Marie skal være solomor: ”Der er en lille sorg forbundet med at få et barn alene”

Marie Hougaard skal være solomor.

Hun har termin om få uger, hun ved allerede nu, at hun vil være omgivet af kvinder til sin fødsel, og så glæder hun sig til at opleve den symbiose, hun og hendes baby skal leve i.

Men det har taget mange år at nå frem til beslutningen om at blive mor. Det skyldes blandt andet, at hun aldrig har haft et brændende ønske om at blive det – og hvordan finder man så ud af, om man er klar, og om det overhovedet er noget, der vil gøre én lykkelig?

Det sætter hun fokus på i sin nye roman ”Hvad vi kan lære af katte”.

Her stiller hun spørgsmål som: Hvordan føles det at stå ved siden af, når alle ens veninder bliver mødre og har drømt om det længe? Kan man føle sig som en succes, selvom man ikke gør som andre i sin omgangskreds? Og kan samfundets normer gøre én blind for, hvad man egentlig ønsker sig inderst inde?

Nyt studie afslører forældres skjulte favoritter hos deres børn

En undersøgelse viser, at nogle børn i en børnegruppe bliver foretrukket frem for andre. Ekspert udfordrer dog nogle af undersøgelsens konklusioner.

Hvorfor har du tvivlet på at blive mor?

Jeg tror aldrig, jeg har forholdt mig til tanken om at blive mor. I mine 20’ere har jeg aldrig tænkt, at når jeg blev 30, så ville jeg have et hus, en mand og et barn – de der milepæle har aldrig været en ting for mig. Men i løbet af mine 30’ere har jeg alligevel løbende overvejet det, og det skyldes nok, hvad normerne dikterer – altså, det er jo ”normalen” for de fleste. 

Jeg kommer selv fra en kernefamilie, så hvorfor skulle jeg ikke også have det selv? Jeg har nok også været bange for at gå glip af et potentiale i mig selv – for hvad hvis jeg ikke får lov til at opleve den følelse af kærlighed og at blive en større version af mig selv? Jeg glæder mig virkelig til, at mit barn og jeg skal udvikle et sprog sammen og at vi bliver et makkerpar – en lille familie.

Nanna elsker børn, men drømmer om et liv, hvor hun kan vælge deres selskab til og fra

Det børnefri liv er lig med lykke på Nanna Franks egne præmisser. Læs hendes betragtninger om at elske børn – men helst de andres.

Har du manglet nogen at dele det med?

En af de sværeste ting er jo, at jeg er alene om det, for jeg tror, der er noget smukt i at dele det med nogen. Det har jeg selvfølgelig også i den forstand, at min familie bor ret tæt på, men jeg har ikke en partner, som er lige så engageret i barnet som mig – og det kan måske godt blive ensomt. 

Men gud, hvor er jeg stolt af, at jeg gør det her. Jeg glæder mig virkelig, og jeg tror, der er vildt mange styrker i at være alene om det. Jeg skal jo f.eks. ikke have diskussioner med en partner om, hvordan noget skal gøres. Det er mig, der er på vagt, og selvom det bliver hårdt, så bliver det også megafedt. 

Det er jo en tanke, der har rumsteret i årevis, og på et tidspunkt så jeg den i øjnene og tænkte, at det må der være en grund til. Normen er, at man bør få et barn med en partner i en kernefamilie, men pludselig blev det også tydeligt for mig: Hvorfor er det en mand, der skal afgøre, om jeg skal have et barn eller ej? 

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Inden jeg startede i fertilitetsbehandling, talte jeg med folk i min omgangskreds om mit valg, men i sidste ende har det været en beslutning, som jeg selv har skullet træffe. Vejen derhen har været lidt ensom, for selvom jeg har rigtig mange tætte, som gerne vil snakke om det, så er det ikke en beslutning, der kan træffes af andre end mig selv.

Om bogen

Nanna er single og sidst i trediverne. Hun er træt af dates, træt af sine veninders snak om køkkenrenovering og renten på deres banklån. Mest af alt er hun træt af, at et af livets store spørgsmål står og blinker: Skal hun være mor eller skal hun ikke? 

En dag møder hun Asger ved køledisken i Netto. De var ungdomskærester, men har ikke set hinanden i tyve år, og nu er Asger nyligt fraskilt og har to døtre. Sammen genoplever de deres ungdoms forelskelse og bliver hurtigt et par. Da spørgsmålet om moderskab igen melder sig hos Nanna, gør Asger det klart, at han har fået de børn, han skal have. Skal Nanna opgive drømmen om moderskab for kærlighedens pris? Og er det overhovedet hendes drøm at blive mor? 

