-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
Mette Sommer afslører: Vi kender kønnet
Parret venter deres andet barn og er samtidig i fuld gang med et større renoveringsprojekt.
Mette Sommer og hendes forlovede, Kristian Lindegaard, har fået endnu en lille ting at glæde sig over. Parret har nemlig i dag fået at vide, om deres kommende barn bliver en dreng eller pige.
Artiklen fortsætter under videoen.
Men selv om kønnet nu er afsløret for de kommende forældre, holder Mette Sommer kortene tæt ind til kroppen.
– Vi har faktisk fået det at vide i dag, men jeg kommer ikke til at sige det endnu, fortæller hun til HER&NU ved gallapremieren på Hella Joofs kommende film "Nøjsomheden".
Det betyder dog, at parret nu kan begynde at omtale babyen på en helt ny måde.
– Det er syret. Nu kalder vi det ham eller hende.
Mette Sommer og Kristian Lindegaard er allerede forældre til sønnen Sigurd, som kom til verden i 2024. Det kommende barn bliver dermed parrets andet sammen og ventes at melde sin ankomst i 2027.
Graviditeten kommer efter en svær periode for parret. Tidligere på året fortalte Mette Sommer, at hun havde mistet en graviditet ved en spontan abort, som tog hårdt på både hende og Kristian.
I begyndelsen af august kunne hun dog dele den glædelige nyhed, at hun var blevet gravid. Og selv om det naturligvis er en lykkelig tid, har den tidligere oplevelse sat sine spor.
– Som jeg også har sagt før, så tror jeg ikke, at jeg kommer til at være 100 procent rolig, før jeg har ham eller hende i mine arme. Men det hjælper på det – helt klart, siger Mette Sommer.
Nu er der også begyndt at komme navnesnak ind i hjemmet.
– Vi sad i dag, da vi spiste aftensmad og snakkede om navne, selvom der er længe til – lidt mere end et halvt år. Men det er dejligt.
Gang i stor renovering
Samtidig med graviditeten har Mette Sommer og Kristian Lindegaard kastet sig ud i et omfattende projekt derhjemme.
Parret har nemlig købt lejligheden under deres egen, og planen er at slå de to lejligheder sammen til én stor bolig. Renoveringen er allerede i fuld gang, men Mette Sommer tager sine forholdsregler under graviditeten.
– Alt med måde vil jeg sige. Hvis jeg kan mærke det mindste, og hvis jeg er lidt træt, så gør jeg det ikke lige, fortæller hun og fortsætter:
– Det er Kristian, der tager det tunge læs, og jeg tager de der nusseting indtil videre. Men forhåbentlig bliver vi snart færdige, siger hun afsluttende.