De er tre forelskede fædre med to børn: "Det vigtigste er, at børnene er ønskede og elskede"
Først var de venner, så blev de partnere, og så blev de en familie med to børn sammen. For de tre fædre kunne lykken ikke have været større. Nu håber de bare, at andre kan acceptere dem og være glade på deres vegne.
– Det er vidunderligt at se Kris så lykkelig, siger bedstefar Knut og smiler bredt, mens han kigger fra sine børnebørn til sin søn, der blev født som en pige ved navn Nora Elise, men senere skiftede køn og tog navnet Kris.
– Det har ikke altid været let for Kris, tilføjer hans bedstefar tankefuldt og indrømmer, at han er blevet mere følelsesladet med årene. Tårerne kommer så hurtigt.
Det rødmalede hus i, hvor Kris voksede op som Nora Elise og tidligt indså, at han faktisk var en dreng født i en piges krop, er fyldt med legetøj og latter.
Nu besøger Kris sit barndomshjem med sin familie, der består af hans to partnere, med hvem han har to børn, en treårig pige og en otte måneder gammel dreng.
I efteråret havde filmen "Three Fathers" (Tre fædre,red.) premiere i Norge. Den handler om en usædvanlig familie, der har været igennem meget, men som står sammen i kærlighed. Filmen vandt publikumsprisen på Oslo Pix filmfestival, og alle filmkritikere er fulde af ros og sympati. Det glæder fædrene. De har mødt mere end nok fordomme og modstand.
– Det værste er, når folk siger, at de har ondt af vores børn. Hvorfor siger de det? Hvad ved de om os? spørger Sindre.
Vennegruppen
Sindre er fra Bergen, David fra Spanien og Kris fra Brumunddal. Alle er i slutningen af trediverne. De mødtes på en natklub i Oslo i 2017 og blev hurtigt venner.
Kris var åben om, at han var transkønnet og havde valgt at gennemgå en kønsskifteoperation på Rigshospitalet, da han var 18 år. Det gjorde ikke noget for hverken David eller Sindre, som begge var komfortable med deres identitet som homoseksuelle.
Alle tre kom usædvanligt godt ud af det sammen, og snart begyndte vennerne at spekulere på, om de tre faktisk var et par? Det lød mærkeligt, men var det måske sandt?
Trioen
For Kris, Sindre og David var tanken om at indgå i et trekantforhold også mærkelig i starten, men deres venskab udviklede sig til gensidig kærlighed. Og var det ikke værd at prøve at bo sammen, foreslog Kris.
Så kom coronaviruspandemien, og de besluttede at prøve at bo under samme tag i en periode for at se, hvordan det fungerede. Under pandemien var det næsten altid kun de tre.
– Og det gik rigtig godt. Vi opdagede, at hverdagen var bedst, når vi alle tre var sammen. Der var lidt jalousi i starten, men til sidst forsvandt det helt fra vores forhold. Vi er meget ligestillede, og grundlæggende fungerer ingen af os særlig godt sammen, når vi kun er to, siger Kris.
Delt mellem tre
Forholdet har også mange andre fordele, især når husleje og regninger kan deles mellem tre, og ikke mindst nu, hvor de har børn, og al pasningen kan deles mellem tre fædre og seks varme hænder.
Og hvem er far til hvem?
– Det er fuldstændig uinteressant for os, vi er alle tre fædre til dem begge, siger Sindre og tilføjer, at børnene har kostet dem tæt på en million pund i rejse- og IVF-udgifter.
For ikke at nævne den psykiske belastning af håb og sorg, når IVF-forsøgene ikke lykkedes. De måtte gennemgå syv IVF-forsøg, før de blev en familie på fire.
Kris, der bar børnene, måtte også kæmpe med alle de op- og nedture, som forskellige hormonbehandlinger kan medføre, plus bækkeninstabilitet og præeklampsi.
– Det var godt at have to partnere, der kunne støtte og trøste mig. Jeg fødte begge børn vaginalt, og det var vigtigt for mig at gøre det. Især med det andet barn følte jeg endelig, at min krop og jeg arbejdede sammen efter så mange år, siger Kris.
Selvom børn i Norge kun kan have én juridisk far, er Sindre, Kris og David meget enige på, at begge deres børn har en dada (David), en pappen (Sindre) og en pappa (Kris).
Hvem er donoren?
Kris, Sindre og Davids børn blev undfanget takket være ægdonation. De modtog donoræg fra en privat klinik i Finland, og mens David og Sindre var ansvarlige for at befrugte deres respektive æg, bar Kris begge børn gennem en vidunderlig, men også udmattende graviditet.
– Det krævede en masse hormoner, men ligesom alle andre med svære graviditeter føler jeg, at når børnene først er her, er de hver eneste smerte og ubehag værd, smiler Kris.
Når børnene fylder atten, kan de finde ud af, hvem deres donor er. Det har været meget vigtigt for alle fædrene. Og selvfølgelig var begge fædre til stede ved begge fødsler.
Et svært valg
– Da jeg fandt ud af, at jeg havde en livmoder, der kunne bære et barn, var jeg fuldstændig overvældet af lykke, siger Kris.
Han er uddannet børnehavepædagog og har altid ønsket sig børn.
Men han stod over for et svært valg, da han endelig gennemgik en kønsskifteoperation for at blive den dreng, han havde følt sig som siden barndommen.
