Channe er ordblind og ville gerne kunne læse højt for sine børn – så tog hun sagen i egen hånd

Julen er årets bedste tid for Channe Frederiksen. Hun elsker pynten og hyggen, men da hendes to drenge, Liam og Spencer, blev gamle nok til at få læst en julehistorie hver aften i december, blev hyggen afløst af frustration:

– Jeg er så ordblind, at det enten var 24 Pixi-bøger, så jeg kunne læse en hver aften, eller også skulle jeg bruge to timer på at øve mig for at kunne læse højt for dem uden at klokke i det. Det føltes skamfuldt, at jeg ikke var bedre til at læse end min ældste søn, fortæller 31-årige Channe.

LÆS OGSÅ

Kan man blive for gammel til at feste?

Det spørgsmål har journalist Susanne Knutzen grublet over efter en festlig sommer. Hun kan stadig klare mosten, men hvordan ser de unge på 50-årige festaber?

Hun bor i Arden ved Rold Skov med sin mand Tom og deres børn. Channe er svært ordblind og benytter sig i hverdagen af forskellige hjælpemidler, som hjælper hende med at stave og læse, men det har hun ikke lyst til, når hun skal læse højt for sine drenge:

– Der er så mange, der har sagt til mig, at jeg bare kan sætte en lydbog på, men så er det jo ikke mig, der læser for mine børn. Jeg er pædagog og ved, at det er relations-dannende, når vi læser højt for børn. Det er en sorg for mig, at jeg ikke kan, men samtidig tænkte jeg også, at jeg ikke kan være den eneste, der har det sådan, siger Channe.

Det er fire år siden, og i dag har hun udgivet sin egen ordblinde-venlige julebog med titlen ”Den glemte jul”, som hun har kæmpet bravt for at få på hylden hos boghandlerne:

– Den skulle kun have været udgivet i tre eksemplarer – til mine drenge og min mand – men jeg syntes også, at andre ordblinde forældre skulle have muligheden for at læse julehistorier for deres børn, så jeg endte med at kontakte i alt 83 forlag, før jeg fik den udgivet, fortæller Channe.

Snakkede sig gennem skolen

To ting var afgørende for, at der nu ligger et trykt eksemplar af ”Den glemte jul” her på Channes stuebord og i boghandler landet over. Den ene er, at forlaget Mellemgaard troede på historien og hende, og derfor ville udgive bogen. Den anden er, at Channes elskede morfar fik uhelbredelig kræft:

– Det blev min drivkraft, at han skulle nå at se den. Han var advokat og belæst, og jeg ville så gerne vise ham, at jeg også godt kan opnå noget, selvom jeg er ordblind, forklarer Channe.

LÆS OGSÅ

Anne Dorthe Tanderup stod i mange år i skyggen af sin mand: Jeg skal vænne mig til, at det er anderledes nu

Anne Dorthe Tanderup var fint tilfreds med at træde i baggrunden, da hun lagde håndboldkarrieren bag sig for at følge sin mand, cykelrytteren Bjarne Riis, ud i verden, hvor ingen kendte de jernhårde ladies. I 24 år var hun Bjarnes kone og mor til fire, men nu, hvor familien er tilbage i Danmark, er hun klar til at tage sin egen plads igen.

Hendes far og farfar er også svært ordblinde, men først da Channe var teenager, blev hendes læsehandicap opdaget:

– Jeg har altid overkompenseret ved at snakke meget i timerne, for det føltes som min eneste chance for at vise, at jeg ikke var dum. Så snart jeg skulle læse og skrive noget, så blev det afsløret, at jeg ikke kunne, så jeg fyldte meget i timerne. Usikkerheden fra dengang har fulgt mig hele livet, fortæller Channe.

Da hun gik i 7. klasse og kom til at tale med en psykolog, fordi hendes forældre skulle skilles, kom der fokus på Channes store læse- og skrivevanskeligheder:

– Psykologen mente, at jeg var afklaret med skilsmissen, men hun var tilgengæld ret sikker på, at jeg var ordblind. Så fik jeg hjælpemidler og en IT-rygsæk, men den kunne ikke løfte mit selvværd. Ordblindhed er mere end et handicap, det er en mental ting, mener Channe.

Channes historie

Derfor er det en endnu større sejr, at den ordblinde mor har skrevet en bog, som allerede har solgt godt, trods det at den udkom i september i år.

– Det at skrive en bog var helt udenfor min sfære, ligesom jeg tror, det er for mange ordblinde. Det er som en person uden ben, der løber et maraton, erklærer hun med et smil og tilføjer:

– Jeg tror ikke, at min julebog bliver en bestseller, men den er mit bud på en løsning, fordi den kan læses af selv svært ordblinde som mig. Der er for eksempel mange mellemrum, som gør teksten meget mere overskuelig for en ordblind.

Channe insisterede blandt andet også på, at bogen blev trykt med flere farver skrift. Dialogerne står med rød, for så er det nemmere at skelne den fra anden tekst:

– Hvis det hele står med samme farve skrift og uden mellemrum, så flyder det nemt ud, og så har jeg i hvert fald slet ikke overskud til at give karakterne stemmer, som jo er noget af det, der gør højtlæsning sjovt, forklarer Channe.

Hun har altid tegnet og malet meget, og illustrationerne i bogen har hun tegnet og brugt kunstig intelligens til at farvelægge og færdiggøre.

LÆS OGSÅ

Amalies mand levede et dobbeltliv i flere år: ”Jeg har valgt at bruge sorgen til noget godt”

Mens Amalie Mathiassen kæmpede for sit ægteskab, levede hendes mand et spektakulært dobbeltliv med bonusbørn, parmiddage og ferier med to forskellige kvinder gennem to år. I dag har hun besluttet sig for at bruge det jordskælv, der ramte hende, til noget godt. Hun er derfor aktuel med en bog om fænomenet dobbeltliv.

– Jeg ville gerne have et bestemt udtryk, som både var imødekommende, lidt gammeldags og stadig så de passer ind i nutiden, og jeg synes, at den her måde fungerede godt, fordi jeg har givet figurerne deres udtryk, siger Channe.

Handlingen er inspireret af Channes job i psykiatrien og af hendes eget liv som ordblind med den usikkerhed, det har givet hende. ”Den glemte jul” handler om, at bare fordi man er lille, betyder det ikke, man ikke er vigtig. Det lærer to drenge, som opdager en spøjs, ældre herre, som de er sikre på, er julemanden. 

Men hvad gør man, når ingen tror på, at julemanden bor på et plejehjem? Og vil han nogensinde komme til at huske, at han faktisk er julemanden?

– Bogen er mit Mount Everest, som det tog mig fire år at bestige. 

Jeg føler mig mest lidt pinligt berørt over at have stillet mig frem på den måde og udgivet en bog, men mine børn, min familie og mine venner synes den er god, og jeg har allerede fået så mange positive tilbagemeldinger, som også gør mig både glad og stolt, siger den ordblinde forfatter med et smil.