Vild med te? Se her, hvordan du nemt brygger din egen

Det hedder sig, at te blev opdaget for omkring 4.000 år siden, hvor en kinesisk kejser ved navn Shen Nung tog en lur under et træ. Da han vågnede, blev han mødt af en vidunderlig duft, som viste sig at stamme fra en kop kogende vand, han havde stående – for i koppen var landet et blad fra tebusken.

Tedyrkningen blev sat i system og bredte sig til andre lande som Sri Lanka. Vi skal dog frem til 1600-tallet, før hollænderne tog teen med til Europa og dermed Danmark, hvor den i dag er en yderst populær drik. Faktisk så attraktiv, at der blev solgt mellem syv og otte tons te her i landet i 2024, hvilket svarer til, at vi alle købte 1,25 kilo te.

Teplanten trives under varme og fugtige forhold og er derfor ikke almindelig i Europa. Der findes dog en plantage på Azorerne, nemlig på øen Säo Miquel, som har produceret særdeles velsmagende te siden 1883.

Te er nær slægtning til kamelia og egentlig et lille træ, men når den dyrkes i plantager, har den buskform. Bladene er skinnende grønne, og det er dem, der bruges til vores kendte drik. Blomsterne er hvide og afløses af kapsler.

Te forhandles som hvid, grøn eller sort, men kommer fra samme planteart; det er behandlingen af tebladene, der har betydning for, hvilken type der er tale om.

Hvid te

Når man fremstiller hvid te, er det de friske blade på skuddene, der samles, inden de åbner sig helt. Når bladene er plukket, skal de tørre, hvilket giver en smuk støvgrøn farve. Hvid te er den mindst forarbejdede te.

Grøn te

Grøn te bliver bedst, når det er de yderste blade fra skudspidserne, der høstes, selv om andre blade også kan bruges. Umiddelbart efter høst bliver bladene dampet og derefter rullet, inden de tørres. Efter den forholdsvis enkle og nænsomme behandling er den grønne te klar til brug.

Sort te

Sort te bliver også ekstra lækker, når det er blade fra skudspidserne, der kommer i kurven, men man høster også andre blade til for­målet. Bladene tørres og findeles. Derefter sætter ilt i luften gang i en proces, som giver teen den rette smag og mørke farve. Til sidst tørres bladene igen, og så de er klar til brug.

• Start med en mindre portion. Vej ingredienserne af, og notér op­skriften, så du kan genskabe blandingen, hvis den bliver god. I mindre skala er det let at justere, og du risikerer ikke at stå med en kæmpe portion, hvor en enkelt smag overdøver de andre.
• Hvid te er mild, og derfor er det oplagt at mikse den med smage i den lette ende eller kun tilsætte ganske lidt af smagsgiveren, fx vanilje, rosenknopper eller et ganske let strejf af citrusskal.
• Sort te kan du lade spille sammen med kraftigere smage som kanel, stjerneanis og appelsin, ligesom du kan tilsætte en større andel, uden det går ud over teens gode smag. Bland fx sort te med skaller fra forskellige citrusfrugter som appelsin, pomerans og citron. Eller prøv en blanding af lyng og morgenfrue eller udelukkende rosenknopper. Du kan også lave en kraftigt krydret te med mange ingredienser som appelsin, nellike, kanel, karde­momme og vanilje.
• Du kan lave samme blandinger med grøn te som med hvid og sort, men da grøn te er mild, bør du holde lidt igen med smagsgivere.
• Prøv dig frem, og arbejd gerne med flere blandinger, så du har lidt at variere med, fx én te om morgenen og en anden til senere på dagen. Eller lav én blanding, som du gør til husets te hjemme hos dig.

Vidste du, at a cuppa er slang for a cup of tea, som er er en yderst populær drik i Storbritannien?