Overtænkning styrede Anitas liv - men en særlig terapiform fik katastrofetankerne lukket ned
Efter metakognitiv terapi sluttede Anita Hass endelig fred med sine mange katastrofetanker. Hun har lært teknikker, som har gjort det lettere for hende at styre sin overtænkning, og som samtidig har gjort hende til en mere nærværende mor.
Kontrol for enhver pris. Og orden. Og renlighed. Hvis der ikke var fuldstændig styr på det hele, fik Anita Hass hjertebanken og svedige håndflader.
Når børnene havde legeaftaler på besøg, længtes hun bare efter, at de blev hentet, så hun kunne få ryddet op efter dem, ligesom hun hver aften ryddede deres legetøj sirligt op, når de var lagt i seng.
Tanker om døden eller kræft kunne køre i pendulfart med skrækscenarier i hendes hoved, få sveden til løbe og pulsen på himmelflugt.
Frygten for det, der kan gå galt, fyldte meget for Anita i en del år. Faktisk så meget at det i perioder påvirkede hele hendes hverdag. Hun trak sig fra det sociale liv, hun ellers havde været glad for, hun blev bange for at køre bil og holdt næsten op med det, ligesom bare tanken om storcentre eller andre steder med mange mennesker, gjorde hende svimmel.
Sygdom og for tidlig fødsel
- Jeg har altid været på vagt og er god til at se problemer, allerede inden de opstår. Det har den fordel, at jeg også er god til at være på forkant i forhold til udfordringer, andre måske ikke har opdaget endnu, fortæller 44-årige Anita Hass i stuen hjemme i Ringsted.
Her bor hun sammen med sin mand Anders og deres to børn, Villads på 15 og Vida på 12.
- Men det har også den ulempe, at jeg er ekspert i at gruble og tænke over, hvad andre mon tænker, hvad der kan ske og hvad nu hvis … I flere år fyldte skrækscenarierne nærmest alt i mit liv, siger hun.
Efter nogle år med sygdom i nærmeste familie, en nær veninde som døde af kræft og en traumatisk oplevelse, da Anita og Anders’ datter blev født ved akut kejsersnit næsten tre måneder for tidligt, mistede Anita kontrollen over grublerierne, og angsten tog over.
Hun nåede både forbi læge og et kognitivt psykologforløb:
Annonce
- Det var virkelig hårdt at være til psykolog. Jeg følte nærmest, at jeg havde det værre, når jeg gik derfra og kunne ikke rigtig se, at det hjalp mig, så jeg droppede det igen, fortæller Anita.
I dag har hun det godt og kan både slappe – nogenlunde – af over at få gæster og håndtere, når livet byder på krumspring.
Den store ændring kom, da hun i 2020 så et opslag på Facebook, hvor psykolog Pia Callesen søgte testpersoner til en podcast, hvor deltagerne var igennem et forløb med metakognitiv terapi. Anita besluttede sig for at melde sig.
- Jeg havde brug for at få det bedre – også for min families skyld. Men det var vildt grænseoverskridende alene at skrive åbent på Facebook, at jeg havde angst og havde brug for hjælp, fortæller Anita Hass.
Hun blev udvalgt og fik seks sessioner i et forløb på et par måneder.
Til Anitas store overraskelse talte de nærmest ikke om, hvad der var sket i hendes liv og hendes baggrund.
- Vi brugte kun et par minutter på, hvad der var sket og gik ellers direkte til, hvordan jeg reagerede på mine tanker, og hvor meget bekymringerne fyldte, fortæller hun.
Regn af papirkugler
De lavede en del øvelser, blandt andet én hvor de skrev trickertanker på små stykker papir og krøllede dem til papirkugler.
- Jeg skulle forestille mig, at jeg sad på en café med en veninde, og kuglerne var tankerne, der kom til mig. Og så begyndte Pia at kaste kuglerne efter mig.
Annonce
Hun bombarderede mig med tanker, husker Anita med et grin og fortsætter:
- Først skulle jeg undgå at blive ramt. I næste omgang skulle jeg lade dem ramme mig, men ikke give dem opmærksomhed. Det var tydeligt, at jeg kunne være mere til stede, hvis jeg accepterede, at tankerne kom - i stedet for med magt at forsøge at undgå dem.
Én af grundtankerne i den metakognitive terapi er, at du ikke kan kontrollere om en tanke kommer – men du bestemmer selv, hvor meget opmærksomhed du giver den, og hvornår.
Anitas første hjemmearbejde var, at hun dagligt havde grubletid, hvor hun kunne tænke over det, som fyldte for hende. For hende blev det hver dag klokken 19.30.
