Da Jane fyldte 50, tog hun en vild beslutning: "Min mand grinte bare"

En kold og tidlig januarmorgen stod 49-årige Jane Bentson i Københavns Lufthavn. Hun var på vej til at gøre noget, hun aldrig havde prøvet før. Hun skulle på sit livs første rejse alene.

– Fra min mand satte mig af i lufthavnen, til jeg i afgangshallen fandt den gruppe af kvinder, jeg skulle rejse med, tænkte jeg, jeg gør det aldrig igen! Det er det dummeste, jeg nogensinde har gjort.

Men allerede i samme øjeblik, Jane mødtes med de andre kvinder, forsvandt nervøsiteten.

– Der var bare god stemning fra starten. Selvom vi var en meget blandet gruppe, opstod der ret hurtigt en unik fællesskabsfølelse, som jeg aldrig tidligere har oplevet, konstaterer hun.

Det er en måned siden, Jane vendte hjem fra sin rejse til Maldiverne, og havde du spurgt hende for bare et år tilbage, var det aldrig noget, hun havde tænkt ville ske. Det var heller ikke tanken til at starte med, at Jane skulle selv afsted, det var bare sådan, det blev, fortæller hun. Jane fyldte 50 år i slutningen af januar, og den runde fødselsdag havde sat tanker i gang hos hende.

– Jeg spurgte mig selv, om der var noget, jeg gerne ville gøre for mig selv i forbindelse med min fødselsdag, og jeg har altid gerne villet opleve Maldiverne. Hverken min mand eller børn havde samme ønske om at rejse dertil, og de veninder, jeg spurgte, kunne ikke få det til at gå op med deres kalender og havde generelt mange forbehold.

En dag, da Jane sad i toget på vej til København, tog hun beslutningen; hvis ingen ville med, måtte hun gøre det selv. Depositummet til rejsen blev overført, uden nogen vidste det.

– Det var faktisk lidt grænseoverskridende at tage beslutningen. Jeg havde aldrig prøvet at tage alene afsted før, og jeg havde heller aldrig været så langt væk hjemmefra, men hvis andre kunne rejse alene, kunne jeg vel også. Samtidig var der noget i mig, som ikke kunne lade være med at tænke på, hvad de andre på rejsen mon ville tænke om mig; at jeg er underlig eller ingen venner har?

Først da rejsen var købt, fortalte Jane sin mand om planerne. Mens det for nogles ægtefælle måske ville komme lidt som et chok, grinede Janes mand af hende, som han plejer at gøre, når hun får en god idé. Han vidste godt, at han alligevel ikke ville kunne tale hende fra det.

– Jeg tror, at han – og mine børn – syntes, det var lidt underligt. Jeg er jo familiemor og sådan én, der holder ferie sammen med sin familie, så det var måske ikke det naturlige valg. Men det har altid været virkelig vigtigt for mig og min mand, at vi ikke vil stå i vejen for hinanden. Han har f.eks. også været på skirejser med sine venner og dyrker sine egne hobbyer. Der sker altså noget positivt med ens ægteskab, når den ene gør noget, som gør en rigtig glad. Man kommer jo hjem med fornyet energi, man ser og værdsætter nogle andre ting – og man kan faktisk også udvikle sig sammen ved at sætte hinanden lidt fri og give plads til at udleve nogle drømme.

Et unikt fællesskab

Maldiverne var om muligt mere eventyrlig, end Jane havde forestillet sig, og oplevelserne stod i kø. Hun snorklede med hajer og nemofisk, gik silent walks og dyrkede yoga på stranden. Naturen slog benene væk under hende og var mere fantastisk, end hun havde forestillet sig. Men dét, der står tydeligst frem for hende, efter hun er kommet hjem, er det fællesskab, der opstod med de 18 andre kvinder, hun var afsted med, hvoraf størstedelen af kvinderne var taget alene afsted.

– Man kommer meget hurtigt utrolig tæt på hinanden. Nogle af de ting, vi snakkede om, var meget private sager – fra parforhold og pensionsopsparinger til træningsvaner, børn og sygdom. Men der var ingen, der dømte andre på noget at det, der blev talt om, og det var virkelig en stor befrielse. Alle kunne ligesom tappe ind i det, der blev talt om. Og de problemer, man selv gik og tumlede med, fik man nogle helt nye perspektiver på. Det føltes meget befriende og meningsfuldt. Det er ikke, fordi det ikke er sådan med mine veninder hjemmefra, men når man møder nye mennesker, har man ikke en forudindtaget holdning om hinanden, og det gjorde, at det, vi talte om, kom fra et meget ærligt sted.

