Er MobilePay blevet det nye kærlighedssprog mellem forældre og børn?

”❤️❤️❤️Hej mor, giver du lidt til en pizza❤️❤️❤️”

Penge er ikke længere noget, der kommer i en sparegris. Rigtig mange sender penge afsted med et enkelt swipe på telefonen, når barnet spørger, eller når man vil forkæle lidt. Swipet er gået hen og blevet et kærlighedssprog. Men hvad betyder det for barnets forståelse for penges værdi, og hvad betyder det, når noget af det, børn ønsker at bruge penge på, er virtuel valuta i online-spil?

Det finder vi ud af i tredje episode af podcastserien Gamechanger – for forældre, der er skabt i et samarbejde mellem Vores Børn og Danske Bank. Chefredaktør Christina B. Kjeldsen har – ud over fast ekspert, Emil Ludvigsen fra Center for Digital Pædagogik – også inviteret Børn- og ungechef fra Danske Bank i studiet. Anne Juel Jørgensen har i flere år beskæftiget sig med det fænomen, hun kalder ”usynlige penge”, og har blandt andet udgivet bøgerne 'Giv dit barn sunde pengevaner' og 'Giv din teenager sunde pengevaner'.

Hvor meget er penge egentlig værd?

Gode pengevaner kommer ikke af sig selv, de skal opbygges hjemmefra. Men hvordan gør vi lige det, når penge ikke længere er lig med lodne sedler og blanke mønter?

En god start er lommepenge, og start tidligt; måske fra dit barn er 7-8 år. Børnelivet koster nemlig flere penge, end da du selv var barn, fx begynder flere i dag allerede at bruge penge i online-spil, når de er 5-6 år. Du har måske endda selv oplevet, at din pode derhjemme har spurgt om penge til et skin, fx et nuttet kæledyr i Roblox eller et sejt kostume i Fortnite. Og når vi i god tro i ny og næ overfører mindre beløb til online-spil, frokost, biograftur – you name it – kan det være svært for barnet at forstå, at penge ikke bare er noget, der helt naturligt er der. Får barnet derimod et fast beløb om måneden, kan det være en hjælp til at opsætte nogle rammer for, hvor meget der kan bruges til skins og pizza.

Usynlige penge

Dybest set er pengebrug ikke anderledes i den online verden end i den fysiske: Pengene kan kun bruges én gang, så du kan fx aftale med dit barn, at der hver måned må bruges 50 kr. af lommepengene på ting som skins og pizza. Det er en måde at hjælpe dit barn med at sætte en grænse – en grænse, som de fleste børn har supersvært ved selv at sætte. Grænser virker også som en stopklods, hvor især dit ældre barn kan reflektere over, om det nu også er det, han eller hun vil bruge sine penge på. Det kan sammenlignes med, når du selv ’lige skal sove på det’, før du køber den dyre vinterjakke.

Til det lidt yngre barn kan du med fordel rykke pengesnakken med hen foran skærmen: Vær med, når dit barn fx køber et skin i Fortnite. Så kan barnet se, at pengene faktisk stammer fra mors eller fars Dankort – og ikke dumper ned fra MobilePay-himlen. Og husk så endelig at fjerne betalingsoplysninger fra diverse spil under indstillinger og betalingsmetoder.

Det handler ikke om mistillid, men snarere om at det i mange spil ikke altid er hundrede procent tydeligt, hvornår du foretager et køb eller tegner et abonnement. Et godt fif er, at du en gang imellem kigger med, når barnet spiller, så du ser, hvordan spillet er bygget op. Så kan du lettere hjælpe og tage snakken om pengebrug i spil.

Benyt også lejligheden til at tale med dit barn om, hvad de penge, han eller hun gerne vil bruge i et spil svarer til. Vil det fx bruge 50 kr. i et spil, svarer det til halvdelen af en Squishmallow. Det giver en reel bevidsthed om, hvad de digitale penge er værd, og lægger samtidigt op til en god snak om, at hvis der er noget, dit barn virkelig ønsker sig, er det noget, man sparer op til. Den slags snakke er med til at give gode pengevaner. Lyt til episode 3 af Gamechanger – for forældre, hvor Anne Juel Jørgensen ruster dig med endnu mere viden og brugbare værktøjer.