Mange realitydeltagere siger, at det er intenst at være med i et tv-program. Men for Nibras Aziz havde virkeligheden sandsynligvis været endnu sværere at være i.
Da 30-årige Nibras trådte ind i en luksusvilla for at optage ”Spillet” tilbage i september, bar hun nemlig på en stor sorg, og det skulle vise sig, at de kommende uger skulle hele hende på måder, hun slet ikke havde regnet med.
Efter Nibras Aziz og Obaid Ul-Hassan vandt ”Nybyggerne” tilbage i 2023, påbegyndte parret et fertilitetsforløb med drømmen om at skabe en familie.
Men før Nibras vidste af det, var hendes liv dikteret af hendes krops cyklus. Indsprøjtninger, scanninger og lægebesøg var hverdag, og hendes behandlinger kom i første række. Når som helst var hun klar på at smide alt, hvad hun havde i hænderne, hvis det blev nødvendigt.
Artiklen fortsætter under videoen...
Da Nibras aborterede første gang, blev nye bekymringer flettet ind i det allerede opslidende forløb. Nu var hun også ængstelig over, hvorvidt hun kunne have gjort noget anderledes.
Den indgribende proces overtog derfor hendes liv endnu mere, da hun kort tid efter genoptog fertilitetsbehandlingen.
I juni sidste år blev hun gravid for anden gang. Men 11 uger inde i graviditeten aborterede hun igen.
Det var blot tre uger inden, hun skulle afsted til Vejle for at optage ”Spillet”, som hun havde takket ja til, mens hun var gravid.
Tanken om at komme i gang med behandlingen igen var uoverskuelig. Men drømmen om et barn fyldte alt.
Hvis hun startede i behandling igen, var det samtidig med optagelserne til ”Spillet”. Holdt hun fast i sit ja, ville det betyde, at hun skulle trække sig flere gange under optagelserne og derfor på uforklarlig vis ikke var med i nogle afsnit.
– Det blev et enten eller. Jeg havde besluttet mig for at melde mig fra. Jeg var nede i et kæmpe hul, fortæller Nibras til HER&NU.
Enten tv-program eller fertilitetsbehandling. En sjov oplevelse eller jagten på drømmen.
To ting, der ikke kunne ske samtidig, og et valg, der umiddelbart virkede oplagt. Men det gik op for Nibras, at det ene faktisk slet ikke behøvede at udelukke det andet – og det skulle vise sig, at det ene i sidste ende skulle til for at lede hende på rette vej til det andet.
Obaid var afgørende
I første omgang var det hendes mand, Obaid, der introducerede hende til muligheden for at tage en pause fra behandlingen.
– Det var ham, der sagde, ”og hvad så, hvis vi venter? Jeg tror, det her kunne være en fed oplevelse for dig”, fortæller Nibras, der i første omgang havde sagt ja, fordi hun gerne ville prøve sig selv af – og hvor tit får man lige mulighed for at være med i et program som ”Spillet”?
– Obaid var enormt støttende. Han var faktisk afgørende for, at jeg alligevel sagde ja efter aborten, men han var også helt forstående overfor, hvis jeg virkelig ikke havde lyst.
Derfor rejste en sorgramt Nibras til Østjylland for at deltage i det sociale eksperiment med håbet om et kort afbræk og forventningen om en fed oplevelse. Det viste sig dog at blive meget mere end det.
– Det var en kæmpe forløsning og et vendepunkt for mig. For mig blev det ikke bare at være med i et program – for mig blev det at være med i en kontekst, der på ingen måde handlede om cyklus, indsprøjtninger, lægebesøg og scanninger. Det fik mig ud af boblen på en helt fantastisk måde.
Dybe snakke i huset
I ”Spillet” var de 13 kendte danskere, der i et døgnovervåget hus ud til Vejle Fjord skulle navigere i et komplekst spil med magt, taktik og løgne.
Men der foregik meget mere mellem klippene, end seerne får at se – ligesom der foregik meget mere inde i Nibras, end hun havde regnet med.
De mange nye ansigter, hun delte hjem med for en kort stund, blev en kæmpe støtte for hende.
