-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
Rasmus Seebach gør op med sin egen ungdom: Det er nemmere at være mærkelig i dag
Da Danmarks popstjerne selv var teenager, oplevede han, at man hurtigt blev stemplet som skør, hvis man stak ud. I dag hylder han de unge for deres åbenhed og oplever et stort ansvar som far.
Sårbarhed, angst og svære tanker er emner, som de færreste har lyst til at tale højt om. Men for Rasmus Seebach, 46, er det vigtigt at turde åbne op for de tunge følelser, som vi nogle gange helst vil gemme væk.
For den populære sanger er det afgørende, at vi fjerner tabuet omkring mental trivsel. Han ser en kæmpe forskel på i dag og dengang, han selv var ung.
Artiklen fortsætter under videoen...
– Jeg synes i hvert fald, at det vigtigste er, at man taler om det, fortæller Rasmus Seebach.
– Da jeg selv var teenager, gik folk jo også og bøvlede med de samme skrøbelige og mærkelige hjerner. Unge er jo bare unge og skal igennem alt muligt. Men dengang var det bare noget helt andet. Folk blev hurtigere dømt som mærkelige, og man tænkte hurtigt: ”Nå, det er nok direkte på den lukkede med ham,” fordi det hele var så berøringsangst, fortæller han til HER&NU.
Sådan er det heldigvis slet ikke i dag, mener sangeren.
– I dag har man fundet ud af, at de her ting er helt normale. Når man hører unge mennesker tale sammen i dag, er de bare meget mere åbne. Det gør det bare meget nemmere at være mærkelig, fordi alle dybest set er mærkelige.
Vil klæde sin søn ordentligt på
Privat er Rasmus Seebach far, og rollen som forælder har kun gjort emnet endnu vigtigere for ham. Han føler et stort ansvar for, at de næste generationer lærer at acceptere deres egne sårbare sider.
– Min ældste søn er ni år, så han skal lige til at ramme den alder. Men jeg tror bare, det er uundgåeligt at få de der svære tanker på et tidspunkt.
For Rasmus Seebach handler det om at sikre, at børn og unge ikke føler sig alene med deres frygt.
– Heldigvis ender det jo for de fleste med, at man finder ud af, at det er okay, og at det bare er en del af livet. Det handler simpelthen om, at de unge skal være klædt ordentligt på.