Er MobilePay blevet det nye kærlighedssprog mellem forældre og børn?
Penge er blevet digitale og er ofte kun et swipe væk. Så hvordan giver vi vores børn gode pengevaner i en tid, hvor småbeløb til et skin i et spil eller penge til pizza bliver sendt via MobilePay? Vi guider dig godt på vej her.
Sponsoreret af:danske bank
”❤️❤️❤️Hej mor, giver du lidt til
en pizza❤️❤️❤️”
Penge er ikke længere noget, der kommer i en sparegris.
Rigtig mange sender penge afsted med et enkelt swipe på telefonen, når barnet
spørger, eller når man vil forkæle lidt. Swipet er gået hen og blevet et
kærlighedssprog. Men hvad betyder det for barnets forståelse for penges værdi,
og hvad betyder det, når noget af det, børn ønsker at bruge penge på, er virtuel
valuta i online-spil?
Det finder vi ud af i tredje episode af podcastserien Gamechanger
– for forældre, der er skabt i et samarbejde mellem Vores Børn og Danske Bank.
Chefredaktør Christina B. Kjeldsen har – ud over fast ekspert, Emil Ludvigsen
fra Center for Digital Pædagogik – også inviteret Børn- og ungechef fra Danske
Bank i studiet. Anne Juel Jørgensen har i flere år beskæftiget sig med det
fænomen, hun kalder ”usynlige penge”, og har blandt andet udgivet bøgerne 'Giv
dit barn sunde pengevaner' og 'Giv din teenager sunde pengevaner'.
Hvor
meget er penge egentlig værd?
Gode pengevaner kommer ikke af sig selv, de skal opbygges hjemmefra.
Men hvordan gør vi lige det, når penge ikke længere er lig med lodne sedler og
blanke mønter?
En god start er lommepenge, og start tidligt; måske fra dit
barn er 7-8 år. Børnelivet koster nemlig flere penge, end da du selv var barn, fx
begynder flere i dag allerede at bruge penge i online-spil, når de er 5-6 år. Du
har måske endda selv oplevet, at din pode derhjemme har spurgt om penge til et
skin, fx et nuttet kæledyr i Roblox eller et sejt kostume i Fortnite. Og når vi
i god tro i ny og næ overfører mindre beløb til online-spil, frokost,
biograftur – you name it – kan det være svært for barnet at forstå, at penge
ikke bare er noget, der helt naturligt er der. Får barnet derimod et fast beløb
om måneden, kan det være en hjælp til at opsætte nogle rammer for, hvor meget
der kan bruges til skins og pizza.
Usynlige
penge
Dybest set er pengebrug ikke anderledes i den online verden
end i den fysiske: Pengene kan kun bruges én gang, så du kan fx aftale med dit
barn, at der hver måned må bruges 50 kr. af lommepengene på ting som skins og
pizza. Det er en måde at hjælpe dit barn med at sætte en grænse – en grænse,
som de fleste børn har supersvært ved selv at sætte. Grænser virker også som en
stopklods, hvor især dit ældre barn kan reflektere over, om det nu også er det,
han eller hun vil bruge sine penge på. Det kan sammenlignes med, når du selv
’lige skal sove på det’, før du køber den dyre vinterjakke.
Til det lidt yngre barn kan du med fordel rykke pengesnakken
med hen foran skærmen: Vær med, når dit barn fx køber et skin i Fortnite. Så
kan barnet se, at pengene faktisk stammer fra mors eller fars Dankort – og ikke
dumper ned fra MobilePay-himlen. Og husk så endelig at fjerne
betalingsoplysninger fra diverse spil under indstillinger og
betalingsmetoder.
Det handler ikke om mistillid, men snarere om at det i
mange spil ikke altid er hundrede procent tydeligt, hvornår du foretager et køb
eller tegner et abonnement. Et godt fif er, at du en gang imellem
kigger med, når barnet spiller, så du ser, hvordan spillet er bygget op. Så kan
du lettere hjælpe og tage snakken om pengebrug i spil.
Benyt også lejligheden til at tale med dit barn om, hvad de penge, han eller hun gerne vil bruge i et spil svarer til. Vil det fx bruge 50
kr. i et spil, svarer det til halvdelen af en Squishmallow. Det giver en reel
bevidsthed om, hvad de digitale penge er værd, og lægger samtidigt op til en god
snak om, at hvis der er noget, dit barn virkelig ønsker sig, er det noget, man
sparer op til. Den slags snakke er med til at give gode pengevaner. Lyt til episode 3 af Gamechanger – for forældre, hvor
Anne Juel Jørgensen ruster dig med endnu mere viden og brugbare værktøjer.
Børn- og ungechefens tre bedste råd:
1. Giv dit barn lommepenge, og start gerne tidligt, fx når barnet er en 7-8 år, så det allerede fra en ung alder lærer, at penge kun kan
bruges én gang.
2. Ingen familier er ens og prioriterer forskelligt. Derfor er det en god idé at tale med dit barn om, at nogle fra klassen måske tager på ferie flere gange om året eller får den nyeste smartphone, mens andre ikke har råd til det eller
prioriterer nogle andre ting.
3. Sæt nogle grænser
for, hvor mange af lommepengene barnet må bruge i online-spillene. Når du sætter rammer
fra en tidlig alder, vil barnet også lettere kunne administrere sine
lommepenge, når det er teenager og friheden til, hvad pengene skal bruges til,
er større.
Danske Bank er på en vigtig mission
”Som bank ønsker vi at give forældre mulighed for at give
deres børn ikke bare en grundig forståelse af – men også erfaring med –
ansvarlig økonomisk adfærd. Det handler om at give børn og unge de bedste
muligheder for at skabe et liv, de drømmer om. Når børn får hjælp til at lære
om penge og økonomisk beslutningstagning i en tidlig alder, får de det bedste
fundament til at vokse op og blive uafhængige og leve et ansvarligt liv.”
– Anne Juel Jørgensen, Børn- og ungechef hos Danske
Bank.
Ny podcastserie: Gamechanger – for forældre
I foråret 2025 lancerer Vores Børn i samarbejde med Danske Bank en
podcastserie om online gaming og børn og unges digitale vaner. Serien handler
ikke om, hvad gaming går ud på – den handler kort sagt om et børneliv, hvor
virkeligheden både udspiller sig online og offline. Med podcastserien vil
vi vække en nysgerrighed hos en forældregruppe, der både er totalt lost og ofte
meget lidt interesseret i fænomenet gaming. Det
handler om online venskaber, trivsel, hjernen og ikke mindst, hvordan de bruger
penge. Vi tror nemlig på, at mødet mellem
barnet/den unge og forældrene bliver mindre konfliktfyldt, hvis samtaler om
gaming handler om mere end kun skærmtid.