- Når jeg nåede til grubletiden, havde jeg tit glemt det, som ellers havde bekymret mig, og som jeg tidligere ville have brugt en masse energi på at fundere over i løbet af dagen, fortæller hun.
Mere nærværende mor
Efter en måneds tid mærkede hun forandringerne.
- Jeg var meget overrasket over, hvor hurtigt det gik. Jeg øvede mig, og jo flere oplevelser jeg havde med at komme ud af huset, eller med at lade katastrofetankerne fare, jo mere troede jeg på, at det kunne jeg jo egentlig godt, forklarer hun.
Anitas mand opdagede også den bedre stemning.
- Anders sagde til mig, at det var som om, jeg var mere til stede. Jeg var blevet meget mere nærværende, når jeg var sammen med ham og børnene, siger Anita.
Annonce
Det er nu omkring fem år siden, Anita sad i stolen og blev bombarderet med ”papirkugle-tanker”, og terapien virker stadig.
- Forløbet med Pia har været én af de bedste investeringer i mit liv. Jeg er meget mere rolig i dag. Jeg får ingen angstanfald længere, og hvis jeg kommer ind i et storcenter, kan jeg godt mærke, at kroppen reagerer, men jeg accepterer det frem for at flygte.
Måske siger jeg til mig selv, at det er okay at reagere, og at jeg lige skal trække vejret nogle gange og lande, så er jeg klar til også at være der.
Men ikke nok med at Anita selv har fået kontrol over sin egen angst. I dag bruger hun også sin viden og erfaring, når hun er sammen med andre.
- Min datter har nogle af mine træk i forhold til at overtænke, og hende guider jeg, når jeg kan høre, at hendes tanker går i gang. Jeg siger roligt det samme til hende, som jeg så mange gange har sagt til mig selv: "Det er bare en tanke."
Du kan lære at styre dine bekymringer
Alle, der overtænker og grubler for meget, kan have gavn af metakognitiv terapi, mener psykolog, Pia Callesen. Hendes erfaring er, at begge køn har glæde af de særlige teknikker, hvor man kan lære at styre, hvor meget bekymringerne skal have lov at fylde.
Vores hjerner bombarderer os med tusindvis af tanker hver eneste dag. De fleste registrerer vi og lader passere. F.eks. tanken ”Hvad skal vi have at spise i aften?”
Den kan poppe op, mens vi er i gang med noget. Vi registrerer tanken, og enten beslutter vi os med det samme, eller også sender vi tanken videre og forholder os senere. Den forstyrrer egentlig ikke det, vi er i gang med.
Vi kan ikke kontrollere hvilke og hvor mange tanker, der opstår i hjernen. Men vi kan faktisk godt styre, hvor meget opmærksomhed vi giver dem. Og netop den kontrol er den afgørende faktor i forhold til at bruge metakognitiv terapi til at undgå overtænkning – og den angst, depression, OCD eller hvad overtænkningen ellers kan trække med sig af ubehageligheder.
Annonce
Det fortæller Pia Callesen, der er psykolog, phd og forsker. Hun har arbejdet med og forsket i metakognitiv terapi og dens virkning siden 2012 og har skrevet flere bøger om emnet.
Hendes forskning har været med til at vise, at op imod 80 % af depressive som kommer i et metakognitivt forløb er diagnosefrie efter 5-11 behandlinger. En succesrate, der ifølge hende, ligger langt over andre behandlingsformer som eksempelvis kognitiv terapi eller meditation.
- Målgruppen for metakognitiv terapi er alle, der overtænker og synes, at bekymringer fylder for meget. Det vil sige rigtig mange. Begge køn har glæde af teknikkerne. Men jeg oplever, at kvinder har en større tilbøjelighed til at overtænke end mænd, siger Pia Callesen.
- I den metakognitive terapi bestræber man sig på at fjerne tidskrævende bekymringer og grublerier ved at udvikle nye måder, du kan forholde dig til negative tanker på. Det er afgørende, at vi lærer at tro på, at vi kan kontrollere hvor meget og hvornår, vi vil give en problemstilling opmærksomhed, siger hun.
Pia Callesen understreger, at det ikke handler om at skubbe tankerne væk og undgå dem.
- Undgåelse er lige så slemt som overdreven fokus. Trickertankerne skal ikke slukkes, de kommer, fordi det er vigtigt. Men vi skal lære at forstå at ved at øve os, kan vi lære at styre, hvor meget de får lov at fylde.
Hun understreger også, at det er okay at være ked af det, fordi vi reagerer på det, der sker omkring os.
- Vi oplever stormvejr, ulykker og svære perioder. Det er helt naturligt. Den metakognitive terapi giver redskaber til at acceptere de svære følelser uden at dyrke overtænkningen, siger hun.
