En mand og en kvinde sidder i en sofa sammen. De kigger på hinanden. De ser glade ud.

"Min mands børn vil ikke se mig"

Min mand og jeg har begge børn fra tidligere ægteskaber, og vi vil gerne kunne samle hele flokken. Men min mands børn vil ikke se mig. Hvad gør jeg? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Min mand og jeg har begge brudte ægteskaber bag os. Vi er i 50’erne, og har hver især børn i 20’erne, men endnu ikke børnebørn. 

Mens mine børn holder meget af min mand, så har min mands børn endnu ikke accepteret, at jeg er kommet ind i deres fars liv. Måske fordi deres far og jeg blev kærester ganske kort tid efter, at han forlod deres mor. 

Det var et voldsomt brud, som hun ikke tog pænt, og børnene valgte at tage hendes parti og nægtede derfor også at møde mig. Bl.a. fordi, moren påstod, at bruddet skyldes mig, hvilket ikke er sandt. Min mand forlod sin ekskone, fordi ægteskabet var konfliktfyldt, og hun hang fast i nogle mønstre, som han ikke kunne leve med.