– Da jeg fik foretaget en kønsskifteoperation i 2008, fik jeg at vide, at jeg skulle have fjernet min livmoder og æggestokke, hvilket jeg absolut ikke ønskede. Næsten ved et tilfælde kunne jeg alligevel beholde min livmoder. Det er vi taknemmelige for i dag, siger Kris og modtager hengivne smil fra sine to mænd.
Glæden var ubeskrivelig for alle den dag, gynækologen kunne fortælle dem, at Kris' livmoder var intakt.
Både David og Sindre vidste fra en tidlig alder, at de var homoseksuelle. Heldigvis voksede de begge op i en tid, hvor det ikke var noget, man skulle skjule.
Selvom David er spansk og gik på en katolsk skole, blev det at være homoseksuel hverken betragtet som en skam eller et stort problem i hans omgivelser. David kom til Norge som udvekslingsstudent i 2003 og blev her i et år. Opholdet gav ham lyst til mere.
Da han vendte tilbage efter at have afsluttet sine matematikstudier i Barcelona, tog han en doktorgrad i Norge. I dag er han lektor i matematik og statistik, bor sammen med to norske mænd og er lykkelig far til to børn.
Stor forståelse
– Vi forstår, at mange mennesker synes, vi lever et anderledes liv, men ingen af os har bevidst forsøgt at være anderledes, siger Sindre, mens han tørrer lidt mælk af en babyflaske, som hans yngste barn lige har spildt på hans skulder.
Sindre vidste tidligt, at han var homoseksuel, og han beskriver sin opvækst som behagelig og uden større identitetsproblemer. Han havde en nabo, der var lesbisk, og det var ikke rigtig noget særligt.
Sindre arbejdede tidligere som bartender på et hotel, men nu er han ansat på hotelkædens hovedkontor og behøver ikke arbejde sent i weekenden. Det er vigtigt.
Han havde aldrig forestillet sig, at han ville være så heldig at blive far til to børn. Det gør ham ydmyg og taknemmelig.
Et modigt valg
Da Kris, David og Sindre blev gravide, kontaktede de instruktøren Even Benestad. Fædrene ønskede at undersøge muligheden for at lave en dokumentarfilm om deres meget specielle familieliv. Even arbejder hos produktionsselskabet Indie Film, og ifølge familien har dette filmselskab som mål at producere stærke filmoplevelser baseret på en virkelighed, der aldrig ophører med at overraske os.
Even og hans medinstruktør, August Baugstø Hanssen har lavet en dokumentarfilm, der overrasker publikum i høj grad. "Three Fathers" stiller spørgsmålstegn ved, hvad en familie egentlig er og udfordrer os socialt, mentalt og fysisk.
De tre fædre har vovet at tale om sig selv og dermed udsat sig for kritik, men de synes, det er det værd. Alt er gjort med kærlighed og med håbet om, at samfundet kan åbne sig for mennesker, der vælger at leve anderledes. Og med et oprigtigt håb om, at det kan blive mere naturligt for børn at vokse op under andre omstændigheder.
– Det vigtigste er, at børnene er ønskede og elskede, og jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vores børn er det, siger Kris.
Når man tilbringer en eftermiddag med Kris, David og Sindre, er det let at glemme, at noget er anderledes. Her bliver det usædvanlige hurtigt normalt. Som i andre familier med små børn handler det om leg, måltider og bleskift, og om natten skiftes de til at stå op med den yngste.
Fædrene afløser hinanden på en helt naturlig måde. Når Kris laver kaffe, giver Sindre deres søn mad, og hvis deres datter pludselig vil skifte til en kjole med englevinger, er David straks på plads.
I øvrigt fortæller de, at David er det svage led i familien. Hvis datteren har brug for en ekstra macaron, og de to andre fædre, hendes far og bedstefar, ryster på hovedet, ved hun præcis, hvem hun skal gå til: Dada, selvfølgelig.
Tre mænd, tre meninger
At besøge denne familie kan næsten gøre en lidt misundelig. Hvor vidunderligt ville det være at dele det hårde arbejde med at opdrage små børn med andre? Men så opstår der spørgsmål. Tre fædre kan også føre til tre meninger og heftige diskussioner om opdragelse, skolevalg, religion, bopæl osv. osv.?
– Ja, selvfølgelig, men indtil videre har vi været enige. Vi havde en del diskussioner om, hvorvidt vores børn skulle døbes, indrømmer Kris, der selv voksede op med en stærk tro.
Fædrene var uenige, men efter lidt frem og tilbage blev det besluttet, at børnene skulle døbes, hvilket også gav dem en god anledning til at invitere familie og venner på besøg.
De er tre mænd, der bor sammen og er fædre til to børn, og børnene betyder alt for dem alle tre. Men selvfølgelig har de tænkt igennem og diskuteret, hvad der ville ske, hvis noget gik galt.
– Vi har nok talt mere om det end andre forældre til små børn, mener Kris, mens David og Sindre nikker.
Besøgsret, bopæl og økonomi vil sandsynligvis ikke være et problem; problemet vil nok mere være savnet af det daglige samvær med børnene.
– Vi har kæmpet hårdt for at nå til, hvor vi er i dag, og jeg er sikker på, at vi vil kæmpe endnu hårdere for at bevare det, ikke mindst for børnenes skyld, siger Kris og får endnu et nik af sine to mænd.
I denne familie er mantraet 'alt for børnene', og måske kommer der flere børn?
– Vi udelukker det ikke, men først skal min krop og livmoder hvile sig lidt, siger Kris, der trods alt er den første mand i Norge, der har født to gange.
Denne artikel er først publiceret hos KLIKK.no. Dette er en redigeret udgave.