-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Cathrine Widunok Wichmand: ”Jeg har ofte følt, at jeg ikke var en god mor”
At få sin ADHD-diagnose har gjort Cathrine Widunok Wichmand til en bedre mor. Det fortæller hun til ALT for damerne.
Cathrine Widunok Wichmand var 35, da hun blev diagnosticeret med ADHD. Og i dag kan hun godt mærke, at diagnosen har sat sine spor i hende – men også i hendes moderskab.
Det fortæller hun i et stort interview til ALT for damerne.
– Når jeg brændte ud før i tiden, kunne jeg aflyse mine aftaler, lægge mig på sofaen og trække vejret. Men nu, hvor jeg har fået børn, kan jeg ikke tage de pauser. Ansvaret og opgaverne stopper aldrig, du kan ikke bare tjekke ud. Det er kommet bag på mig, hvor overvældende det var at blive mor til to. Jeg har ofte følt, at jeg ikke var en god mor. Der var en glæde og lethed i mig, som svandt ind, efter jeg fik børn. Og det var virkelig i konflikt med, hvor ønskede de var gennem min fertilitetsbehandling.
– Mine børn er det allermest dyrebare, jeg har, og jeg vil så gerne gøre det godt. Men når jeg bliver presset, kan jeg se mig selv give den samme skam videre til dem, som jeg er vokset op med. Jeg kan høre mig selv reproducere ideen om, at de fylder for meget i deres behov.
– Når vi nu ved, at i hvert fald 50 % af os i husstanden har ADHD og autisme, så giver konflikterne, overvældelsen og udmattelsen mening. Man er på overarbejde – både store og små. Følelsesmæssigt, omsorgsmæssigt og vidensmæssigt. Som voksen til et barn på spektret skal du lære at give slip på forestillingen om, hvordan man er en familie. Det kan være ensomt og slidsomt.
En bedre mor
Selvom ADHD-diagnosen kom med en sorg over pludseligt at skulle forstå hele sit liv i retrospektiv, så har diagnosen også gjort Cathrine Widunok Wichmand til en bedre mor – stadig med masser at lære, konstaterer hun og fortsætter:
– Men det gør mig ked af det at se tilbage på de første seks år af mit moderskab, hvor jeg ikke forstod, hvorfor jeg var, som jeg var. Jeg var meget hård ved mig selv. Vi er ikke dårlige mødre. Vi er bare udiagnosticerede, sendiagnosticerede, udbrændte, udmattede og ofte uden den rigtige hjælp.
– Måske fordi jeg så vores barns behov før andre, så endte ansvaret for processen omkring skole, kommune og psykiatri hos mig. Spørgeskemaer, fysiske møder, telefonopkald, møder med gammel skole, møder med ny skole. Koordinering, eksekvering, opfølgning. Det var alt sammen mig. Da jeg blev udredt, blev det også det endelige opgør med, at jeg stod for alt i familien. Vi har haft nogle meget vigtige og til tider også højlydte samtaler om ansvar og fordeling det sidste år. Jeg har et hav af lister med gøremål og sætter påmindelser i telefonen i hobetal for at kompensere for det, min hjerne er naturligt udfordret på, når det kommer til struktur. Voksne er sådan nogen, der har styr på det, ikke? Ellers er man doven eller endnu værre: Dum.