ikke aner, hvad de skal stille op med. Det bliver bare lagret i tarmen som fedt og slagger. Mere grønt, frugt og korn. Det lyder så helligt, men det er det ikke. Det er bare sundt. Hvis det ikke er noget mad, din mormor kunne lave i sit køkken, så skal du måske heller ikke lave det.
Med 60-års fødselsdagen i hus, er Mette nu også i en alder, hvor hun glæder sig til den private bedstemorrolle, hvis sønnen, William på 30 år, og datteren, Solvej på 27, når dertil.
– Nu er mine veninder
begyndt at få børnebørn,
så jeg skeler misundeligt
til dem. Men det kommer,
når det kommer. Min mor
brokkede sig til mig, og så fik
hun tre inden for et år. Jeg
har to brødre, og vi fik alle
barn samme år, og så kunne
hun lære det, siger Mette
grinende.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.