Selvom det var en broget flok kvinder, der var rejst sammen til Maldiverne, oplevede Jane, hvordan de spejlede og løftede hinanden.

– Man siger ofte, at kvinder kan være nogle bitches, som konkurrerer rigtig meget med hinanden, men det passer virkelig ikke. Når kvinder mødes, som vi gjorde, på neutral grund, uden fordomme og med samme mål og ønske, så løfter vi hinanden. Og den fællesskabsfølelse, som det gav, var fantastisk at opleve, siger hun og tilføjer, at selvom kvinderne var meget sammen, så var det også muligt at trække sig, hvis man havde brug for det.

– Man kan måske godt tænke, at når man er alene afsted på sådan en grupperejse, så er man konstant sammen med mennesker, man ikke rigtig kender, og det kan være virkelig overvældende, men man kan sagtens få lov til at trække sig og få en pause. Jeg har selv meget brug for ro og brug for ikke hele tiden at tale med nogen. Og det var helt okay. Ingen rynkede på næsen over, at man trak sig lidt og f.eks. gik op på sit værelse og havde et par timer for sig selv.

Nye venskaber

Da Jane satte sig på flyet mod Maldiverne den morgen i januar, var det ikke med tanke på at finde nye veninder. Hun er glad for dem, hun allerede har. Alligevel var det, hvad der skete.

Det var en intensiv måde at være sammen på, fortæller Jane. Alle var meget omsorgsfulde over for hinanden, og kvinderne kom derfor hurtigt tæt ind på livet af hinanden. Det føltes derfor nærmest som et følelsesmæssigt vakuum at vende hjem til Danmark igen. Jane følte et tomrum og savnede det fællesskab, som hun havde oplevet sammen med kvinderne på Maldiverne, fortæller hun. Selvom hun kun var afsted i 10 dage, fik hun et nært forhold til især to af kvinderne, som var med på turen, Majse og Mette.

– Jeg skulle holde min 50-årsfødselsdag, da vi kom hjem, og havde inviteret 23 veninder til fest, men jeg kunne mærke, at jeg også havde megameget lyst til at invitere Majse og Mette med. Først tænkte jeg, det kan du jo ikke, når du kun har kendt dem i tre uger, men omvendt så havde jeg oplevet noget helt særligt sammen med dem – noget, som kun vi havde sammen.

– En dag sagde én af mine andre veninder til mig, at hvis de to kvinder betyder noget for dig, så betyder du garanteret også noget for dem. Og så skal du invitere dem til din 50-årsfødselsdag.

Majse og Mette kom begge to til Janes fødselsdag, og mødet med netop de to har gjort noget ved Janes tilgang til andre mennesker.

– Jeg vil forsøge ikke at lukke en dør for, at et nyt venskab kan opstå. Det er ikke, fordi jeg mangler venskaber, men jeg vil gerne dyrke den følelse, det gav mig at kaste mig ud i nye ting og møde nye mennesker.

Udover nye venskaber har Jane også fået en ny indsigt i sig selv på turen. Der var noget helt særligt ved at rejse alene, som har forandret hende for altid, siger hun.

– Det har virkelig gjort noget ved mig at tage på sådan en tur alene. Jeg er blevet bekræftet i, at den energi, man sender ud, kommer tifoldigt igen. Det er der ikke noget nyt i, men det kan man måske godt lidt glemme i dagligdagen, når alt kører. Men når man er blandt mennesker, man ikke kender, bliver man bekræftet i, at hvis du er positiv og oprigtigt interesseret i andre mennesker, så rammer det én 10-dobbelt den anden vej.

Og så er hun blevet bestyrket i, hvor meget hun egentlig kan på egen hånd – uden sin familie, som hun ellers er tæt knyttet til.

– Pludseligt stod jeg på den anden side af jorden alene, blandt mennesker jeg ikke kendte, og havde det faktisk helt fantastisk, og det gav mig sådan en dejlig, indre ro – og en tro på mig selv, som jeg kan tage med mig.

