”Jeg har en indbygget længsel og en stor utålmodighed”

Udefra ser det ud, som om forfatter Michael Katz Krefeld har styr på det hele. Han har en succesfuld karriere, og han har endda formået at skabe sin succes inden for et af de svære kreative felter, hvor mange drømmer om at placere deres arbejdsliv – og endda tjene penge på det.

Som forfatter til serien om detektiven Ravn, der netop nu udkommer med bind 10, Dusørjægeren, og i øvrigt også serien om Cecilie Mars, hvor filmrettighederne er solgt, samt manuskriptforfatter igennem ti år på tv-serier som Nikolaj & Julie, har han beskæftiget sig med ord og plots i årevis – og været godt tilfreds med og endda taknemmelig for sit arbejdsliv. Men lige nu mærker han noget nyt, som ikke kun er godt.

”Dusørjægeren handler ikke kun om min hovedperson Ravn. Den handler også lidt om mig. Jeg kender selv følelsen af hverdag. Af rutine. Selvom jeg laver det, jeg elsker, dukker rastløsheden stadig op. For der er, som med alt andet, op- og nedture i det at skrive. Derfor opsøger jeg ting, der rykker ved noget i mig. Jeg forsøger at holde mig i form. Lære noget nyt. Udfordre mig selv. Både fagligt, fysisk og mentalt,” siger Michael Katz Krefeld.

Bestsellerforfatteren har skrevet, siden han som ung flyttede hjemmefra og skulle lære at klare sig selv. Der var ikke nogen i hans nære familie, som han kunne se op til eller få hjælp fra. Derfor tog han en beslutning om, at han ville blive til noget stort på egen hånd. Han ville skrive, han ville blive en succes, og intet skulle stå i vejen for det. Han tillagde sig selv en hård disciplin, han skrev og skrev og skrev og resten er historie: Michael Katz Krefeld blev en af de største krimiforfattere herhjemme.

I dag er han gift med Lis Katz Krefeld, der er advokat og direktør i Almindelig Brand Group, parret bor i København i en stor lejlighed, de har sommerhus i Rørvig, og Michael Katz Krefeld kører i sin fritid racerbiler - og ellers kan man se ham sejle rundt i sin lille motorbåd i Københavns kanaler.

Men selvom man har fået alt det, som man drømte om, kan man jo sagtens blive ramt at noget, der kan føles smertefuldt.

”For mig handler bogen om den længsel, mange af os bærer rundt på. Enten efter det, vi engang var, eller det, vi endnu ikke har haft mod til at blive. Jeg tror, vi alle sammen når et punkt, hvor vi spørger os selv: ”Er jeg færdig nu?” Og nogle gange er svaret, at vi savner noget, vi havde. Andre gange er det, at vi fornemmer noget, vi endnu ikke har turdet forfølge. Det er den spænding, jeg skriver ind i Ravn,” fortæller han.

Adrenalinkick

I bind 10, Dusørjægeren, tager historien om Ravn en drejning. Hovedpersonen har en uro, som han ikke kan få bugt med. Den følelse kender Katz Krefeld.

”Den uro, der ikke helt forsvinder, finder jeg også i mig selv. Jeg har en længsel og en utålmodighed indbygget, og jeg har svært ved at sidde stille. Derfor har jeg brug for at blive udfordret hele tiden og kører racerbiler og holder lige dele af det mentale fokus, som det kræver, og adrenalinkicket. Det gør jeg for at føle, at jeg er i live. Hvis jeg ikke kan føle det, kommer der et tomrum, som er svært at fylde ud.”

”Men det er også spændende at dykke ned i, hvor den kommer fra. Handler uroen om det, vi ikke har haft mod til at blive. Eller kommer den fra en frygt for, at man er færdig nu? Savner jeg noget, som jeg havde engang, eller er det fordi jeg fornemmer noget, som jeg ikke har turde forfølge?”

Idéen til Dusørjægeren opstod, da Krefeld en dag faldt over Europols hjemmeside over eftersøgte forbrydere. Det overraskede ham, at den eksisterede og at man frit kan bladre i billeder, navne og forbrydelser. For nogle af dem er der endda udlovet dusører.

”Det føltes oldschool og samtidig dybt fascinerende, og jeg begyndte at forestille mig en moderne dusørjæger. Altså et menneske, der uden for rampelyset bliver sendt ud for at fange dem, ingen andre kan få fat i. Det blev starten på idéen om en international specialenhed – sammensat af eksperter med hver deres mørke fortid. Ikke helte. Men folk, der ikke længere passer ind andre steder.”

Ravn har på dette her tidspunkt forladt sin gamle tilværelse som betjent og forsøgt at leve et normalt liv med kæreste og et trivielt job. Men det går ikke helt, som han havde tænkt sig, og pludselig banker en helt anden fremtid end den planlagte på:

”Har vi ikke alle haft den drøm? At nogen pludselig foreslår at vi – med lidt træning – kunne blive hemmelige agenter. At vores liv stadig kunne tage en drejning til det mere spændende. Jeg har ladet Ravn få det tilbud. Et comeback. Tilbage til dengang han følte sig levende. Spørgsmålet er, om han stadig har det i sig. Og hvor meget man kan skjule for sine nærmeste, hvis man lever et liv i skyggerne. Så bogen handler om det samme, som jeg går og spekulerer på for tiden: identitet, længsel og tanken: Hvad nu hvis mit liv kunne være noget andet?”

Når han bliver væk i sin tekst, føles det ikke længere som om, det er ham, der skriver. Så bliver han et talerør for sine karakterer, og han elsker at være i det flow. Hvis man spørger ham, om han så er på arbejde eller bare flygter fra virkeligheden, tøver han lidt:

”Jeg kan sagtens have et problem i min hverdag, hvor jeg flygter ind i arbejde. Men jeg er med alderen blevet mere bevidst om, hvornår jeg binger arbejde eller træning. Erfaringen giver mere refleksion, men uanset hvad er det givende, når jeg kommer ind i en kerne, hvor jeg ubevidst bare skriver.”

Uanset hvad er han kommet frem til, at hvis han skulle stå midt i en midtvejskrise lige nu, er det, trods navnet ’midtvejskrise’, et helt ok sted at være.

“Det handler om at få gjort sig nogle tanker om, hvor man er i livet. Ikke om at blive ung igen, men omvendt heller ikke at forsvinde. Ravn vil ikke tilbage til det, han var – men han kan ikke blive i det, han er. Jeg vil gerne blive i det, jeg er – men jeg vil gerne overveje, hvor jeg er kommet fra, og hvad jeg gerne vil hen til, mens jeg er her.”