-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
Kendt designer står bag årets "Støt Brysterne"-sløjfe
Den danske smykkedesigner Maria Black står bag Årets Sløjfe 2026 for Støt Brysterne.
Flere kvinder i den danske smykkedesigner Maria Blacks nærmeste familie og vennekreds har haft brystkræft. Derfor var det en helt særlig opgave for hende at skabe Årets Sløjfe 2026 for Støt Brysterne.
I dag præsenteres Årets Sløjfe på Designmuseum Danmark i København, hvor HER&NU er tilstede.
- Min mor, min mormor, min stedmor og flere veninder har haft brystkræft, så det er ikke en sag, jeg står og kigger på udefra. Det er en stor ære at få lov til at designe årets sløjfe og en måde at bidrage med det, jeg kan, og samtidig være en del af noget, der rækker langt ud over mig selv, siger Maria Black.
Artiklen fortsætter under videoen.
Frivillig vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse, skuespiller Sofie Gråbøl, håber, at Årets Sløjfe bliver taget godt imod.
– Årets Sløjfe er et lille symbol med stor betydning, og hver sløjfe er med til at gøre en forskel. Jeg bærer sløjfen for at bakke op om forskning, forebyggelse og støtte for alle, der bliver ramt af brystkræft. Brystkræftsagen vedrører os alle, siger Sofie Gråbøl.
Artiklen fortsætter under billedet.
Et design med flere lag
I arbejdet med årets sløjfe ønskede Maria Black at tage udgangspunkt i det klassiske lyserøde symbol, som gennem mange år har været kendetegnet for brystkræftsagen.
Forsiden har den velkendte lyserøde farve, mens bagsiden rummer mørkere kontrastfarver, der kommer til syne i folden og langs de små syninger i kanten.
– For mig handler det om, at der altid er to sider af en sag. Det, vi ser udefra, og det, der ikke er synligt. Sløjfen afspejler det lag. Noget, der først opdages tæt på – ligesom meget af det, man går igennem med sygdom, ikke nødvendigvis er synligt for andre, siger Maria Black.
Årets Sløjfe fra Støt Brysterne kan købes i uge 35-41 i dagligvarebutikker og udvalgte specialbutikker over hele landet samt på Støt Brysternes webshop til 39 kroner.