– Man opdager også, hvor vildt befriende det er, at man kun skal sørge for sin egen kuffert. Man skal kun betale for én. Jeg blev mor som 24-årig, så hele mit voksenliv er gået med at sørge for andre, hvilket jeg har befundet mig godt i. Og når man har været vant til det og så pludselig kun skal tænke på sig selv – det var meget specielt, men også virkelig dejligt. Pludselig fik jeg et blik for, hvad JEG egentlig har lyst til.

En årlig begivenhed

Jane er ikke i tvivl. Hun skal til Maldiverne igen. Ikke på den samme tur og heller ikke med den samme gruppe af kvinder. Hun skal alene afsted igen – og forhåbentligt opleve det unikke fællesskab, der opstår, når man står dér og ingen kender. Efter Jane er kommet hjem, er hun nemlig slet ikke i tvivl om, at rejsen ikke var blevet den samme, hvis hun havde haft sin ægtefælle eller en veninde med. Der sker noget helt specielt, når man rejser alene.

– Lige så snart der er en, du kender i forvejen, så forstyrrer det mødet med andre. Hvis du er til en fest, hvor du kender én, men ikke resten af selskabet, så går du også automatisk over til vedkommende, du kender, og så sidder I og snakker hele aftenen, og så får du ikke snakket med nogen af de andre, som måske ville være superspændende at snakke med. Dét, at du kender en, kan blive en stopklods for mange andre oplevelser og spændende samtaler.

Når det er sagt, forstår Jane godt, hvorfor mange måske holder igen med at tage springet og tage på solorejse. Én ting er, at der er en tryghed ved at rejse sammen med andre, men hun oplever også, at der er noget i spil.

– Mange af de forestillinger, vi har om folk, der kommer alene til ting, er helt forkerte. Og jeg tror i høj grad, at sociale medier har været med til at skubbe til de fordomme, vi har. På Instagram skal du jo helst være sammen med en masse venner og gerne hele tiden. Det er prestigefyldt at være en del af interessante fællesskaber eller at være en del af en stor vennegruppe. Jeg kan f.eks. huske, hvilke reaktioner vi fik, da min mand og jeg fortalte, at vi skulle holde nytår alene i år. Skal I bare være jer to? Jeg var nærmest nødt til at undskylde det med, at det var, fordi jeg skulle rejse et par dage efter. Og det er vildt, at man føler sig nødsaget til at skulle forklare sig selv, når man tager et aktivt valg om at gøre noget alene.

Rejsen har på mange måder styrket Janes opmærksomhed på at vælge det, der giver værdi i hendes liv, uanset hvad andre måtte tænke. Hun håber derfor også, at hun kan være med til at inspirere andre til at kaste sig ud i noget, de aldrig har prøvet før – gerne på egen hånd, for det er der, magien opstår.

– Det er meget federe at rejse alene, end det er at rejse som f.eks. et venindepar – i hvert fald hvis det er en grupperejse. Derfor vil jeg også opfordre alle til, at hvis du går og drømmer om at opleve en bestemt destination, så skal du gøre det. Der findes så mange forskellige grupperejser, hvor du kan tilmelde dig alene – også én, der passer til lige præcis dine ønsker og behov.

– Det er en kæmpe oplevelse at komme ud i verden – især på egen hånd. Det er kun, indtil du står i lufthavnen og har mødt de andre, du skal rejse med, at det er svært. Og så længe du møder mennesker med åbenhed og nysgerrighed, som er de allervigtigste redskaber til at få ting til at fungere og til at blive en del af et fællesskab, så skal det nok gå. Om det fællesskab så bare skal vare den ene uge, eller om det skal vare resten af livet, det må tiden vise. Jeg havde i hvert fald ikke tænkt, at jeg skulle ned og møde nye veninder. Det var på ingen måde mit mål, men jeg kunne ikke undgå det.

LÆS OGSÅ

Lene Beier sendte sin mand afsted på en lang tænkepause – og det ændrede deres liv

Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, har længe drømt om at blive hotelejere, og nu er drømmen blevet virkelighed. Men hvordan foretager man så vildt et kursskifte? Det satte ALT for damerne kursen mod Hotel Edelweiss i Østrig for at finde ud af. Kom med, hvis du selv har drømt om at få mere ud af livet.