Har du manglet nogen at spejle dig i?

Der er heldigvis opstået flere offentlige samtaler om at få børn i de seneste år, og det er rigtig vigtigt. Men jeg synes, der har været et stort fokus på især par i fertilitetsbehandling og dem, som fravælger børn – men hvad med os, som ikke ved, om vi vil være forældre? 

Tvivl er nok bare ikke et særlig populært emne – i længden kan det være svært at være i selskab med tvivlere, fordi folk får lyst til at finde løsninger på ens vegne. Men jeg har haft meget tvivl boende i mig. Man ved jo, hvad man har, men man ved ikke, hvad man får. 

Jeg har aldrig været i tvivl om, om jeg kan klare det alene, men jeg har tænkt: Bliver jeg lykkelig? Det er jo langt ude, for det kan man aldrig vide, men jeg har længe været et sted i mit liv, hvor jeg har det enormt godt, så hvorfor vil jeg ændre på det? Altså, hvordan ved jeg, om det er den rigtige beslutning at få et barn alene? 

Netop som Marie er ved at give op, går døren pludselig op og ind træder svigermor

Mine børns bedsteforældre. Uden dem ville jeg ikke have beholdt mit job eller min fornuft, skriver Marie Lunde i denne klumme.

Det har været et aktivt valg for mig nu at blive mor, fordi jeg ikke har en partner, jeg, ved måske endda et tilfælde, har kunnet blive gravid med. Jeg har skullet tilvælge det og kæmpe for det, og det har været en god trykprøve for, om det er rigtigt.

Hvorfor tror du, at tvivlen har boet i dig?

Det skyldes nok primært, at det aldrig har været et kald for mig at blive mor, og når det ikke har føltes sådan, så kan det virke som om, at jeg gambler med noget. Altså, at jeg gambler med noget, der er godt nu, som det er. Alle siger, det er så fantastisk at få børn, men når man ikke har dem endnu, så kan man jo ikke mærke det. 

Den tvivl har føltes ret skamfuld for mig. Ved at skrive den her bog håber jeg også, at jeg kan være med til at aftabuisere, at det kan være forbundet med tvivl at få børn. Jeg vil gerne bane vejen for, at det kan være acceptabelt, at det ikke er soleklart for alle at blive forældre.

Katrines søn er ’skidedygtig’ til fodbold, men når hun støtter ham, beskyldes hun for én ting

Hvad gør man, når man har et barn, der er bedre til fodbold end de jævnaldrende venner - men nogle forældre synes, man pacer og presser?

Derudover har jeg også tvivlet på at blive mor grund af min alder. Jeg er 40, så i sociale sammenhænge har jeg taget mig selv i at komme kommentarer i forkøbet og sagt ”ja, jeg nåede det lige” – og det er jo vildt, at jeg skal joke med det for at normalisere det. Faktum er bare, at jeg først blev klar i slut 30’erne.

Har du et råd til andre kvinder, som overvejer at blive solomor?

Hvis du går med tankerne om at blive solomor, så vil jeg sige: Bare gør det og stol på, at den tanke opstår af en grund. Overordnet set vil jeg ikke ønske noget anderledes i min egen proces, men hvis jeg skulle ændre på noget, så ville jeg gerne have været modigere tidligere. Jeg har nok været for tilbageholdende, fordi jeg har troet, at jeg skulle gøre det med en mand. 

Der har været en lille sorg forbundet med ikke at få et barn i en støre konstellation. Jeg er selv vokset op med far, mor og to søskende, og det kan jeg ikke give mit barn. Vi bliver os to eller måske skaber vi en sammenbragt familie, og det bliver helt sikkert også fantastisk, bare noget andet. 

Olivia undrer sig over testen inden sønnens skolestart: ”Hvor mange børn kan lige det?”

Kan min 5-årige alt det, børn på hans alder skal kunne? Det var jeg egentlig ret overbevist om, men så fik jeg kommunens dialogspørgeskema på nakken.

Jeg tror, at sorgen kommer mere af en forestilling, som jeg på en eller anden måde altid har båret med mig, end at det handler om, hvad jeg egentlig længes efter. For det, at jeg skal være solomor, føles det også rigtigt for mig. For jeg kan faktisk godt lide at gøre tingene selv, og jeg har fuld tiltro til min dygtighed i det.