Denne fugleart er blandt de få, der bliver i Danmark året rundt – og det er der særligt én grund til

En musvit hakker opfordrende på vinduet. Så forstår vi, at det er tid til at fylde fuglefoderhuset op. Med deres gule skjorter, sorte slips og grønne jakker lyser musvitterne op i det dunkle vinterlys.

Også blåmejser kan ses ved fuglefoderhuset. De skinner også i gult, men har blå huer. Fuglene er ofte oppe at toppes med hinanden, og blåmejsen, der ser så sød og venlig ud, kan være hidsig og aggressiv. Musvitterne er de klogeste – ifølge forskning fra Lunds Universitet. 

LÆS OGSÅ

Der er 28 år mellem Astrid og Jakob: ”Det første halve år gik vi slet ikke ud offentligt”

Astrid Lund Johansen og Jakob Olrik har modtaget utallige kommentarer om deres forhold fra fremmede mennesker på internettet. Falske narrativer og forkerte antagelser har fyldt, når deres forhold har været til offentlig debat i diverse kommentarspor, men nu tager de selv ejerskab over fortællingen i DR-programmet 'De unge kærester'.

De er f.eks. bedre end blåmejser til at finde åbningen i en foderautomat.

Ud over at hakke på vinduer for at bede om mad banker musvitter også på bistader. Når en søvnig bi kigger ud, bliver den spist. Fuglene kan også huske, hvor andre fugle gemmer mad.

Musvitternes sang er dejlig og består af op til 40 forskellige lyde. I byerne har de lært at overdøve trafikstøj ved at synge med mere gennemtrængende stemme. Blåmejser trives også i byerne, fordi de er nysgerrige og tilpasningsdygtige. Forskere har fundet ud af, at byfugle har lidt større hjerner.

Frygtløse og kloge

De små mejser er sejere, end man skulle tro – og alt andet end sky. Takket være deres intelligens og opfindsomhed overlever de kolde vintre.

LÆS OGSÅ

Poul Reichhardt er Frederikkes far – nu afslører hun noget, offentligheden ikke vidste

Frederikkes far er skuespiller Poul Reichhardt: ”Han ville have elsket at vide, at folk talte så pænt om ham 40 efter hans død”

Jeg har lært en masse interessante ting om mejser af Stefan Castas 'Stora mesboken' (Den store bog om mejser), der er smukt illustreret af Staffan Ullström. 

Ifølge forlaget Opal er bogen beregnet til unge mellem 9 og 12 år, men jeg synes, den er velegnet til alle aldre.

Bogen beskriver 11 mejser mere detaljeret, herunder fyrremejsen, som er en af mine favoritter. Den er social og frygtløs og kan ofte ses, når man går tur i skoven. Fuglen kan lide at sidde tæt på i et træ og kan også lære at spise direkte fra hånden. 

Arten yngler i den sydlige del af Jylland og ekspanderer fortsat nordover i Jylland. Den foretrækker løv- og blandskov på mager jord, f.eks. pile- og birkekrat, eller gamle hedearealer, der er tilgroet med løvtræer.

Fyrremejsen ligner sumpmejsen, som faktisk har fået det forkerte navn – den trives bedst i løvskove. Det er svært at se forskel på de to, men sumpmejsen er mere rastløs og har en skinnende sort hue, mens fyrremejsens hue er mat.

Topmejsen foretrækker at bo i fyrreskov, hvor den hakker reder ud i rådne træer og ofte lægger sine æg allerede i april. Den er en almindelig ynglefugl i Jylland og på Fyn, men mangler helt øst for Storebælt.

Standfuglene beriger virkelig vores hverdag og giver liv i efteråret og om vinteren. Nogle gange kan mejserne flyve rundt i flokke, der kaldes et mejsetog. 

Når forskellige typer mejser søger føde sammen, leder de ikke de samme steder og konkurrerer derfor ikke med hinanden. Et mejsetog giver også sikkerhed, da der er mange til at holde øje med rovfugle, der nærmer sig.

Modstår kulden

Mejser er en modstandsdygtig art, og de fleste forbliver i Danmark året rundt. Især musvitter og blåmejser ses ofte i nærheden af huse. Mejserne overlever vinterkulden ved at finde føde og har smarte tricks til at holde varmen.

LÆS OGSÅ

Annes råd mod flåter får tusindvis af reaktioner hvert år: ”Det fungerer super godt!”

Hvert år i flåtsæsonen bruger Anne Bank Nielsen og hendes familie et smart og noget anderledes tip for at undgå de muligvis farlige bid fra de små mider

For eksempel kan de aktivere deres muskler for at skabe sammentrækninger, der genererer varme effektivt.

Den mest hårdføre mejseart er lapmejsen, som bl.a. lever i det nordlige Skandinavien, og som kan modstå temperaturer på minus 60 grader. Den puster sin fjerdragt op, hvilket isolerer den mod kulden. Om natten kan lapmejser sove i huller i træer, og hvis det er rigtig koldt, kan de sænke deres kropstemperatur og gå i halvdvale.

På samme måde kan vi se, at musvitter herhjemme holder til i redekasser, når det er koldt. Mejser kan også finde steder at sove i huller i sneen.

For at deres små kroppe kan overleve kolde vinternætter, er de nødt til at spise og øge deres kropsvægt med ti procent. Fuglene lagrer deres energi i fedt, som de hurtigt kan opbygge og nedbryde.

Anders Brodin, forsker ved Lunds Universitet, studerer arters hukommelse og kognitive evner, og han har fundet spændende forskelle i forskellige fuglearters adfærd, når de søger føde om vinteren. 

Nogle fugle gemmer føde, og musvitter kan have omkring 50.000 frø og larver placeret i deres territorium. Ifølge Anders Brodin husker fuglene placeringerne fra den ene dag til den næste, men kan glemme dem med tiden. 

Da musvitter vender tilbage til deres yndlingssteder i deres territorium, finder de dog stadig føden.

LÆS OGSÅ

Ellen Hillingsø har ét godt råd til bedre nattesøvn – og det er både nemt og effektivt

Skuespiller Ellen Hillingsø vægter en sund og aktiv livsstil højt – og her spiller kosten en stor og afgørende rolle for hende.

De fleste mejser hamstrer føde, men musvitter og blåmejser er strejffugle og kan søge føde i et større område. De har derfor ekstra stor gavn af fodring – og flytter videre, hvis føden slipper op.

Eller også hakker musvitten på vinduet, når det er tid til at fylde op!