– Jeg har lyttet meget til radioprogrammet Hjernekassen med en af mine store helte, Peter Lund Madsen, som engang fortalte om, hvordan nogle mennesker tænker i katastrofer for på en mærkelig måde at berolige sig selv – fordi det, man står i, så ikke virker helt så slemt.
Helle Fagralid kæmper til tider
med voldsomme og destruktive fantasier, som dukker op ud af det blå. Tanker som
hun med tiden har måtte lære at kontrollere.
– Det kan være tanken om, at noget går helt galt for mig, eller at verden brænder sammen. Heldigvis har jeg med
tiden fået en forståelse for,
hvad det er.
– Når tankerne tager over, kan det selvfølgelig blive voldsomt ubehageligt, og derfor har jeg lært, at det ikke er en vej, jeg skal gå nedad. Teknikken, jeg bruger for at gå en anden vej, er at registrere tankerne,
når de kommer, fordi det i sig selv gør, at man lettere kan distancere sig fra dem. At acceptere dem og samtidig forstå, at de kommer fra min livlige fantasi. Jeg kan nu bedre styre, at jeg ikke forsætter den tankerække, som ellers kan udvikle sig til den værste gyserfilm eller tragedie, og derfor fylder det mindre for mig i dag, end da jeg var yngre
Noget positivt i mørket
Selvom Helle Fagralid kan have tendens til destruktive tanker, er hun som
regel god til at finde noget positivt i mørket.
– Grundlæggende handler det om en accept af, at livet rummer både lys og mørke.
Sorg og glæde. Det er et vilkår for
alle, uanset hvem man er, hvor man bor, og
hvad man laver. Det er en illusion at tro,
at man kan gå ubesværet gennem livet. I
romanen Barbara skriver
Jørgen-Frantz Jacobsen om at være forelsket i sin skæbne, og det har på en måde fulgt mig, siden jeg læste den som 18-årig. Ikke fordi
jeg er særligt skæbnetro, men som en
accept af den vej, jeg bliver ført ad eller vælger at gå.
For nylig mistede hun sin far, og det var en eksistentiel
rystelse at oplevelse, fortæller hun.
– Det er så endegyldigt. Han var syg i to år, før han døde, og selvom det var smertefuldt og en tung sorg at bære rundt på, gav tiden også mulighed for at få en særlig nærhed og for at dele det svære, og det ligger der en stor lindring i.
Helle Fagralid
- 49 år og uddannet fra Statens Teaterskole i 2001 og siden fastansat på Det Kongelige Teater i 14 år.
- Kendt fra film som "Sorg og glæde", "Så længe jeg lever" og "Den grænseløse". Aktuel i "Klassefesten 4".
- Har en mastergrad i kunsthistorie og arbejder sideløbende med skuespillet som kunstskribent for Kunst-kritikk.dk og Kristeligt Dagblad.
- Gift med instruktør Ole Bornedal.Mor til Louis på 19 år og papmor tilOle Bornedals fire børn.
