Dette er en kronik, der repræsenterer forfatternes synspunkter.
Hvorfor kommer nogle børn hurtigt tilbage efter et nederlag, mens andre giver op? Hvad får nogle til at vove at prøve igen – og vokse med modgang?
Svaret ligger ofte i, hvordan vi voksne behandler børn. Gode samtaler, hvor vi viser interesse for børns tanker og processer, kan være afgørende for udviklingen af selvtillid, livslang læring og nysgerrighed.
Børn, der ikke føler, at deres indsats bliver værdsat, kan udvikle et fastlåst tankemønster. De undgår nye udfordringer af frygt for at fejle og mister følelsen af at være 'dygtige' eller 'gode'.
Når feedback kun handler om resultater – 'du er så klog!' – uden nogen henvisning til indsatsen, kan barnet blive mere optaget af at undgå fejl end af at lære.
Vi voksne kan modvirke dette ved at fokusere på processen. Efter et nederlag i fodbold kan vi spørge: 'Hvad gik godt?' eller 'Hvad kan vi øve os på?'
Dette flytter fokus fra nederlag til udvikling. Når vi reagerer på børns tanker med nysgerrighed og støtte, lærer de, at modgang er en mulighed for at vokse.
Nysgerrighed skaber tryghed
Læring udvikles i forholdet mellem børn og voksne. En god samtale er ligeværdig, ikke fordi viden er ligeværdig, men fordi begge bidrager.
Den voksne skaber tryghed og viser ægte interesse for barnets perspektiv.
Nysgerrighed er en stærk drivkraft for læring. Børn udforsker med deres sanser; de vil røre, smage, lytte og observere. Når vi reagerer på dette med undren i stedet for definitive svar, holder vi deres trang til at udforske i live.
Spørgsmål som 'Hvad tror du, der vil ske, hvis ...?' eller 'Hvad synes du om det?' inviterer barnet til at reflektere og får det til at føle, at det bliver taget alvorligt. Dette styrker sproget, den begrebsmæssige forståelse og evnen til at tænke systematisk.
Vores reaktion er afgørende. Generel feedback som 'Du er så klog!' kan gøre børn usikre på, hvad de egentlig har gjort godt.
Ved at anerkende indsatsen og processen skaber vi et trygt rum for at prøve, fejle og lære.
Sådan kan du spørge
Hverdagen og naturen giver mange muligheder for gode samtaler, der styrker nysgerrighed, læring og selvtillid. Under middagen kan vi spørge: 'Hvad kan du smage i suppen?' eller 'Hvad kunne vi tilføje for at gøre den bedre?'
Dette opmuntrer børnene til at bruge deres sanser og udtrykke deres egne tanker og viser, at vi værdsætter deres perspektiv. Samtidig kan det udløse en god samtale om, hvad der gør en suppe god, og måske vil barnet synes, at grøntsagssuppen smager endnu bedre næste gang?
På en tur kan vi spørge: 'Hvordan føles græsset under dine fødder?' eller 'Hvordan dufter det efter regnen?' Spørgsmål som disse hjælper børn med at sanse og reflektere, samtidig med at de udvikler deres evne til at beskrive oplevelser.
Både i hverdagen og i mødet med naturen handler det om at dele opmærksomhed og være nysgerrige sammen. Når børn oplever, at voksne lytter og engagerer sig, lærer de, at tanker og ideer kan deles og udvikles.
Nysgerrighed bliver en drivkraft, der motiverer dem til at lære, møde nye mennesker og håndtere ukendte situationer.
Samtaler skaber robusthed
Vi voksne har en unik mulighed for at styrke børns tro på deres egne evner og læring gennem noget så simpelt, men alligevel krævende, som gode samtaler.
Der har været meget fokus på børns robusthed, men vi mener, at det er lige så vigtigt at vise, hvordan gode samtaler skaber tro på egne evner.
Når vi responderer på børns nysgerrighed med vores egen, viser vi dem, at udfordringer kan være spændende og lærerige. Måske kan en dårlig karakter eller et nederlag i sport blive til en god samtale?
Resultatet kan være, at barnet ser frem til at møde nye udfordringer og tilegne sig ny viden. Prøv det.
Denne artikel er først publiceret hos KLIKK.no. Dette er en redigeret udgave.