– Det var noget, jeg kunne snakke åbent om. Det var ikke bare noget, jeg gik rundt og havde for mig selv. Det blev til en snak om sorg og tab på alle mulige måder, og mange kunne relatere til det. Vi åbnede os enormt meget op til hinanden. Folk fortalte nogle meget personlige ting, og det var så fantastisk, at man kunne have det sammen. Det var ikke selve spillet, der helede mig – det var hele oplevelsen, siger Nibras, der især talte meget med Cecilie Lassen, der har gennemgået noget lignende.
– Særligt Cecilie var virkelig en del af helingen for mig.
Eftervirkningerne var der stadig
Efter en så lang, sårbar proces og med et så frisk sår, som Nibras’ spontane abort havde efterladt, var det klart, at hun bar en sorg med sig ind i huset.
Derfor var hun forinden meget bevidst om, at hun skulle huske at tage pauser og trække sig undervejs.
– Det var jeg ekstremt dårligt til. For mig gjorde samværet og det nærende fællesskab, at sorgen blev et emne, mere end det var en følelse.
– Jeg er et ekstremt ekstrovert menneske. Jeg lader op i andres selskab. Selvfølgelig gjorde det, at den energi, jeg normalt har, var mere subtil, end den plejede at være. Eftervirkningerne var der stadig ubevidst, men det gode var, at det var ligesom at være i terapi.
For Nibras betød det, at hun blev trukket ud af den boble, hun havde været i længe. Ikke kun den boble, der bestod af fertilitetsbehandling, men også en boble med en stressende hverdag og en masse ansvar helt generelt.
– Pludselig blev man trukket ud i en virkelighed, hvor man skulle forholde sig til en skør kugle på et bord, der talte. Det var virkelig kontrastfyldt men også virkelig dejligt. Når man siger, at det var så intenst – det er rigtigt, men for mig havde det nærmest været mere intenst at være ude i virkeligheden et par uger før.
Løbende fik deltagerne lov til at ringe hjem, og derfor havde Nibras undervejs kontakt til både sin mand, mor og sine brødre.
– Min mand havde virkelig behov for at høre, at jeg var okay, fordi det var så kort tid efter forløbet. Og så kunne jeg fortælle, at jeg havde mødt så mange søde og sjove personer.
Fornyet energi
Alt har en ende, og pludselig var optagelserne slut, og Nibras vendte tilbage til sit og mandens hjem i Skibby, mens hun tog på arbejde igen allerede dagen efter.
– Jeg kom hjem med en fuldstændig fornyet energi. Jeg er et meget socialt væsen, så for mig kom den fornyede energi af alt det, jeg havde fået fra de her mennesker.
Oplevelsen viste sig altså at være mere end bare et sjovt minde til samlingen – den ledte til, at Nibras genfandt sig selv og helede på måder, hun ikke vidste, hun havde brug for.
Det er også derfor, at hendes medvirken ikke kun blev til, at de sprang behandlingen over i en enkelt cyklus. Derimod satte de det på pause på ubestemt tid.
– Da jeg kom hjem, havde jeg ikke lyst til at komme tilbage til det. Jeg synes, det var fedt bare at være Nibras, som jeg kender mig selv. Det var startskuddet på den her sunde pause. Hele oplevelsen satte ting i perspektiv, og jeg følte mig som mig selv igen. Jeg gav den fuldstændig gas, både socialt og på arbejde, hvor jeg har været på forretningsrejse i seks forskellige lande og fået en masse fede oplevelser.
Parret har planer om at starte op igen på behandlingen i det nye år. De tager det dog én cyklus ad gangen.
– Det er rart at have den frihed og ikke føle, at man skal gøre det. Det var den boble, jeg blev suget ind i, hvor ens største fokus bliver at blive gravid. Men det har givet mig plads til at kunne hele ordentligt efter tabet. Det gjorde jeg ikke efter første tab, for der kastede jeg mig direkte ud i det igen.
– Jeg har givet mig tid til at hele, og jeg har forstået, at heling ikke bare er at få en massage og snakke ud om mine følelser, men det er at give sig selv plads til ikke at være i det – og føle, at det er okay. Den eneste, der presser, er en selv. Det har været så sundt og rart, og jeg kan virkelig anbefale det til alle, der er i det samme. Det er også okay at trække stikket lidt.
